Stærkt stigende priser på råvarer, komponenter og transport har skabt et udskilningsløb i erhvervslivet. Økonomisk Ugebrev har gennemgået de seneste regnskaber fra børsnoterede selskaber for signaler om deres håndtering af inflationen. I kapløbet om at skrue salgspriserne op i takt med inputpriserne er de foreløbige vindere pharmavirksomheder, visse it- og servicevirksomheder, leverandører til byggeriet og naturligvis rederier. De foreløbige tabere er stort set alle andre, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Udskilningsløbet er i fuld gang. Topledere, der måtte have været i tvivl, har i de seneste måneder klart fået illustreret deres virksomheders styrke på en række vigtige parametre.
Nemlig 1) hvor stærkt de står i deres markeder, 2) deres interne fleksibilitet, 3) hvor godt forholdet er til deres kunder, og 4) hvor meget deres virksomhed bygger på forbrug af klodens begrænsede fysiske ressourcer.
Disse afgørende forhold har bestemt, hvor hurtigt de har kunnet justere deres priser og omkostninger i takt med, at inputpriserne er steget helt usædvanligt. Det danske producentprisindeks for varer steg i august med forbløffende 38 pct. på årsbasis, især trukket op af indekset for energiforsyning med en stigning på 52 pct.
En gennemgang af de seneste regnskaber fra en række børsnoterede mid- og large cap-selskaber viser, hvordan de placerer sig i racet om hvem, der nu kan følge de stigende inputpriser op med stigende salgspriser – altså hvem, der har mest pricing power.
Der tegner sig tre grupper:
Gruppen med egentlig prismagt, hvor salgspriserne set under et mindst holder trit med inputomkostningerne. Pharmaselskaber som ALK og Novo Nordisk har kunnet øge deres bruttoavance og har opnået markante salgsfremgange og endnu mere markante fremgange i resultatet i det seneste halvår.
Også visse leverandører til byggeriet har demonstreret prismagt. H+H har fået udbytte af flere års opkøb, der har givet større markedsandele.
Men også en anden virksomhed, der sælger direkte til byggeriet, Solar, har opnået en større fremgang i sine marginer end ventet – i hovedsagen, som det hedder, som følge af prisforhøjelser.
FLSmidth har også øget sin bruttoavance i takt med en markant stigende omsætning og noterer i øvrigt, at prisjusteringer stort set ikke har påvirket ordreindgangen.
DFDS har opnået markant vækst i sin færgedivision samtidig med, at priserne er sat op. Andre rederier og transportvirksomheder har fortsat været løftet af de ekstraordinære markedsforhold, der foreløbig har gjort dem til vindere i udskilningsløbet.
I Bang & Olufsen er bruttoavancen og EBITDA-driftsresultatet steget i takt med prisforhøjelser, men prismagten synes her knap så stærk, idet omsætningen samtidig er faldet.
Gruppen, der kan holde trit med prisstigningerne.
Det gælder for eksempel ISS, der har kunnet sætte priserne op i takt med inflationen. ISS skriver, at inflationen foreløbig vurderes at være driftsneutral og kan opvejes med prisforhøjelser. Hertil kommer, at blandt andet effektiviseringer fører til en stigende overskudsgrad (EBIT-margin).
Coloplast er påvirket af stigende inputpriser, men ”optimerer” salgspriserne og har fordel af valutakursudvikling, besparelser og effektivisering, så selskabet holder en omtrent uændret bruttomargin i det seneste kvartal.
Gruppen, der ikke kan hæve salgspriserne i takt med outputpriserne. Her finder vi en lang række danske børsnoterede selskaber. Ambu holder stabile priser og kan dermed ikke kompensere for stigende inputpriser. Brdr. Hartmann er ramt af stigende priser på energi og genbrugspapir og har ikke kunnet kompensere fuldt ud med prisforhøjelser.
Columbus har holdt uændrede timepriser for sine it-serviceydelser, og et øget omkostningsniveau har derfor sænket EBITDA-driftsmarginen.
For malingproducenten Flügger, køkkenproducenten TCM, Novozymes, Nilfisk, Gabriel, der fremstiller boligtekstiler og elektronikvirksomheden RTX har det ikke været muligt at kompensere stigningen i input- og logistikpriser fuldt ud med stigende salgspriser.
Huscompagniets salgspriser er ikke fulgt med leverandørernes prisforhøjelser, og der kan ligge en stor nedtur forude, fordi kontraktpriser på solgte huse måske ikke er inflationssikret.
Rockwool konstaterer, at en stigning i salgspriserne på 27 procent i andet kvartal ikke har været tilstrækkeligt til at opveje en prisstigning på mere end 60 procent i materiale-, energi- og logistikomkostninger.
Schouw-konglomeratet noterer, at højere salgspriser delvist kompenserer kraftigt stigende omkostninger. Selvom Vestas har sat prisen per megawatt kapacitet i vindmøllerne op med 22 pct. fra andet kvartal 2021, så betyder ekstern omkostningsinflation og forsyningskædeproblemer, at overskudsgraden er faldet markant og er blevet negativ.
Hos entreprenøren Aarsleff betød stigende priser på materialer og brændstof, at EBIT-marginen faldt i det seneste kvartal trods en kraftigt stigende omsætning.
Prischok vil give ændringer i virksomhederne
Alle disse signaler fra virksomhederne giver naturligvis kun et øjebliksbillede af situationen i sensommeren 2022. Men det står klart, at mange danske virksomheder blev overvældet af stigende inputpriser i især andet kvartal og ikke formåede at sende omkostningerne videre. Mange af dem udtrykker forventning om, at bruttomarginerne kan blive bedre i andet halvår. Så vil allerede varslede prisforhøjelser slå igennem, og de vil gennemføre yderligere prisforhøjelser.
Dertil kommer, at denne seneste voldsomme cyklus for råvare-, materiale- og transportpriser kan have toppet hen over sommeren. Prisudviklingen på en række råvarer tyder på at producentprisindeksets stigningstakt kan være på vej ned igen. Samtidig er et toneangivende indeks for containerfragtrater, Drewry’s Composite Index, faldet 8 pct. i ugen til 15. september og med 52 pct. over det seneste år.
Prisernes rutsjebanetur har skabt usikkerhed og vil føre til eftertanke i mange virksomheder. Deres ledelser vil gøre udviklingen endnu mere forudsigelig, hvor de kan – for eksempel ved at hedge og indgå længere kontrakter. De vil samtidig prøve at blive mere fleksible ved at få de faste omkostninger ned.
Frem for alt kan en situation med øget usikkerhed også skabe flere muligheder. Dem, der nu kan udnytte de muligheder, har mulighed for at rykke på markedsandelene, når priserne farer op og ned, og dermed sikre sig vinderpositioner i fremtiden.
Morten A. Sørensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
