Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

C25-selskabers guldstandard på klimaområdet betvivles

Claus Strue Frederiksen

onsdag 19. oktober 2022 kl. 19:00

Science Based

Tre ud af fire danske C25-virksomheder har fået – eller arbejder på at få – godkendt deres klimamål af det globale klimainitiativ Science Based Targets, der på få år har indtaget pladsen som erhvervslivets mest prestigefyldte klimastandard. Men nu sætter forskere spørgsmålstegn ved, om klimastandarden er et godt redskab i kampen mod klimaforandringerne. Kritikken går blandt andet på, at Science Based Targets overspiller klimamålsætningernes videnskabelige fundament samtidig med, at målsætningernes kontroversielle værdidomme nedtones.

Science Based Targets initiative (SBTi) blev oprettet i 2015 med henblik på at hjælpe virksomheder med at sætte klimamål i overensstemmelse med Paris-målet. SBTi blev hurtigt udråbt som guldstandarden på klimaområdet. Og store internationale virksomheder som Apple, Nestlé og Novartis har alle fået godkendt deres klimamål af SBTi. Det gælder også danske virksomheder.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs optælling har tre ud af fire C25-virksomheder fået eller arbejder på at få godkendt deres klimamål af SBTi. I skrivende stund samarbejder 3.784 virksomheder i verden med SBTi, heraf har 1.804 fået godkendt deres klimamål.

De danske C25-selskaber henviser flittigt til SBTi, når de promoverer deres klimapolitik. Eksempelvis skriver bryggerigiganten Carlsberg i sin seneste ESG-rapport: “Back in 2017, we were one of the first ten companies in the world, and the first brewer, to have our targets approved by the Science Based Targets initiative in line with keeping global warming below 1.5°C.”

Et andet eksempel er smykkeproducenten Pandora, der i sin seneste bæredygtighedsrapport oplyser: ”We have taken important new steps in 2021 by announcing climate targets, approved by the Science Based Targets initiative, providing a guarantee that our objectives match our share of the reductions needed to keep global warming below 1.5°C.”

I en nyligt publiceret forskningsartikel sår en gruppe forskere imidlertid tvivl om SBTi’s troværdighed. På baggrund af en grundig gennemgang af eksisterende forskningslitteratur konkluderer forskningsgruppen, at der er grund til at betvivle, hvorvidt SBTi er et godt redskab i kampen mod klimaforandringerne.

Ifølge Joachim Peter Tilsted, ph.d.-studerende ved Lund Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, kan man ikke med klimavidenskaben alene fastslå, hvilke klimamål virksomheder skal efterleve for at handle i overensstemmelse med Paris-aftalens målsætninger.

Adskillige scenarier og metoder kan bruges
”At et klimamål er godkendt af Science Based Targets initiativet, betyder ikke, at målsætningen er den mest korrekte eller hævet over kritik – Science Based Targets initiativets måde at designe klimamål på er hverken ukontroversiel eller den eneste mulige. Tværtimod findes der adskillige forskellige scenarier og metoder, man kan bruge, som potentielt harmonerer med 1,5-graders målet. Blandt andet er et helt centralt spørgsmål, hvilken normativ allokeringsnøgle man bruger”, siger Joachim Peter Tilsted.

Med normativ allokeringsnøgle menes det valg, man træffer, når man skal fordele klimabyrder mellem forskellige aktører. Klimavidenskaben kan hjælpe med at vurdere hvor meget, der skal reduceres i forhold til et bestemt temperaturmål, men siger ikke noget om den enkelte aktørs ansvar, da det jo er et klimapolitisk spørgsmål.

Den normative fordelingsnøgle, der således ikke bygger på klimavidenskabelige erkendelser, men derimod udtrykker en værdidom, spiller ifølge Joachim Peter Tilsted en central rolle i forbindelse med fastsættelse af virksomheders reduktionsforpligtelser.

”Hvis man mener, at alle virksomheder i verden bør reducere deres udledninger i præcist samme tempo og med samme procentsats, så tildeler man dem, som udleder mest i dag, flest udledninger i fremtiden. Hvis man mener, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, skal man tage hensyn til hvem, der har bedst mulighed for at reducere deres udledninger. Begge tilgange kan lede til det samme overordnede resultat, selvom de kan medføre meget forskellige reduktionsforpligtelser for den enkelte virksomhed og ikke er lige retfærdige”, siger Joachim Peter Tilsted.

Claus Strue Frederiksens

Læs hele Claus Strue Frederiksens artikel her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank