Folkene bag First North-selskabet Valuer gik på børsen til en såkaldt pre money værdi på 300 mio. kr. Altså det skulle være selskabets værdi, før der kom penge i kassen fra emissionen.
Som bekendt lykkedes det at hente de planlagte 100 mio. kr. ved salg af nye aktier. Ja, faktisk var emissionen overtegnet med 190 procent, svarende til en samlet efterspørgsel på 290 mio. kr., blev det oplyst.
Derfor var det også en overraskelse, at Valuers aktier fra første handelsdags åbning, i mandags kl. 9.00, startede solidt over emissionskursen på 13 kroner, nemlig på 15 kroner, men allerede kl. 9.08, altså efter otte minutters handel var aktien nede i 10,5 kr. svarende til et kursfald på 2,5 kr. eller knap 20 procent.
Første handelsdag stabiliserede aktien sig omkring 11,5 kr. men derefter var der trængsel ved udgangsdøren resten af uge, hvor aktien lå i omegnen af ni kroner for at slutte fredag eftermiddag omkring 8,5 kr. Altså et fald på 4,5 kr. i forhold til emissionskursen på 13 kr. eller minus 30 procent.
Den aktuelle børsværdi af selskabet var ved børsluk fredag 261 mio. kr. Fratrækkes de 100 mio. kr. som er kommet i kassen, så vurderer markedet altså selskabets værdi til en pre money værdiansættelse på ca. 161 mio. kr. Det er godt og vel det halve af, hvad de store aktionærer i Valuer satte selskabet til ved emissionen.
Vi skal her ikke sætte pris på, om det er for meget eller for lidt. Men vi vil gerne filosofere over, hvad der egentlig skete for Valuer aktien i den forgangne uge. Med halvprofessionelle fortegnere for ca. 50 mio. kr. og overtegning skulle man tro, at aktiekursen ville tordne op fra børsåbningen mandag morgen. Og hvad gik så galt?
Vi har forslag til flere forklaringer: For det første er det uomtvisteligt, at Moesgaard-effekten udeblev. Moesgaard Andersen har været med til at børsføre de to First North-selskaber Penneo og Konsolidator, der har været børsmæssige kæmpesucceser. En stribe fortegnere har uden tvivl tænkt, at det næppe kunne gå galt med en investering på 1-2-3-4 mio. kr. til kurs 13. Og at de hurtig ville kunne trække sig ud med gevinst.
Nu er de i stedet blevet taget med bukserne nede. Blandt andet tidligere Topdanmark-CEO Christian Sagild, IR chef Steffen Heegaard, Richard Bunck og mange andre.
Problemet med den kiksede børsstart er, at der kan gå år, før de måske kan hente deres penge hjem uden tab. Mange af fortegnerne havde antageligt håbet på en hurtig gevinst, og nu er de fastlåst, fordi de ikke engang kan sælge deres aktier til den aktuelle kurs. Aktiens likviditet er nemlig ekstremt lav, så det er svært at sælge større aktieklumper, og kun vedvarende nettokøb fra Danske Bank har holdt en hånd under aktien den første uge med et nettokøb på 1,5 mio. kr.
Med den store overtegning på 190 mio. kr. skulle man tro, at de private investorer – og oprindelige storaktionærer – ville stå på nakken af hinanden for at komme billigt ind i aktien. De kan købe aktien nu til under ti kroner, og for en uge siden ville de betale 13 kr. Men efterspørgslen er meget tynd.
Hvad er logikken så i det?
Logikken er først og fremmest, at aktien er blevet overtegnet af kortsigtede spekulanter, som håbede på en hurtig gevinst. Den fik de ikke, og derfor er de nu parate til at sælge ud igen. Det vil vedvarende kunne lægge et pres på aktien.
En anden forklaring er, at troen på den positive Moesgaard effekt er blevet afløst af en skepsis overfor forretningsmodellen og selskabets evne til at levere de lovende resultater.
En tredje forklaring er, at Moesgaard har mistet tillid i markedet, efter det er kommet frem, at han i Valuer købte stifteren ud for et halvt år siden til én mio. kr., hvor aktieposten med emissionskursen havde været 58 mio. kr. værd. Spørgsmålet er, om det afspejler en etik og moral, der gør, at man som investor ønsker aktier i selskabet.
Bundlinjen er, at deltagelse i First North noteringer er et farligt game, ikke mindst hvis man har fået tilbudt at fortegne. Man skal bevare sin selvstændige dømmekraft og grundigt undersøge, hvor selskabet er i sin udviklingshistorie, og om det er sandsynligt, at det kan levere varen. Og så skal værdiansættelsen hellere være i underkanten end i overkanten.
