Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Dansk økonomi voksede i 2. kvartal

Oscar M. Stefansen

onsdag 20. august 2025 kl. 13:22

Fra Danmarks Statistik:

Nationalregnskab 2. kvt. 2025

Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Stigningen i andet kvartal er især drevet af vækst i medicinalindustrien. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien var der stilstand i den samlede økonomi målt ved bruttoværditilvækst (BVT), mens væksten i BVT for hele økonomien var på 1,3 pct. ligesom for BNP. Ud over medicinalindustrien var der især positive vækstbidrag fra den offentlige produktion samt råstofindvinding som følge af øget olieindvinding. Der er fremgang i eksporten og stigninger i både det offentlige og private forbrug. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse under afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse .

Dansk \xc3\xb8konomi med og uden medicinalindustri, k\xc3\xa6dede v\xc3\xa6rdier, s\xc3\xa6sonkorrigeret

Privatforbruget vokser for 7. kvartal i træk

Privatforbruget steg med 0,5 pct. i andet kvartal, hvilket er syvende kvartal i træk med fremgang. Husholdningernes forbrug af tjenester steg med 0,9 pct., mens forbruget af varer steg med 0,2 pct. Det var en stor fremgang i køb af køretøjer på 10,4 pct., som driver stigningen i forbruget af varer. For andre varer var der et fald på 1,1 pct., hvilket især drives af et fald for ikke-varige varer på 1,6 pct. Ud over køb af køretøjer er der en stor stigning for restauranter og hoteller, hvorimod der er et stort fald for el, fjernvarme og andet brændsel. Væksten i privatforbruget for første kvartal er blevet justeret op med 0,3 procentpoint til 0,8 pct. Opjusteringen i første kvartal kommer som følge af opdateret kildedata for bl.a. køb af køretøjer.

Nationalregnskabets hovedst\xc3\xb8rrelser, k\xc3\xa6dede v\xc3\xa6rdier, s\xc3\xa6sonkorrigeret

Ingen vækst i de samlede investeringer

De faste bruttoinvesteringer faldt i andet kvartal med 0,3 pct. Der var pæn fremgang for investeringer i transportmidler, offentligt byggeri samt maskiner inkl. våbensystemer. Modsat var der tilbagegang for investeringer i intellektuelle rettigheder, boligbyggeri samt anlæg. Faldet i anlægsinvesteringer kommer til trods for, at der er kommet godt gang i byggeriet af havvindmølleparken Thor ud for den jyske vestkyst. Investeringsvæksten i første kvartal er justeret 0,3 procentpoint ned i forhold til seneste beregning.

Fremgang i udenrigshandlen

Den samlede import steg i andet kvartal med 2,0 pct. Det er både importen af varer og tjenester, der driver udviklingen med stigninger på hhv. 2,1 pct. og 2,0 pct. For første kvartal er udviklingen i importen justeret 0,6 procentpoint op i forhold til seneste beregning, hvilket kommer som følge af en opjustering af tjenesteimporten. Eksporten steg i andet kvartal med 4,0 pct., hvilket er en konsekvens af stigninger i både vare- og tjenesteeksporten. Stigningen i vareeksporten er på 5,1 pct. mens eksporten af tjenester steg med 2,4 pct. For første kvartal er faldet i eksporten justeret en smule ned til 4,0 pct., hvilket svarer til en opjustering af udviklingen på 0,1 procentpoint.

Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed

Der har været store udsving i lagerændringerne i årets første kvartaler. Udsvingene betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på -1,0 procentpoint i andet kvartal. Dette vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes bl.a. oplysninger om lagre fra Industriens produktion og omsætning samt Engroshandlens lagre .

Første offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2025

Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2025. For første kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal ligger dog fortsat på -1,3 pct. og er dermed ikke ændret som følge af opdateringen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 1. kvt. 2025, revideret . Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab .

I statistikdokumentationen om Nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen .

Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi

Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: Medicinalindustrien i dansk økonomi .

Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt.

Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg

Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Derudover har månedsindberetterne udsat frist for juni, og juni-data for dem er derfor imputerede i denne udgave. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, der offentliggøres 30. september 2025, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer er erstattet af faktiske indberetninger.

Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen

Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Der vil ved udgivelsen af Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret , der offentliggøres 30. september, være indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen.

Kilder og metode

Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på www.dst.dk/nationlregnskab .

Hurtige nyheder er stadig i beta-fasen, og fejl kan derfor forekomme.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Økonomi- og administrationschef til Søfartsstyrelsens Administrationssekretariat
Region Sjælland
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Udløber snart
Dansk Erhverv søger skattepolitisk fagchef
Regiopn Hovedstaden
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Financial Controller
Region Nordjylland
Udløber snart
Contract manager til Finans Danmark
Region Hovedstaden
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank