Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Danfoss 158 mia. værd, men tid til konsolidering

Morten Sørensen

tirsdag 21. marts 2023 kl. 11:25

Danfoss 158 mia. værd, men tid til konsolidering

Siden Kim Fausing overtog topposten fra Niels Bjørn Christiansen i 2017, har han forøget værdien af koncernen med 50 mia. kr. til omkring 158 mia. kr. svarende til værdien af Coloplast. Det fremgår af en udregning, Økonomisk Ugebrev har foretaget ved at sammenligne med værdiansættelsen af tilsvarende virksomheder. Men stigende gæld, vigende overskudsgrad og afkast antyder også, at Danfoss skal bruge 2023 til at blive en mere effektiv virksomhed, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Danfoss har nu brug for konsolidering og et pusterum. Kim Fausing har i sine fem år som koncernchef drevet omsætningen op fra 5,8 mia. euro til 10,3 mia. euro og har overhalet så omsætningstunge virksomheder som ISS, Carlsberg, Salling og Ørsted. Men nok så vigtigt: De seneste fem år har gjort Danfoss til en af Danmarks fem-seks mest værdifulde virksomheder med en værdi på omkring 158 mia. kr. Alene i 2022 bevirkede en organisk vækst på 15 pct. sammen med især overtagelsen af Eatons hydraulikaktiviteter en samlet fremgang i omsætningen på 36 pct. til 10.256 mio. euro. Det justerede EBITDA-driftsresultat er steget 31 pct. Danfoss har udviklet sig bedre, end man kunne frygte efter et halvårsregnskab med advarende signaler.

Tættere på strategiske mål
Kim Fausing har realiseret nogle af de strategiske mål, som tidligere topchef Jørgen Clausen satte for over 20 år siden. Danfoss er for eksempel blevet verdens største udbyder af mobile hydrauliske komponenter til for eksempel landbrugs- og entreprenørmaskiner.

Koncernen er også blevet førende inden for en række andre nicher. Med det seneste køb af tyske Semikron har koncernen, som koncernen selv formulerer det, taget et vigtigt skridt i retning af at etablere en førende position inden for power electronics og den brede globale elektrificering, der ventes i de kommende år.

Topchefen har satset hårdt med køb – men også frasalg – af virksomheder. Men selv når tilkøb og frasalg trækkes ud har Danfoss i perioden fra 2017 mere end fordoblet investeringerne.

Men tallene for 2022 antyder også, at nu vil – og må – Danfoss konsolidere sin indtjeningsevne og balance. Set over en årrække har Danfoss nemlig måttet konstatere vigende overskudsgrader, vigende kapitalafkast og en gæld, der er er steget betydeligt – fra 1050 mio. euro til 3162 mio. euro ultimo 2022. Det betyder, at EBITDA-driftsresultatet ved udgangen af 2022 udgjorde to gange den nettorentebærende gæld mod 1,2 gange i 2017.

Det er ikke alarmerende tal. Men de antyder, at tiden kan være inde til at strømline og effektivisere den store organisation frem for umiddelbart at købe mere op.

Danfoss har nået en meget betydelig størrelse – og værdi. Man kan lægge det gennemsnitlige price/earningsforhold på 31, der betales for aktier i Danfoss-peers som schweiziske ABB, svenske Alfa Laval og Atlas Copco, amerikanske Parker Hannifin og tyske Siemens til grund for en vurdering af Danfoss, og på den måde når man frem til, at Danfoss er 158 mia. kr. værd. Det modsvarer omtrent værdien af Coloplast og overgås i dansk erhvervsliv kun af Vestas, Ørsted, DSV, A.P. Møller-Mærsk, Lego og Novo Nordisk. En tilsvarende vurdering af Danfoss for 2017, da Kim Fausing tiltrådte, lander på omkring 100 mia. kr.

Danfoss lægger selv op til en pause i vækstracet. Dels kan markedet i 2023 blive mere afdæmpet, og dels vil koncernen efter eget udsagn koncentrere sig om integration af de tilkøbte virksomheder og produktudvikling.

EBITA-overskudsgraden ventes at blive 11,5-13 pct. mod 11,9 pct. i 2022. Det betyder, at enten bliver EBITA-marginen lavere end i de seneste fem år – eller også når den et historisk højt niveau. Omsætningen ventes at blive på 10,4-11,9 mia. euro fra 10,3 mia. euro i 2022.

Det er også en ret bred prognose, der i bedste fald rummer mulighed for ny pæn organisk vækst, men som også giver plads til omtrent stilstand, når man fraregner den omsætning, som købene af Semikron og Bock i sig selv vil lægge til omsætningen.

Selv om det altså ikke er sandsynligt, at Danfoss i 2023 præsenterer et nyt stort opkøb, kan året på anden vis blive nok så spændende: Det kan blive afgørende for, om Danfoss kan integrere og udnytte de store opkøb så godt, at koncernen ikke blot bliver større, men alt i alt også økonomisk bliver mere effektiv, end den har været i det sidste årti.

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank