CEO-skifte i Top 100 2021: Overraskende mange CEO-skift i turbulent coronaår, se oversigten

Økonomisk Ugebrev Ledelse kortlægger hvert år profilen på den nye CEO, baseret på en analyse af samtlige CEO-skift i de 250 største erhvervsvirksomheder det foregående år. Opsigtsvækkende var der sidste år flere CEO-skift end i et normalt år, selvom opfattelsen ellers har været, at alle har haft fokus på stabilitet og begrænsning af toplederskift. Faktisk var der næsten 50 procent flere CEO-skift end året før. Efter fem års fremgang i kvindeandelen blandt nye topchefer, var der sidste år stor tilbagegang. Se hele oversigten over sidste år 35 CEO-skift: hvem der gik ud, hvem der kom ind, alder, køn, nationalitet og faglig baggrund.

Den almene opfattelse af ledelsesskift i toppen af dansk erhvervsliv har været, at der ville være særlig fokus på stabilitet i ledergruppen, fordi der var store omvæltninger og usikkerheder i erhvervslivets omverden. Men sådan har den virkelige verden bare ikke været: Der var sidste år betydeligt flere skift af adm. direktører i de 250 største erhvervsvirksomheder end året før. Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af CEO-skift i erhvervslivet viser, at der kom nye topchefer ind i 35 virksomheder, hvilket er betydeligt mere end de 24 skift i 2019.

Faktisk var antallet af topchefer, som blev udskiftet af den ene eller anden årsag, den højeste i de seneste seks år, hvor vi har gennemført undersøgelsen. Tallet har over en årrække ellers ligget meget stabilt omkring 30-32 årlige topchefskift, svarende til ca. 13 procent af universet på 250 virksomheder. Det svarer til, at en CEO i gennemsnit sidder knap otte år på topposten i en virksomhed, før personen rykker videre til andet job, går på pension eller bliver fyret. Med de 34 CEO-skift sidste år, svarer det til, at hver chef i gennemsnit ”overlever” som topchef i ca. syv et halvt år.

Analysen af chefrokader i 2020 viser en skuffende udvikling i kvindeandelen. I sidste års analyse kunne Økonomisk Ugebrev berette, at andelen af kvinder blandt de nye topchefer var steget fem år i træk, fra syv procent i 2015 til tyve procent i 2019. Andelen af kvinder blandt de nye topchefer dykkede sidste år til fire, svarende til knap tolv procent. Altså betydeligt lavere end rekordåret 2019. Og nettotilgangen af nye CEO-kvinder var kun én, da der var tre kvinder på sidste års exitliste.

Blandt de nye CEO-kvinder er spanske Ester Baiget Arnau, som sidste år afløste Peder Holk i Novozymes. Andre nye kvinder i toppen af de store virksomheder er Kathrine Forsberg, der afløste Morten Felding i Atea, der før hans tid havde været gennem en turbulent periode med korruptionsanklager. Næsten en tredjedel af de nye topchefer er ikke-danskere. Nogle af de nye udenlandske topchefer er indsat i udenlandske datterselskaber i Danmark. Men hovedparten af de nye udenlandske CEO’er er kommet ind i rent danske selskaber.

Af de mest højprofilerede CEO-skift er Peder Holks exit fra Novozymes, og Jeff Gravenhorsts afgang fra ISS. For begge topchefer var det mere eller mindre forventet, at der måtte komme et chefskifte efter mange års udfordringer. Den 24. april 2019 skrev Økonomisk Ugebrev om situationen i Novozymes: ”Som beskrevet i Økonomisk Ugebrev for nylig har Novozymes de seneste år haft svært ved at levere solid salgsvækst. Selvom nedjusteringen især skyldes en svag salgsudvikling i bioethanol, er debatten om topledelsens holdbarhed nu genaktualiseret, efter flere års skuffende resultater.

Vi vurderer, at der er stor sandsynlighed for at Holk Nielsen udskiftes – og muligvis også bestyrelsesformanden.” Om ISS’ tidligere topchef skrev fagredaktør Morten A. Sørensen i marts sidste år under overskriften ”ISS er i dybstrategisk krise – tid til at skifte topchef?”, at ”efter fire års fald er driftsindtjeningen i ISS på det laveste niveau siden 2005. Med tallene for 2019 vokser den grundlæggende tvivl om topchef Jeff Gravenhorsts strategi og forretningsmodel yderligere.

