I over 60 år har bestyrelse og repræsentantskab underskrevet regnskabet for Danmarks Nationalbank i blind tillid til, at den opgjorte værdi af Danmarks guldbeholdning var korrekt. Men guldet lå i Bank of England, og den engelske centralbank tillod ikke kontrolbesøg i 63 år, og beholdningen blev derfor aldrig kontrolleret. Nationalbanken skriver til Økonomisk Ugebrev: “Nationalbanken foretog ikke inspektionsbesøg i Bank of England før 2014, fordi Bank of England ikke tidligere tillod inspektionsbesøg.” Forløbet rejser atter spørgsmålet om, hvorvidt det er det “rigtige” at have den danske guldbeholdning i et andet land, eller om den bør hjemtages, måske til Nationalbanken nyrenoverede hovedkvarter. Tyskland var ude for det samme, og hjemtog sit guld. I København er 1,7 tons guld i dag flyttet til ”et sikkert sted”, mens Nationalbankens bygning renoveres. Stedet er hemmeligt. Fagredaktør Henrik Denta fortsætter her artikelserien om Nationalbankens guldbeholdning med en stribe nye oplysninger
For første gang løfter Danmarks Nationalbank nu lidt af sløret for, hvorfor den i mange år aldrig kontrollerede bankens guldbeholdning i London. Og det selv om både repræsentantskab og bestyrelse hvert år troligt og i blind tillid skrev under på regnskabets rigtighed. Nationalbanken har hele tiden hævdet, at guldet i 1951 ”af sikkerhedsmæssige årsager blev flyttet under den kolde krig”. Destinationen var London og Bank of England. Men af et brev fra Bank of England, som Økonomisk Ugebrev fik aktindsigt i efter klage til Ombudsmanden, fremgik det, at ”We understand from our records that these bars originally entered the Bank’s vaults in March 2002 and were subsequentl traded to our account via book entry transfers”.
Brevet er dateret i 2018 i forbindelse med Nationalbankens kun andet kontrolbesøg af guldbeholdningen i London.
Begge dele kan ikke være korrekte, da det oplyses at guldet blev sendt til England i både 1951 og i 2020. Økonomisk Ugebrev har derfor spurgt nationalbanken, hvordan det hele skal forstås.
”Dette skyldes en forøgelse af Nationalbankens guldreserve i London i 2002 på 1,7 tons guld fra bankens beholdning i Nationalbanken. Der er således tale om en tilvækst til den allerede eksisterende beholdning i Bank of England” lyder det skriftlige svar fra Nationalbanken.
Banken flytter altså i 2002 yderligere 1,7 tons guld fra København til London. Hvorfor dette sker, har banken dog ikke oplyst. Ligesom banken ikke har oplyst, hvorfor den valgte at lade 1,7 tons guld fortsat blive i København.
Besøg nægtet
Brevet fra Bank of England er som nævnt dateret i 2018 i forbindelse med Nationalbankens kun andet inspektionsbesøg af sin egen guldbeholdning. Og da Bank of England refererer til guldets ankomst i 2002, altså de 1,7 tons, er det kun en del af denne sending, som Nationalbanken inspicerede ved sit besøg i 2018.
Alligevel var der ikke tale om en fuld inspektion, men kun en stikprøvekontrol akkurat som i 2014, hvor Danmarks Nationalbank for første gang nogensinde foretog en kontrol af sin egen guldbeholdning i London.
I Nationalbankens egen rapport fra 2018 fremgår det, at ” den seneste inspektion blev udført i marts 2014. Dette var den første inspektion, Nationalbanken udførte, da det historisk set ikke har været muligt at udføre inspektionsbesøg”.
Økonomisk Ugebrev har derfor spurgt Nationalbanken, hvorfor det historisk set ikke har været muligt for banken at inspicere sit eget guld.
I et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev oplyser Danmarks Nationalbank efter længere betænkningstid, at ”Nationalbanken ikke foretog inspektionsbesøg i Bank of England før 2014, fordi Bank of England ikke tidligere tillod inspektionsbesøg”.
