Chefredaktøren har ordet – Stemningsskift fra aktiekrakrisiko til aktierally

Kære læser

Fire handelsdage skulle der til, for at de globale professionelle investorer fuldstændig ændrede opfattelse af aktiemarkedet. Den ti-årige ameri­kanske statsrente nåede for et par uger siden hi­storisk høje 5 pct., og det gav rystelser gennem de finansielle markeder. Også fordi opfattelsen var, at centralbankerne næppe var færdige med at sætte de korte renter op.

Men i løbet af den seneste uge har billedet fuldstændig ændret sig: Den amerikanske cen­tralbankchef antydede først, at det sikkert ikke var nødvendigt med flere renteforhøjelser. Og så fulgte en stribe nøgletal for den amerikanske beskæfti­gelse, forbrugertilliden og erhvervsindikatorer for USA og Europa, som stort set alle indikerer økono­misk opbremsning.

Kronen på værket var fredagens data for den amerikanske beskæftigelse, som nu indikerer sti­gende arbejdsløshed. Og de 150.000 nye job den seneste måned kommer alene fra den offentlige sektor og sundhedssektoren. Så jobvæksten i den private sektor er gået i stå.

Det fik den toneangivende amerikanske obliga­tionsrente til at tordne ned, og det samme gjorde forventningerne til flere amerikanske forhøjelser af den korte rente. Og det fik naturligvis aktierne til at springe i vejret på grund af udsigt til lavere renter.

Umiddelbart ligner det starten på et par måne­ders aktierally styret frem af aktier indenfor tech, value, kapitalintensive, rentefølsomme og defen­sive aktier, der før var dyre, men nu er blevet billige.

Da der fortsat er risiko for en recession, skal man nok stadig være forsigtig med cykliske aktier.

Vi vil have blikket stift rettet mod den ti-årige ame­rikanske statsrente (treasury bond): Den må helst ikke begynde at stige igen. Vi har et pejlemærke omkring 4,8 pct., som vi ikke ønsker brudt opad (mod aktuelt 4,5 pct). Sker det, bør man genover­veje situationen omkring sin risikotagning i aktier.

Men lige nu er det vores opfattelse, at man bør være fuldt investeret i aktier. Det er vi også nu i Økonomisk Ugebrevs Portefølje, hvor vi i denne uge øgede vores position i Pandora, som er en af de stærkeste danske aktier, og så købte vi en ETF i den amerikanske 10-årige statsobligation, da vi forventer yderligere rentefald.

Afkastet i porteføljen er aktuelt nul for 2023, mod et afkast i Copenhagen Benchmark på minus 1,2 pct. og C25-indeks ligger i minus 3,9 pct.

Kommer der flere nøgletal, som understøtter en moderat vækstopbremsning og vigende inflation, vil aktierne stige yderligere.

I det følgende giver jeg et kort resume af kon­klusionerne fra de tværgående dataanalyser af det danske aktiemarked fra denne udgave:

For det første er det stærkt opsigtsvækkende, at shortfondene bliver ved med at øge deres po­sition i Novozymes. Selv efter et solidt regnskab har de øget deres short, som nu er på knap 13 pct. af aktiekapitalen. Novozymes-aktien har ellers klaret sig godt på det seneste. Så kommer der et voldsomt short squeeze? Shortfondene har også øget i ChemoMetec og Zealand.

For det andet har det sprudlende aktiemarked i denne uge udløst nogle nye tekniske købssignaler, blandt andet i NKT, Noble, Per Aarsleff, Topdan­mark, Scandinavian Tobacco Group og Lundbeck.

For det tredje fortsætter analytikerne ufortrø­dent med at opjustere deres overskudsestimater i flere selskaber blandt andet GN Store Nord, Ambu, Novo Nordisk og Genmab. Til gengæld nedjusterer de kraftigt i Mærsk, Bavarian, Vestas, Tryg og FLS.

Og så lige en bemærkning til ugens fire store ak­tiebegivenheder: Først holdt DSV investormøde for særligt udvalgte for at forklare deres saudiarabiske projekt lidt bedre, og det fik aktien til at eksplodere opad. Fondsbørsens oplysningsforpligtelser fastslår ellers, at alle aktionærer skal have lige og samtidig adgang til kursfølsom information. Beskæmmende.

Så kom der et skuffende regnskab fra Net­company, der skød langt under analytikernes kon­sensus. Shortfondene pressede aktien ned sidst på dagen. Så kom Ørsted med nye katastrofale milliardstore nedskrivninger, som i realiteten ikke burde have været en overraskelse, jvf. artikler i ØU. Tidligere Ørsted CEO Henrik Poulsens efter­mæle har nu fået nogle gigantiske strammer. Det var hans projekter.

Endelig kom Mærsk med et regnskab, som var værre end forventet. Analytikerne har ellers de seneste 3-4 uger haft travlt med at nedjustere for­ventningerne i kølvandet på faldende fragtrater. Næppe den store overraskelse her heller.

Morten W. Langer