Er den dominerende og beskyttende aktionær, Kirkbi, for langmodig og forstående?” Blandt sidste års mere spektakulære chefskifter er også den pludselige og overraskende fyring af Peter Høgsted fra COOP, som synes ofret i en politisk magtkamp. Han blev udskiftet af sin egen CFO Kræn Østergård Nielsen, som nok er en mere traditionel købmand end Høgsted. COOP halter fortsat en del efter Dansk Supermarked og Rema på lønsomhed, og der er de seneste år investeret stort i en modernisering efter milliardgevinster på ejendomssalg.

I kølvandet på fyringen sagde bestyrelsesformand Lasse Bolander til Berlingske: ”Høgsted blev ansat for mange år siden. Dengang var der brug for nytænkning, og det er vi lykkedes med. Men vi kan nu se, at konkurrencen bliver øget, og vi kan ikke forvente at fastholde indtjeningen, hvis ikke vi gør noget.” I august sluttede samarbejdet mellem bestyrelsesformand, hovedaktionær Ib Kunøe og ”hans” CEO i børsnoterede Columbus, Thomas Honore.

Aktiekursen havde i perioden forinden ikke ligefrem udviklet sig prangende, og den lå tæt på tre års laveste. Stoppet blev officielt begrundet med uenighed om strategien, hvilket er bemærkelsesværdigt efter så mange års samarbejde. Men det er også velkendt, at Kunøe er en skarpretter, når der er brug for det, så hvem ved? En del af årets topchefskifter var ”naturlige” og ikke afledt af egentlige fyringer.

Eksempelvis i TDC kom tidligere B&O-chef Henrik Clausen til som en konsekvens af ejerskiftet og valget af en helt ny strategisk retning, som ikke gav tidligere CEO Pernille Erenbjerg mange overlevelseschancer, og selskabets bestyrelsesformand var da også inde som CEO i en mellemperiode. Henrik Clausen har da sikkert også bedre muligheder for en succes i TDC end i B&O, hvor han havde store problemer med at implementere den nye strategi. Fra 2010 til 2014 var han topchef i det børsnoterede, malaysiske selskab DiGi og fra 2014 til 2016 var han direktør for strategi og digital for Telenor på globalt plan og rådgiver for koncernens administrerende direktør. TDC står dog foran nogle svære år.

I december skrev fagredaktør Morten A. Sørensen: ”Kan 2020 blive bunden efter flere års ubønhørlig nedadgående tendens i TDC’s indtjening? Hvis det danske teleselskab skal leve op til de forventninger, der er indlagt i den aktuelle kreditrating fra de internationale ratingbureauer, skal der i hvert fald ske en vending. Men det vil kræve fortsatte besparelser og fyringer.” I det hele taget var der nogle udvalgte sektorer, hvor der var relativt mange CEO-udskiftninger. Og telebranchen var en af dem:

I en pressemeddelelse fra Telenor hedder det: ”Ny dansk CEO bliver den erfarne Telenormand, Lars Thomsen, der igennem de sidste to år har stået i spidsen for Telenor Groups IoT-initiativer på globalt plan og siden den 1. april 2019 også har været acting EVP, Group Commercial & Strategy og en del af Telenor Groups øverste ledelse. Stærk kommerciel profil Lars Thomsen har tidligere været en del af den danske direktørgruppe, hvor han som Markedsdirektør fra 2013-2018 var med til at igangsætte den digitale transformationsrejse, som Telenor Danmark siden 2015 har gennemlevet.”

Den afgående CEO Jesper Hansen fortsætter i en anden funktion i Telenor-koncernen. Også vindmølleindustrien har fået flere nye chefer: Det drejer sig om ny adm. direktør dels til MHI Vestas Offshore Wind, nemlig Johnny Thomsen, dels Siemens Gamesa Renewable Energy, der fik tyske Andreas Nauen som ny CEO, og endelig LM Wind Power, hvor den nye førstemand hedder Olivier Gaston René Fontan og er fransk.