Tema – Governance Rating 2022: Bestyrelser har mindre fokus på selskabsledelse

I Økonomisk Ugebrevs årlige Governance Rating af de 100 største børsnoterede selskaber, er der i år fire vindervirksomheder, men ingen af dem får maksimumscore. En af vinderne er genganger fra sidste år, nemlig ISS, mens de tre andre vindere fra sidste år er rykket længere ned ad ranglisten på grund af to nye målepunkter i ratingopgørelsen: De handler om bestyrelsens reelle uafhængighed, hvor hvert tredje selskab dumper, og om bestyrelsens gennemsnitsalder, hvor hvert andet selskab dumper. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår hovedresultaterne.

Hovedindtrykket i dette års Top 100 Rating af Corporate Governance er, at der er nogenlunde stilstand i rapporteringskvaliteten om god selskabsledelse. Angiveligt fordi der har været mange andre temaer på bestyrelsens dagsorden de seneste år, både i kølvandet på corona og Ukraine, men også fordi fokus er markant øget på E’et og S’et i ESG, på bekostning af G’et – altså governance.

I Økonomisk Ugebrevs rating af Corporate Governance fastholder vi fokus, ikke mindst fordi vi udarbejder andre faste årlige ratings, som relaterer sig til E’et og S’et i ESG-paletten, blandt andet top 100 ratings af skattegovernance, klimarapportering og mangfoldighed.

I den årlige rating af god selskabsledelse sker der løbende udskiftninger af målepunkterne, og i år er to målepunkter om topledelsens aflønning forsvundet, dels fordi der er kommet mere bindende EU-baserede oplysningskrav om vederlag, og dels fordi målepunkterne om toplederløn nu er samlet i en Top100 rating af aflønningsforhold for topledelsen.

Uændret billede i forhold til sidste år
I dette års rating er billedet stort set det samme som foregående år, når der ses på informationskvaliteten i henholdsvis store og mindre selskaber. Blandt de 100 undersøgte selskaber scorer 40 flot med syv point og derover.

Det er helt overvejende store børsnoterede selskaber, men der er hvert år også børsnoterede SMV-selskaber, som har valgt at blande sig i elitegruppen. I år drejer det sig blandt andet om plantageselskabet UIE, Nordfyns Bank, Fynske Bank, MT Højgaard, NNIT, Skjern Bank og Solar.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at stadigt flere lokale banker blander sig i topgruppen, efter lokalbankerne nærmest per definition for 5-8 år siden ikke gav G’et stor opmærksomhed. Vi graver videre i bankernes rapportering om god selskabsledelse i næste uges udgave af ØU Finans. I bundgruppen, altså selskaber med færre end fem point, er der fortsat tyve selskaber. Den suveræne bundscorer er Jyske Bank med kun 2,5 point efterfulgt af Harboes Bryggerier, Scandinavian Brake Systems og EAC Invest med 3,5 point.

Bemærkelsesværdigt er det, at en af landets største banker har så ringe en rapportering om god selskabsledelse, men det kan vel være et redskab til at holde krævende udenlandske storinvestorer på afstand.

I den absolutte top af dette års rating ligger, ud over ISS, også de mellemstore selskaber Bang & Olufsen, Matas og Netcompany. I næstbedst-gruppen derefter ligger blandt andet Novo Nordisk, Novozymes, Sydbank og Vestas.

Selskaberne i de to topgrupper mister typisk point på et eller to af følgende målepunkter:

For det første målepunkt 3, der handler om, hvorvidt bestyrelsen oplyser om konkrete resultater af bestyrelsens selvevaluering. Halvtynde og overfladiske forklaringer udløser i flere tilfælde kun et halvt point.

For det andet er der mange selskaber der halv- eller heldumper på det nye målepunkt om aldersfordelingen, hvor en gennemsnitsalder over 60 år ikke giver point, men hvor en alder mellem 55 og 60 år giver et halvt point. Blandt andet Bavarian Nordic, Novozymes og SimCorp heldumper på dette målepunkt.

For det tredje halvdumper mange selskaber på målepunkt ti, der handler om selskabets whistleblower ordning, hvor det koster et halvt point, hvis der for whistleblowers ikke er mulighed for at indrapportere uregelmæssigheder til en uafhængig tredjepart.

For de andre faste målepunkter er der fortsat generelt en høj rapporteringsfrekvens: Eksempelvis oplyser hele 88 ud af de 100 selskaber om de enkelte bestyrelsesmedlemmers særlige fagkompetencer, og 81 procent af selskaberne oplyser honorar til revisor for ”anden rådgivning” som udgør mindre end 70 procent af honorar for lovpligtig revision.

Og endelig oplyser 78 procent af selskaberne for hvert bestyrelsesmedlem det antal aktier, som medlemmet ejer, samt de ændringer i medlemmets beholdning af de nævnte værdipapirer, som er indtrådt i løbet af regnskabsåret (anbefaling 3.3.2).

I den næste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse bringes en særskilt gennemgang af de 100 selskabers rapportering om målepunkt 5 og 6. De handler om, hvad selskaberne konkret oplyser om metode for bestyrelsens selvevaluering, samt om konkrete resultater baseret på evalueringen, og hvilke justeringer bestyrelsen herefter har besluttet omkring arbejdsprocesser.

Morten W. Langer

Læs de øvrige artikler i temaet Governance Rating 2022:

Governance Rating 2022 – Sådan har vi gjort

Hver 3. bestyrelse har ikke flertal af uafhængige medlemmer

Hvert andet Top100-selskab har ”gamle” bestyrelser