Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Crowdfunding giver dansk elcykel-succes

Hugo Gaarden

fredag 31. januar 2020 kl. 10:00

Crowdfunding bliver stadig vigtigere for start-up virksomheder, og et dansk eksempel er Mate-bik, der producerer elcykler. Det er blevet en kæmpesucces med en trecifret millionomsætning på bare et par år.

Uddrag fra Nordea Private Banking:

Købere fra hele verden er væltet ind, når danske Mate.bike har sat strøm på sine crowdfunding-kampagner. På få år har søskendeparret bag firmaet solgt elcykler for et trecifret millionbeløb.

Mate.bikes mildt sagt beskedne lokaler i Københavns gamle kødby står i skarp kontrast til elcykel-firmaets crowdfunding-succes.

Firmaets første elcykel, MATE Classic, satte i 2016 skandinavisk rekord med 45 mio. Kroner i crowdfunding. Mens kampagnen for den noget større MATE X ved årsskiftet nærmede sig 120 mio. kr. og ifølge crowdfunding-platformen Indiegogo for længst har sat europarekord.

Søskendeparret bag Mate.bike er Julie Kronstrøm Carton, 41 år, og hendes 10 år yngre bror Christian Adel Michael.

Hun er passioneret cyklist, tager næsten altid cyklen, og kører meget nødigt i bil, selv om hun har tre børn, for så er hun fri for at holde i kø eller bruge tid på at finde en parkeringsplads.

Han er en tech- og gadget-geek. Elsker alt med en motor og havde som teenager både et el- og et benzindrevet løbehjul.

– Christian havde fundet en prototype til en elcykel, der var god at køre på. Den ville vi gerne sætte i produktion, men det er dyrt, den skal testes, en elcykel er dyr at shippe, osv. Så hvordan skulle vi få penge til at gå i gang? siger Julie.

Det blev via crowdfunding, som ifølge Julie rummer meget af den dynamik, der også karakteriserer deal sites. Christian havde tidligere arbejdet for deal sitet Groupon og set hvilke typer produkter, der sælger.

– Vi havde en forventning om, at vores første kampagne ville gå godt, og regnede med at nå 1 mio. dollar (ca. 6,7 mio. kr.) Den endte på næsten 47 mio. kr., fortæller Christian.

Crowdfunding-platformen er reelt den eneste salgskanal, man har: – Det er dér, du skal fremvise dit produkt på video, siger Julie, der er cand. mag. i kommunikation. – En blød start, vi er bror og søster, vi kommer fra Danmark, noget passion. Du skal slutte med et call to action, ”together we can make it happen”. Og derimellem skal du så præsentere dit produkt på en god, inspirerende måde.

På én kampagnedag solgtes der for ca. 8 mio. kr. MATE X-elcykler. En del af køberne havde også købt en MATE Classic et par år forinden – ifølge Julie tydeligt bevis på, at folk tror på sagen.

– Af de ca. 13.500 eksemparer af MATE X, vi solgte på Indiegogo, har vi leveret flere end 12.000, så vi er snart i mål, siger Johan Nielsen fra MATE.bike PR.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank