Chefredaktøren har ordet: Lammetæv til dyre aktier, købsmuligheder nærmer sig

Kære læser

Gennem mange år har danske aktier klaret sig bedre end udenlandske aktier. Men det billede har bestemt ikke været rigtigt i år. De toneangivende danske aktieindeks ligger år-til-dato langt efter både europæiske og amerikanske aktier.

Tidligere har de store danske aktier har ikke kun performet godt, fordi overskuddene steg stabilt år efter år. De er også steget, fordi værdiansættelserne særligt indenfor healthcare og biotech steg mod skyerne. Investor betalte altså mere og mere per overskudskrone.

I flere tilfælde er de populæreste defensive aktier blevet handlet til 35-40 gange årets overskud. Det giver også god mening i et nulrentemiljø, som vi havde haft i ti år frem til sidste sommer. Her vil investor sammenholde nulrenter på obligationer mod et indirekte effektivt afkast på solide, stabile aktier på 3-4 pct. (altså investors overskudsandel i forhold til aktieprisen).

Men det er lige så klart, at når den risikofri 10-årige statsrente stiger til 3-4-5 pct., så ser regnestykket helt anderledes ud. Så vil investor selvfølgelig vælge det risikofri afkast på obligationer frem for de dyre danske aktier. Med den sædvanlige risikopræmie, investor kræver på aktier, vil investor naturligvis ikke betale lige så meget for aktierne.

Groft sagt skal de dyre aktier halveres, hvis regnestykket skal hænge sammen. Så det indirekte afkast løftes til mindst 5-6 pct. Det betyder alt andet lige, at aktierne skal handles til 15-20 gange årets overskud eller endnu lavere. Mere vil investor ikke betale.

Når de danske large cap aktier i år har fået langt større hug end eksempelvis tyske og amerikanske aktier, er netop det en del af forklaringen. En anden del af forklaringen er, at tech-aktier fortsat har klaret sig rigtigt godt i år, og det har trukket de udenlandske indeks op.

Spørgsmålet er, om denne repricing af aktierne er ved at være overstået? Vores bud er ja. Q3-regnskaberne fra europæiske og amerikanske selskaber har været gode og solide i forhold til det, analytikerne havde forventet. Makroøkonomierne viser svaghed, men der er fortsat stort set fuld beskæftigelse, så den dybe recession ligger ikke lige forude. Og der er nu også tydelige tegn på, at inflationen i Europa og USA er på vej ned, og det bør give optimisme omkring snarlige rentefald, både i den lange og korte rente.

Aktuelt ser vi tre jokere, som kan betyde yderligere generelle aktiekursfald herfra:

For det første er stemningen blandt investorerne nu så negativ, at der godt kunne være brug for en egentlig kapitulation. Altså 2-3-4 dage med panikudsalg og 2-3-4 pct. daglige kursfald.

For det andet vil fortsat høje renter presse værdiansættelserne på alle finansielle aktiver, herunder ejendomme, vindmølleparker, investeringsfonde, pensionsselskaber og børsnoterede selskaber, der sælger store kapitalgoder, der skal rentefinansieres.

For det tredje er det en joker, at olieprisen kan gå op i skyerne, hvis konflikten i Mellemøsten eskalerer yderligere, og flere af de arabiske lande bliver inddraget i en egentlig krig eller beskærer deres olieproduktion yderligere.

Afslutningsvis vil jeg kort gennemgå nogle af hovedresultaterne i vores tværgående dataanalyser af det danske aktiemarked: Over de seneste fire uger har de største opjusteringer fra analytikerne været i Ambu, Netcompany og Novo Nordisk.

De største nedjusteringer har været i A.P. Møller-Mærsk, Ørsted, Bavarian og Vestas. Shortfondene har øget deres positioner mest i ChemoMetec, Novozymes, H+H International og Zealand Pharma. De tekniske signaler viser syv positive signaler i C25-indekset og ni negative signaler. Denne ”næsten-balance” er usædvanlig i det negative marked, som vi efterhånden har haft længe, og det antyder, at store investorer så småt begynder at finde nogle af de hårdt ramte aktier attraktive.

Det gælder eksempelvis Novozymes, som ligger nr. 3 på vores tekniske styrkebarometer, og som vi i torsdags øgede ØU Porteføljens andel i.

I Økonomisk Ugebrevs Porteføljer er afkast for i år minus 3,1 pct. i Hovedporteføljen (som trackes af investeringsfonden ØU Invest Balance) og minus 2,6 pct. i den spekulative portefølje, i forhold til Copenhagen Benchmark indeks på minus 3,8 pct. og C25-indeks på minus 6,2 pct.

Begge ØU porteføljerne har altså slået markedet i 2023 på et tidspunkt, hvor der kun er to måneder tilbage af året.

Morten W. Langer