Et markant tilbageslag i Chicago Business Barometer sender et klart advarselssignal om amerikansk erhvervsaktivitet. Nye ordrer, produktion og ordrebeholdninger falder kraftigt, samtidig med at virksomhedernes indkøbspriser er steget til det højeste niveau siden begyndelsen af 2022. Virksomhederne reagerer især ved at hæve priserne over for kunderne og skifte leverandører. Dermed tegner augustmålingen et ubehageligt billede af svagere efterspørgsel kombineret med fortsat omkostningspres.
Den amerikanske økonomi har fået et markant svaghedssignal fra virksomhederne i Chicago-regionen.
Chicago Business Barometer faldt i august hele 10,5 point til 47,1. Dermed kom indikatoren for første gang siden april under den neutrale grænse på 50, som skiller fremgang fra tilbagegang, og den nåede samtidig sit laveste niveau siden december.
Det er ikke blot størrelsen på faldet, der er bemærkelsesværdig. Tilbagegangen er bredt funderet og rammer netop de komponenter, der fortæller mest om virksomhedernes kommende aktivitet: nye ordrer, eksisterende ordrebeholdninger og produktion.
Nye ordrer faldt således hele 15,4 point på én måned. Samtidig blev andelen af virksomheder, der rapporterede stigende ordreindgang, markant mindre. Ordrebeholdningerne faldt 12,1 point og ligger nu på det laveste niveau siden november sidste år.
Det er potentielt den mest alvorlige del af målingen. Når nye ordrer falder kraftigt samtidig med, at virksomhederne tærer på deres eksisterende ordrebøger, reduceres den aktivitetspude, der ellers kan holde produktionen oppe i perioder med svagere efterspørgsel.
Produktionen følger nu ordrebøgerne ned
Det ses allerede i produktionsindikatoren.
Produktionen faldt 8,8 point og kom under 50 for første gang siden december sidste år. Niveauet er samtidig det laveste siden november. Nogle af virksomhederne i undersøgelsen pegede direkte på svagere efterspørgsel fra kunderne som årsag til nedgangen.
Dermed tegner augustmålingen et relativt sammenhængende billede: Først svækkes ordreindgangen, derefter falder ordrebeholdningen, og nu bevæger selve produktionen sig også ned i kontraktionsområdet.
Også virksomhedernes lagre blev reduceret kraftigt. Lagerindikatoren faldt 14 point og gik igen under 50 efter blot én måned i ekspansion. Andelen af virksomheder, som rapporterede større lagre, faldt kraftigt.
Det kan dels være et tegn på, at virksomhederne arbejder eksisterende lagre ned, dels at de forsøger at holde kapitalbindingen nede i en periode præget af større usikkerhed og svagere efterspørgsel.
Ét overraskende lyspunkt: virksomhederne ansætter stadig
Der er dog ét markant modtræk til det negative billede.
Beskæftigelsesindikatoren steg 4,3 point og bevægede sig for første gang i fem måneder tilbage over 50. Fremgangen var ganske vist kun marginal, men udviklingen viser, at virksomhederne endnu ikke har reageret på den svagere ordreindgang ved bredt at reducere beskæftigelsen.
Det gør augustmålingen mindre entydig.
Virksomhederne oplever tilsyneladende en kraftig svækkelse af efterspørgslen, men har indtil videre fastholdt eller øget arbejdsstyrken. Det afgørende spørgsmål bliver derfor, om ordreindgangen retter sig igen, eller om virksomhederne senere bliver tvunget til også at tilpasse beskæftigelsen.
Det største faresignal kan være priserne
Samtidig med den svagere aktivitet er virksomhedernes omkostningspres nemlig ikke ved at forsvinde.
Tværtimod steg indekset for Prices Paid med 3,8 point til det højeste niveau siden februar 2022. Flere virksomheder fremhævede højere metalpriser som en konkret årsag.
Kombinationen er central: Efterspørgslen og produktionen svækkes, men virksomhedernes indkøbspriser stiger.
Augustmålingen giver derfor ikke billedet af en klassisk konjunkturafmatning, hvor lavere efterspørgsel hurtigt dæmper virksomhedernes omkostninger. I stedet kæmper virksomhederne samtidig med både lavere aktivitet og fortsat høje inputpriser.
