Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet: Er den store nedtur forude? Eller er aktierne billige?

Morten W. Langer

lørdag 21. oktober 2023 kl. 13:23

Chefredaktøren har ordet: Er den store nedtur forude? Eller er aktierne billige?
Kære læser

Jeg skrev på denne plads for en uge siden, at jeg forventede, at vi var tæt på den store aktiebund, medmindre situationen eskalerede kraftigt i Mellemøsten. Denne eskalering har vi ikke set i et omfang, der kan retfærdiggøre ugens meget kraftige udsalg.

Men hvad har så drevet aktiemarkederne ned? Jeg kan se flere risikofaktorer forude. Men de er slet ikke nye: Risiko for fortsat høj inflation, fortsat høje renter og fortsat høje oliepriser. Vi kan se, at også analytikerne i de store internationale amerikanske finanshuse er i vildrede. Den seneste uges store kursfald på aktiemarkederne synes umotiverede.

Vi har hele tiden påpeget, at det var sandsynligt med en recession til foråret, især i Europa. Det er ventet. Men det er også godt for aktierne. For en økonomisk afmatning vil tage luften ud af inflationen – og renter vil falde tilbage. Og den situation har historisk givet aktierne et løft, også selvom vi var midt i en recession.

Sandsynligheden for en renteforhøjelse mere i USA er nu lavere end den seneste måned, og flere indikatorer viser opbremsning i USA’s økonomi.

Samtidig er vi nu godt i gang med Q3 regnskaber i USA: 86 selskaber i S&P 500 universet har leveret regnskab, og hele 78 pct. har overrasket positivt. Største skuffelser har der været indenfor finans, industri og real estate. Generelt er der positive forventninger til Q4-regnskaberne, men med vigende forventninger indenfor health care og materialer. Omkring den aktuelle markedsuro er problemet selvfølgelig, hvis vi får udløst en situation med selvforstærkende udsalgspanik. Altså hvor meldingen er: skyd først, spørg bagefter. Hvis det hele styrtdykker, er det lige meget hvorfor. Vi tager et bet på, at vi ikke er dér endnu. Men sker det, kan det blive grimt.

I det følgende vil vi gennemgå nogle af vores konklusioner fra de tværgående dataanalyser af det danske aktiemarked:

For det første bemærker vi, at analytikerne opjusterer i FLS, Netcompany og Novozymes. Og de nedjusterer massivt i Mærsk og Bavarian, men nu også tiltagende i Novo Nordisk.

For det andet har shortfondene på det seneste øget deres positioner i Netcompany, Bavarian og Novozymes, hvor der i forvejen var store udestående positioner. Der er også store shortpositioner i Ambu og GN Store Nord, men de er ikke øget nævneværdigt den seneste uge, Det kan være det første signal om, at de er ved at trække deres shortangreb tilbage.

For det tredje bringer vi i denne uge, som noget nyt, tekniske analysesignaler af Large-Capaktierne udenfor C25 og en stribe af de store Mid-Cap-selskaber. De vil fremover blive bragt hver anden uge, og C25 selskaberne hver anden uge. I denne uges oversigt er der klare positive signaler til ganske få aktier, nemlig Torm, Norden, cBrain og Sparekassen Sjælland-Fyn.

Økonomisk Ugebrevs porteføljer har på det seneste klaret sig bedre end markedet. Hovedporteføljen ligger med et afkast år-til-dato på minus 2,1 pct., mens spekulative tips ligger på minus 2,4 pct. Copenhagen Benchmark er aktuelt 3,3 pct. nede, mens C25-indeks ligger i minus 5,2 pct.

God læselyst

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank