Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – 1. kvartalstal løfter aktier trods øget nervøsitet

Morten W. Langer

lørdag 27. april 2024 kl. 12:30

Chefredaktøren har ordet – 1. kvartalstal løfter aktier trods øget nervøsitet
Kære læser

Som investor og finansiel rådgiver skal man for tiden for alvor holde fast i bordkanten for ikke at blive rundforvirret. Særligt slutningen af denne uge har været ret vild.

Torsdag kom der 1. kvartalsmelding fra den amerikanske techgigant Meta, som skuffede mar­kedet fælt. Ikke fordi selve 1. kvartalsresultatet skuffede, men fordi ledelsen varsler højere om­kostninger fremadrettet til udviklingsprojekter. Aktien blev sat 15 pct. ned i eftermarkedet onsdag, og yderligere 10 pct. ned torsdag.

Torsdag kl. 14.30 kom så en dobbelt mavepuster til aktiemarkedet. Foreløbige BNP-data for væksten i USA i 1. kvartal skuffede fælt: Væksten i ameri­kanernes private vareforbrug er gået helt i stå, og forbrugernes øgede serviceforbrug blev stort set alene trukket af øgede udgifter til healthcare og finansielle ydelser.

Den helt store bidragsyder til væksten i 1. kvar­tal på 1,6 pct., mod forventet 2,6 pct., var derud­over boliginvesteringer og offentlige udgifter. Det indikerer, at 2. kvartal kan blive meget svagt, da amerikanernes privatforbrug nu bremser hårdt op.

Men der kom altså en dobbelt mavepuster: Core PCE-forbrugerpriser steg markant mere end ventet. 3,7 pct. seneste kvartal mod analytikernes forventning på 3,4 pct. PCE – som står for Personal Consumption Expenditures Price Index – afspejler, hvad de amerikanske forbrugere faktisk betaler for varer og services.

Det anses for at være det forbrugerindeks, som den amerikanske centralbank lægger mest vægt på i sin vurdering af renteafgørelser. Rentemarkedet reagerede da også prompte ved at skrue yderligere ned for forventningerne til rentenedsættelser i år.

Aktuelt er der knap 60 pct. sandsynlighed for ingen eller én rentesænkning i år. Og det er en kæmpe forskel fra blot for en måned siden.

Begge nøgletal fik aktierne til at dykke torsdag, men kun kortvarigt, da markedet havde luret, at der allerede torsdag aften efter lukketid, kl. 22, ville komme gode 1. kvartalsregnskaber fra Microsoft, Intel og Alphabet (Google). Sidstnævnte i den grad med et Earnings Per Share-overskud, som blev 20 pct. højere, end analytikerne havde forventet.

Det gav selvfølgelig den forventede fest et eks­tra skud, og det løftede aktiemarkederne markant, på trods af den dobbelte mavepuster tidligere på dagen. Der kan komme flere positive 1. kvartals-overraskelser, og det ville ligne aktiemarkedet at reagere på de kortsigtede signaler fra regnskabs­sæsonen.

Men vi tror, at aktiemarkedet snart kommer til­bage til den fundamentale virkelighed med indika­tionerne på stagflation, altså økonomisk stagnation og inflation. Det har aldrig været en god cocktail, så der kan stadig ligge ulykker forude for makro­økonomien og finansmarkederne. I parentes skal nævnes, at der kom endnu et sæt inflationstal fre­dag, som tog lidt af inflationsnervøsiteten.

I første omgang skal vi forholde os til den ak­tuelle 1. kvartalsregnskabseufori, som har givet stemningen på aktiemarkederne et spark opad. Det blev understøttet af en voldsom stigning i contai­nerfragtraterne ved fredagens ugetal, og det gav også hele shippinguniverset et stort løft.

Positive signaler fra fragtrater og gode 1. kvartalsregnskaber KAN forstærke den positive stemning og give medløb til momentum. Men un­derliggende er det fundamentale billede slet ikke godt. Altså et ret så kompliceret billede.

Og hvad siger teknikken så? Som det fremgår af grafikken for den styrende amerikanske S&P Future har de seneste dages kursstigninger ført futuren op i toppen af den faldende trendkanal. Så starten af næste uge bliver meget afgørende for, om vi kom­mer tilbage til en optrend, eller om vi har nået en midlertidig top nu.

Kommer der fortsat meget positive regnskaber fra Bigtech-selskaberne, tror vi på et brud op, og det kan forstærke det positive momentum. Mod­sat vil skuffelser udløse en markant nedtur. Hold øje med 1. kvartalsregnskab fra Amazon på onsdag (forventet EPS 0,84/Q1-23: 0,31) og på torsdag Ap­ple (1,51/1,52). Men den store begivenhed i 1. kvar­talssæsonen bliver Nvidias regnskab den 22. maj.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank