Analysen bringes i ØU Formue lørdag og ØU Finans søndag:
Det har været sagt mange gange: Amerikanske Silicon Vally Bank har en speciel forretningsmodel, og dens problemer kan ikke overføres til resten af banksektoren. Samtidig har myndighederne genskabt tilliden til banksystemet med hurtige indgreb, også i Schweiz. Men de underliggende problemer er ikke væk, og de bankkrise-lignende oplevelser vil sætte sig negativt i realøkonomien meget snart, skiver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse
Hvis man ser meget overfladisk på de seneste ugers bankkrise-lignende oplevelser og myndighedernes hurtige indgriben, vil det være let at påstå, at det hele nu er overstået. Og det er der også mange, der gør.
Desværre er verden ikke så enkel:
Når de amerikanske myndigheder har udstedt en generel ubegrænset indskydergaranti for bankkunder med indlån, er det selvfølgelig fordi, man frygter en stor bankkrise. Og sådan én opstår ikke ud af ingenting eller en enkelt mellemstor bank i Californien. Oveni kommer så, at globale Credit Suisse forleden oplevede så store udfordringer, at der skulle et trecifret milliardlån til fra den schweiziske centralbank.
Er alt nu som før – og er vi tilbage på sporet? Nej. Selv de danske storbankaktier er trods plusser de seneste dage fortsat ned med op til 15 procent. Og de står endda ikke direkte i skudlinjen, umiddelbart. Faktisk står de foran et guldår med nettorenteindtægter, som vil eksplodere på grund af stigende udlånsrenter.
Men store globale bankinvestorer er blevet nervøse, med god grund. De kræver nu en ekstra risikopræmie for at holde bankaktier: Bankledelserne i hele den vestlige verden ved godt, at risikobilledet ved at drive bank har ændret sig. I hvert fald ser markedet meget anderledes på risikoprofilen i bankverdenen.
For det første blinker de mest velkendte risikoindikatorer for banksektoren rødt. Blinkene er ikke så ildevarslende som i starten af sidste uge, men de blinker stadig. Eksempelvis den indikator, der siger noget om graden af stress i banksektoren, FRA – IOS spændet, ligger fortsat markant højere end tidligere.
Spændet angiver den risikopræmie, som bankerne skal betale ved korte likviditetslån hos hinanden på interbankmarkedet. Så hvis spændet er meget stort mellem den risikofri rente og renten på lån mellem banker, er det fordi, bankerne er bange for at låne penge ud til hinanden.
Kreditrisikoen på interbankmarkedet er simpelthen steget. Og hvis bankerne er bange for at låne ud til andre banker, bliver det naturligvis også dyrere for de banker, som har brug for at låne penge på interbankmarkedet.
I sidste ende udløser det en mindre risikovillighed hos bankernes ledelser, også når det gælder kundeudlån. De vil nemlig passe mere på deres likviditet, ikke mindst fordi de også kan opleve øget udtræk af indlånskroner fra de almindelige bankkunder.
Optræk til en kreditklemme i samfundsøkonomien kan naturligvis ikke undgå at ramme den økonomiske vækst, som jo ofte er baseret på en eller anden form for finansiering, ofte fra banker.
For det andet er frygten særligt hos mindre og mellemstore amerikanske banker, at kunderne trækker deres indlånskroner ud af banken, fordi de er usikre på indlånet ud over indskyder garantien. Selvom de regionale banker har fået et sikkerhedsnet fra myndighederne på alle indlån, er de regionale bankaktier fortsat mere end 25 procent nede de seneste uger.
Også danske indskydere kan vælge at søge mere sikre havne ved at flytte deres indlån på over 750.000 kr. fra mindre banker til store SIFI-banker, som er to-big-to-fail. Kom der optræk til dette, ville de danske myndiggeder også træde til, så risikoen må anses for tæt på nul.
For det tredje kan den øgede bankstress let smitte af på den generelle økonomi. Og det er også det, aktiemarkedet nu reagerer på: Særligt de store cykliske aktier har fået massive kurshug, blandt andet FLSmidth, Pandora, Vestas, NKT og Nilfisk, der alle er sat 6-8 procent ned.
På den korte bane vil det sikkert bliver opfattet som positivt på finansmarkederne, at myndighederne formelt har inddæmmet en ulmende bankkrise. Man har imidlertid ikke løst det underliggende problem, nemlig at centralbankerne nu trækker likviditet tilbage samtidig med, at den bliver dyrere.
Inflationen med højere fødevarepriser, transportpriser og energipriser, samt højere boligrenter, vil i stigende omfang få husholdningerne til at trække penge ud af deres bankbøger. Og alene denne udvikling vil reducere bankernes indlån – som jo ofte er en vigtig del af bankens generelle funding.
Oveni det hele kommer så, at centralbankerne fortsat vil bekæmpe inflationen med højere korte renter. Markedet ser 85 procent sandsynlighed for en forhøjelse af FED-rente onsdag den 22. marts. Men rentemarkedet er slet ikke modtageligt over for glade skåltaler om, at myndighederne nu har fikset problemet i banksektoren.
På blot én uge er der vendt op og ned på renteforventningerne: Eksempelvis på rentemøde i FED den 20. september ses nu større sandsynlighed for rentesænkninger end renteforhøjelser. Dette er en gigantisk ændring end for blot én uge siden, hvor markedet forventede 2-4 renteforhøjelser mere frem mod september. Med andre ord: der er nu en stålsat tro på, at økonomien bremser hårdt op – efter den nye markedsvirkelighed for bankerne.
Morten W. Langer
Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
