Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Alm. Brand leverer forventninger for 2025, højere end analytikernes forventninger

Morten W. Langer

onsdag 22. januar 2025 kl. 9:18

Fra Alm. Brand

Alm. Brand A/S – Forventninger til 2025 flugter med ambitiøs målsætning sat i 2022

Alm. Brand Group offentliggør forventningerne til resultatet for 2025 og det realiserede resultat for 2024. Delårsrapporten for 4. kvartal 2024 offentliggøres som annonceret den 5. februar 2025.

Alm. Brand Group vil i 2025 fortsætte den positive udvikling og forventes at realisere et forsikringsresultat eksklusive afløbsgevinster eller -tab på 1,5 – 1,7 mia. kr. I resultatforventningen er inkluderet synergigevinster på 600 mio. kr. Den forventede fremgang i forhold til det realiserede resultat i 2024 indeholder en forventet forbedring af lønsomheden i både Privat og Erhverv som følge af gennemførte lønsomhedsinitiativer.

Omkostningsprocenten forventes i 2025 at blive i niveauet 17 % og Combined Ratio eksklusive afløbsresultat forventes at blive i niveauet 85,5-87,5.

Målsætningen for 2025 om et forsikringsresultat inklusive afløb på 1.850 mio. kr. og Combined Ratio på 84,5 % er uforandret. Forventningerne til 2025 eksklusive afløb flugter med målsætningen for 2025 inklusive afløb ved et langsigtet forventet afløbsresultat på omkring 2 % af præmieindtægterne. Dette på trods af et lavere renteniveau og et generelt højere omfang af motorskader end da målsætningen blev fastlagt i 2022.

Investeringsresultatet forventes at blive i niveauet 200 mio. kr. baseret på de aktuelle estimerede horisontafkast for den frie portefølje. For øvrige aktiviteter forventes et negativt resultat i niveauet 125 mio. kr.

Alm. Brand Group forventer dermed et koncernresultat for 2025 eksklusive særlige omkostninger på 1,58 – 1,78 mia. kr. før skat.

Særlige omkostninger til afslutning af integrationsprogrammet for Codan samt separation af frasolgt forretning forventes at udgøre i niveauet 175 mio. kr., hvoraf 25 mio. kr. skyldes udgifter til separation af frasolgt forretning. I tillæg hertil foretages afskrivninger på immaterielle aktiver på knap 335 mio. kr.

For ophørende aktiviteter venter Alm. Brand Group i 2025 et resultat i niveauet 250 mio. kr. efter skat. Resultatet vil bestå af den regnskabsmæssige gevinst ved frasalget af Energi & Marine og driftsresultatet frem til forventet closing i starten af marts 2025. Den regnskabsmæssige gevinst udgøres af forskellen mellem salgssummen og nettoaktiverne, inklusive afgangsført goodwill og øvrige immaterielle aktiver.

Resultat for 2024

De fortsættende aktiviteter i Alm. Brand Group realiserede i 2024 forsikringsindtægter på 11,1 mia. kr. og forsikringsresultatet blev på 1,44 mia. kr. inklusive afløbsgevinster. Combined Ratio for 2024 blev dermed i niveauet 87,0. Årets forsikringsresultat vurderes samlet set at være tilfredsstillende til trods for høje erstatningsomkostninger til motorskader. Forsikringsresultatet afspejler således en fortsat positiv udvikling frem mod realisering af de finansielle mål i 2025. Årets investeringsresultat blev på 0,44 mia. kr. og anses for meget tilfredsstillende. Andre indtægter og omkostninger var stort set som forventet og dermed endte 2024 resultatet før særlige poster og skat på 1,75 mia.

Udlodning i 2025

Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et ordinært udbytte på 0,6 kr. per aktie for regnskabsåret 2024. I tillæg til det allerede gennemførte aktietilbagekøbsprogram på 150 mio.kr. forventer Alm. Brand Group at iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram på 100 mio. kr. relateret til resultatet for 2024. Samlet svarer det til en justeret pay-out på 96 % for 2024. Alm. Brand Group har ultimo 2024 en solvensdækning i niveauet 180 % efter fraregning af den samlede udlodning for 2024.

Alm. Brand Group venter fortsat at udlodde 1,6 mia. kr. relateret til frasalget af Energi & Marine. Dette ventes at ske i form af et aktietilbagekøbsprogram som iværksættes umiddelbart efter closing på transaktionen. Aktietilbagekøbs-programmet ventes at løbe i 12 måneder herefter.

Således forventer Alm Brand Group i 2025 at iværksætte en samlet udlodning på 2,6 mia. kr.

Alm. Brand Group har modtaget en tilkendegivelse fra selskabets hovedaktionær, Foreningen Alm. Brand af 1792 fmba, om at Foreningen agter at deltage pro-rata i aktietilbagekøbene. Foreningen ejer aktuelt 47,8 % af aktierne i Alm. Brand A/S, når der justeres for aktier allerede erhvervet af Alm. Brand A/S til senere annullering.

CEO Rasmus Werner Nielsen udtaler:

”2024 blev et år, hvor vi hjalp usædvanlig mange kunder med bilskader og skader i forbindelse med danskernes stigende rejseaktivitet. Vi glæder os over, at vi med en god afslutning på året samtidig kan præsentere et tilfredsstillende forsikringsresultat.

Resultatet giver et godt afsæt ind i 2025, hvor vi forventer at fortsætte den positive udvikling. Det betyder, at vi i år endegyldigt kan realisere vores langsigtede målsætninger for integrationen af Codan på trods af faldende renter og et markant stigende omfang af bilskader i tiden siden sammenlægningen i 2022,” siger adm. direktør Rasmus Werner Nielsen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Konsulent til intern økonomistyring og tværgående koncernopgaver i Fødevareministeriets departement
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank