Vestas skiller sig i denne uge ud fra de øvrige selskaber ved at være eneste selskab med en tocifret stigning i analytikerestimaterne for de næste tolv måneders Earnings Per Share.
Det bør imidlertid bemærkes, at Vestas’ positive distance til de øvrige selskaber opnås ved en marginal stigning i analytikerestimaterne fra 9,5 pct. i sidste uge til 11,2 pct. i denne uge.
Forventningerne til de fleste øvrige selskaber er nogenlunde på niveau med forventningerne før påske.
I bunden af tabellen finder vi dog undtagelser herfra. Selvom procentberegning på små tal kan give store afvigelser, er det alligevel interessant, at analytikerestimaterne for Zealand Pharmas EPS 2025 er halveret fra 0,7 til 0,3. Det underbygger frygten for, at Zealands imponerende kursstigning måske nærmer sig slutningen.
Også A.P. Mærsk-Møller rammes af en nedjustering af analytikerforventningerne, idet forventningerne til EPS 2025 er reduceret fra minus 24,6 i sidste uge til minus 35,8.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle, vises hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



