Resumee af analayser fra UBS og Morgan Stanley, bearbejdet til dansk:
Amerikanske arbejdere står på tærsklen til endnu en revolutionerende forandring i arbejdsmarkedet – denne gang drevet af fremmarchen af avancerede humanoide robotter og kunstig intelligens. Det viser en række nye analyser fra Wall Streets største bankhuse, herunder Morgan Stanley og UBS.
Morgan Stanleys ledende analysekraft, Adam Jonas, har i en netop offentliggjort rapport lagt tallene på bordet: En enkelt humanoid robot kan i dag udføre to menneskers arbejde til en timepris på blot 5 dollars. Det kan sammenlignes med 2 menneskelige medarbejdere til 25 dollars i timen – og giver ifølge Jonas’ beregninger en nettoværdi på omkring 200.000 dollars per robot. “Udbredelsen af AI-drevne maskiner vil i sidste ende afhænge af økonomi og sikkerhed – men regnestykket virker næsten uimodståeligt for virksomheder med stærkt fokus på bundlinjen,” spår Jonas.
Robotternes indtog sker ikke kun i produktionen, men vil brede sig til transportsektoren (eksempelvis robot-taxier), lagerarbejde, serviceindustrier, hjemmehjælp, og endda uddannelses- og underholdningssektoren. Som Jonas fastslår: “Disse bots vil ikke bare fortrænge amerikanske arbejder, men også de mange illegale arbejdere, som hidtil har konkurreret på lave lønninger.”
Ifølge UBS forventes antallet af humanoide robotter globalt at vokse eksplosivt – fra få tusinde enheder i dag til 2 millioner i 2035 og svimlende 300 millioner i 2050. Allerede i år vil man se de første kommercielle forsøg med humanoide robotter i kontrollerede miljøer, og Tesla planlægger at sætte rundt 5.000 humanoider i produktion til brug i egne fabrikker.
Robotproducenternes priser er i samme periode styrtdykket: Prisen for en avanceret robot var i 2005 omkring 2 millioner dollars, men ventes inden længe at være nede på et par titusinde dollars per styk – og videre nedad over tid, efterhånden som masseproduktionen tager fart.
Det massive teknologiske kvantespring leder dog også til en voksende frygt for strukturel arbejdsløshed, især for lavtlønnede og ufaglærte jobtyper. Allerede i 2023 vurderede Goldman Sachs, at potentialet for automatisering og AI kunne føre til tab af op mod 300 millioner arbejdspladser alene i USA og Europa. Artiklen kritiserer samtidig politiske beslutningstagere og virksomheder for at have kendt til robotbølgen i årevis uden for alvor at tage de sociale konsekvenser alvorligt – og med massiv import af billig arbejdskraft som forværrende faktor for amerikanernes lønniveau.
De næste fem år bliver ifølge rapporterne definerende for robotternes indtog: Allerede fra 2028 forventes globalt et marked på over 60.000 humanoidrobotter årligt – stigende til over 1 million om året frem mod 2035. Efterhånden som AI’ens evne til selv at lære opgaver bliver bedre, og såkaldte multimodale sprog-, vision- og kontrolmodeller udvikles, vil robotterne gradvist kunne udføre stadig mere generelle opgaver – også i private hjem.
Artiklen runder af med et urovækkende spørgsmål: Vil arbejderklassen acceptere en fremtid, hvor maskiner overtager deres levebrød? Eller vil utilfredsheden bryde ud i modstand mod maskinerne, i takt med at datacentre og automationsanlæg bliver “sårbare samfundsnerver”?
Konklusion:
Amerika – og resten af verden – står foran en ny fase i teknologisk udvikling, hvor robotter og AI ikke længere kun erstatter simpel rutinearbejde, men gør deres indtog overalt i samfundslivet. Mulighederne er enorme, men det samme er de sociale risici. Regeringer, virksomheder og hele samfund må nu forholde sig til, hvordan overgangen skal håndteres, hvis ikke næste lønapokalypse skal ramme endnu hårdere end teknologibølgerne før den.