I 63 år nægtede Bank of England altså Danmarks Nationalbank adgang til at inspicere eller kontrollere bankens egen guldbeholdning.
Hvorfor nationalbanken har accepteret dette krav eller hvorfor både bestyrelse og repræsentantskab har accepteret at underskrive regnskaber i alle disse år i blind tillid til guldets tilstedeværelse og korrekte opbevaring, oplyser banken ikke.
Tyskland får nok
Det er dog ikke et specielt krav fra Bank of England. Andre centralbanker har haft samme krav, men er gået meget stille med det.
Tilbage i 2012 gir det op for de tyske statsrevisorer, at Bundesbank faktisk aldrig selv har kontrolleret tyskernes guldbeholdning i blandt andet Federal Reserve Bank i New York, Og det er ikke godt nok, siger de tyske statsrevisorer, der kræver, at banken selv foretager sin egne inspektioner af egne værdier og ikke lader sig nøjes med en skriftlig erklæring fra amerikanerne.
Det får to år senere i 2014 Bundesbank til at tage den drastiske beslutning at tage størstedelen af sin guldbeholdning hjem til Frankfurt. Ifølge den officielle forklaring fra Bundesbank har det dog intet at gøre med kravet fra statsrevisorerne, men alene et udtryk for, at guldet ligger bedst hjemme i Tyskland, og at behovet for at skulle kunne veksle guld til udenlandsk valuta ikke længere er så stort.
Flyttet under renovering
Tilbage i København ligger der fortsat 1,7 tons guld, som aldrig er blevet bragt i sikkerhed i hverken London eller New York. Det har nationalbankens tidligere bekræftet over for Økonomisk Ugebrev.
Guldet har formentligt ligget i kælderen under nationalbanken i Havnegade i København. Men her bor Nationalbanken ikke det næste par år. Hele bankens hovedsæde, der er tegnet af den internationalt anerkendte danske arkitekt Arne Jacobsen og opført i årene 1965–78, skal nemlig renoveres, og imens er alle bankens medarbejdere flyttet til Langelinie.
Økonomisk Ugebrev har spurgt, om guldet fortsat vil være i Havnegade, mens bygningen renoveres og har fået følgende kortfattede svar:
”Det kan oplyses, at Nationalbankens guld og kontanter ikke vil være i bygningen i Havnegade, mens den renoveres”.
Guldet er altså flyttet til en anden sikker lokation, men hvor, hvorfor eller hvordan ønsker banken heller ikke at oplyse.
Og det står i skarp kontrast til hvordan andre lande oplyser og fortæller om deres guldbeholdning.
I Holland står centralbanken i nøjagtig samme problem som den danske centralbank. Hovedbygningen skal renoveres, og medarbejderne er flyttet til en midlertidig lokation.
Det er guldet naturligvis også.
Holland har knap 200 tons guld liggende i centralbanken. Og under en storstilet aktion med massiv politibeskyttelse og helikopterovervågning blev guldet sidste år pakket i store containere og sat på lastbiler, der herefter begav sig ud i Amsterdams gader på en 20 kilometer lang rute ud til sit midlertidige opholdssted i Haarlem.
Og selv om turen ikke var ret lang, tog det alligevel 22 timer at flytte de 200 tons guld til en værdi af 10,5 mia. euro. Og det er endda kun en tredjedel af den hollandske guldbeholdning. Resten befinder sig i udlandet.
Senere skal guldet flyttet til et permanent opholdsvis på en militærbase i Zeist.
Alt dette har den hollandske centralbank intet imod at fortælle offentligheden. Faktisk har de selv lavet en lille film, der viser guldet, og hvordan transporten fandt sted. Filmen kan ses her på bankens egen hjemmeside. https://www.dnb.nl/en/
Hollænderne er således meget mere åbne om deres guldbeholdning end Danmarks Nationalbank.
(Billedtekst)
I kælderen under Bank of England har Danmarks Nationalbank 64 tons guld liggende sammen med guld fra mange andre lande. Siden guldet ankom i 1951, har Bank of England nægtet Danmarks Nationalbank adgang til at inspicere guldet. Først i 2014 foretog nationalbanken sin første stikprøvekontrol
