ChemoMetecs instrumentsalg stadig nedadgående

Opdateringen fra selskabet efter 1. kvartal gav ikke meget håb om, at der ligger en vending lige om hjørnet. Tallene viser tydeligt, at det er svære tider for selskabets kunder, som tydeligvis har smækket kassen i for nye instrumentkøb. Særligt den store kundegruppe af mindre likviditetspressede biotekselskaber synes at have det svært. Lavere renter og lettere adgang til finansiering kan på den lange bane give mere medløb.

For under to måneder siden bekræftede ChemoMetecs årsregnskab, at væksthistorien er forsvundet – i hvert fald indtil videre. Det fremgik klart af det realiserede regnskabsresultat, men også af de lavere forventninger til det nye regnskabsår. Den seneste opdatering med enkelte tal for 1. kvartal var som forventet heller ikke nogen fest med et omsætningsfald på 20 pct. i forhold til samme kvartal året før. Korrigeret for en USD, som har ligget syv pct. lavere i perioden med en omsætningsandel i USA og Canada på 60 pct., kan det skønnes, at USD-effekten er ca. minus fire pct. Det efterlader alt andet lige selskabet med en organisk omsætningstilbagegang på lige over 15 pct.

Tallene viser også, at det igen er instrumentsalget, der skuffer voldsomt med et omsætningsfald på 50 pct. til 24 mio. kr. Forklaringen er stadig, at selskabets kunder særligt i bioteksektoren har det svært økonomisk. ChemoMetec skriver, at omsætningen var påvirket af at ”…højere renter og et afdæmpet investeringsklima inden for vores vigtigste forretningsområder” har ført til mindre efterspørgsel efter ChemoMetecs instrumenter.

Udviklingen i biotekselskabernes aktiekursudvikling viser, at sektoren stadig er kriseramt, og at en vending ikke ligefrem ligger i kortene. XBI-indekset er igen nedgående og ikke langt fra lavpunktet sidste år. Den positive historie i regnskabet er, at omsætningen fra forbrugsvarer og services stadig ligger stabilt omkring 40-44 mio. kr. for forbrugsvarer og 22-24 mio. kr. for services.

Det giver i 1. kvartal en samlet omsætning på 67 mio. kr., og annualiseret svarer det til en omsætning på 265-270 mio. kr. med en flad udvikling. Lægger vi instrumentsalget i 1. kvartal på 24,3 mio. kr. til, er der i udgangspunktet omkring 300 mio. kr. i omsætning i hus for regnskabsåret.

Det efterlader en omsætningsmanko på 100-135 mio. kr. op til årsforventningen på 400-435 mio. kr. Denne manko skal dækkes af instrumentsalg i årets resterende kvartaler. Med tre kvartaler tilbage er det 33-45 mio. kr. per kvartal, og det er ikke umuligt med tanke på, at vi blot skal et par kvartaler tilbage for at finde det niveau.

Den store ubekendte er, hvilket salg de nye og kommende instrumenter kan skabe. Her retter fokus sig i første omgang mod det store instrument XcytoMatic40, som har været forsinket en del gange.

Ledelsen oplyser, at man endelig er nået dertil, hvor den første serie (0-serie) kan produceres i regnskabsårets 2. kvartal, og det er faktisk inden årets udgang. Næste skridt herefter vil være en fuld lancering og levering til de kunder, der har forudbestilt.

Det nye instrument XM30 følger en tidslinje, der ligger lidt efter, og ChemoMetec skriver, at det er XM40, der gradvist vil påvirke omsætningen fra og med 2. halvår af regnskabsåret. Underforstået ingen væsentlig indtægt eller lancering til XM30 i dette regnskabsår. Det er nærliggende at antage, at det er det nye instrument, der skal bringe ChemoMetec i mål i forhold til omsætningsforventningen for 2023/2024. Og det anser vi ikke som nogen helt nem eller risikofri opgave – ikke mindst med tanke på de mange forsinkelser undervejs i udviklingen af XM40.

Den fuldautomatiske XcytoMatic platform (herunder XM40) skal bane vej ind på det såkaldte bioprocessing marked, som anslås at have en markedsværdi til 800-1000 mio. kr. Men det marked domineres allerede af andre spillere med mere automatiserede produkter end ChemoMetecs hidtidige celletællere.

Trods vækstopbremsningen driver ChemoMetec fortsat en god forretning, hvilket også understreges af den stabile service- og forbrugsvareforretning. Det gør det lidt sværere at sige, at aktien er alt for højt prissat på børsen. Da væksten for tiden er gået i stå, vil det være berettiget, at investor beregner sig en risikopræmie. Men hvor meget? Vender væksten tilbage og hvornår sker det? I værste fald er den helt aflyst. Bedre bliver det ikke af, at investorerne fortsat ikke er villige til at betale det samme for vækstaktier som tidligere, nu hvor renteniveauet er helt anderledes og pludselig giver reelle investeringsalternativer.

Steen Albrechtsen