Undersøgelsens særspørgsmål viser meget konkret, hvordan selskaberne forsøger at håndtere situationen.
På spørgsmålet om, hvordan virksomhederne har reageret på uventede prisstigninger på materialer eller andre markeder som følge af geopolitisk uro, handelsusikkerhed og problemer i forsyningskæderne, svarede 61 pct., at de har hævet priserne over for kunderne.
43 pct. har skiftet leverandør eller ændret sourcingstrategi, mens 36 pct. har absorberet de højere materiale- og markedsomkostninger selv. 25 pct. har reduceret driftsomkostninger gennem produktivitets- eller effektiviseringstiltag, mens blot 14 pct. ikke havde oplevet nogen væsentlig påvirkning eller var usikre. Det fremgår af grafikken på rapportens side 2.
Tallene illustrerer et dilemma for virksomhederne.
Når omkostningerne stiger, kan de enten sende regningen videre til kunderne, acceptere lavere indtjening eller forsøge at kompensere med effektiviseringer. Flertallet har indtil videre valgt prisstigninger.
Told, geopolitik og renter tynger virksomhederne
Virksomhedernes egne vurderinger af de kommende seks måneder understreger usikkerheden.
På den positive side ser respondenterne muligheder i teknologi og kunstig intelligens, yderligere besparelser på indkøb samt vækst på nye markeder.
Men risikolisten er længere og mere konjunkturfølsom. Virksomhederne peger især på mangel på materialer og forstyrrelser i forsyningskæderne, fortsat geopolitisk usikkerhed og toldusikkerhed samt høje renter.
Et gennemgående tema blandt virksomhederne er, at styringen af de fortsat høje omkostninger bliver afgørende i de kommende måneder.
Det samme billede ses i virksomhedernes planlægning op mod højtiden. Halvdelen svarer, at de afgiver deres holiday-orders på samme tidspunkt som normalt, mens 18 pct. endnu ikke havde færdiggjort planerne. Kun 4 pct. bestiller tidligere end normalt. 29 pct. svarer, at spørgsmålet ikke er relevant for deres virksomhed, viser grafikken på side 2.
Der er altså endnu ikke tegn på en bred panikreaktion i virksomhedernes indkøbsplanlægning. Men en betydelig gruppe har fortsat ikke truffet beslutninger, hvilket passer ind i billedet af stor usikkerhed.
Ikke bare et regionalt temperaturmål
Chicago Business Barometer bør ikke læses som et direkte mål for hele den amerikanske økonomi. Undersøgelsen gennemføres blandt både fremstillings- og servicevirksomheder i Chicago-området, hvor respondenterne hovedsageligt er indkøbs- og supply chain-ansvarlige. Augustmålingen blev gennemført fra 1. til 12. august.
Men indikatoren er konstrueret som en ledende konjunkturindikator. Det samlede indeks består af fem komponenter – nye ordrer, produktion, beskæftigelse, ordrebeholdninger og leverandørleverancer – og ifølge MNI er barometeret designet til at forudsige ændringer i amerikansk BNP. En måling over 50 betyder stigende aktivitet i forhold til måneden før, mens en måling under 50 signalerer fald.
Og netop derfor er augusttallene værd at hæfte sig ved.
Det mest opsigtsvækkende er ikke alene, at hovedindekset er faldet til 47,1. Det er, at nye ordrer, ordrebeholdninger og produktion falder samtidigt og markant, mens virksomhederne samtidig oplever det højeste indkøbsprispres siden februar 2022.
Det giver amerikanske virksomheder et vanskeligt udgangspunkt: Salgsmomentumet svækkes, mens omkostningerne endnu ikke følger med ned.
Hvis ordrenedgangen fortsætter, bliver næste nøglepunkt derfor beskæftigelsen. August gav her et overraskende positivt signal. Men uden en vending i ordreindgangen kan virksomhedernes nuværende kombination af højere løbende omkostninger, lavere aktivitet og fastholdt beskæftigelse blive stadig vanskeligere at opretholde.
