Analytikernes estimater for det kommende år fortsætter i samme retning, som justeringen de seneste uger har vist os. De positive forventninger forstærkes, men det samme gælder de negative forventninger, så holdningen til det generelle marked er uændret.
Analytikerne har de seneste uger gradvist øget deres forventninger til Vestas, Ambu og Novo Nordisk. Disse tre selskaber indtager også denne uge de første tre pladser på listen over største ændringer i analytikerestimater.
For alle tre selskaber gælder, at analytikernes estimater er øget endnu en tand. Vestas står for den største fremgang på 1,9 procentpoint efterfulgt af Ambu med 1 procentpoint, mens Novo Nordisks fremgang er mere beskedne 0,3 procentpoint.
Men der er ikke tale om en generelt stigende forventning til aktiemarkedet i 2024. Det afsløres af en tilbagegang i forventningerne til tabellens bundprop A.P. Møller-Mærsk på 4,9 procentpoint og til den anden markante bundskraber Bavarian Nordic på 2,7 procentpoint.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her