Den amerikanske centralbank har for første gang advaret om den kinesiske ejendomskrise.
Fed advarer mod Kinas ejendomssektor: I sin halvårlige rapport om Finansiel Stabilitet advarer Fed om, at stressen i den kinesiske ejendomssektor udgør en risiko for det amerikanske finansielle system. “I lyset af størrelsen af Kinas økonomi og finansielle system samt de omfattende handelsforbindelser med resten af verden kan finansiel stress i Kina belaste de globale finansmarkeder gennem en forringelse af risikoappetitten, skabe risici for den globale økonomiske vækst og ramme de Forenede Stater,”, læs FT.
Krisen i Kinas ejendomssektor: Problemerne i det kinesiske ejendomsmarked er forværret gennem den seneste måned, og stressen spreder sig til investment grade-obligationer, mens det kinesiske off-shore USD high-yield-indeks i dag nåede et nyt rekordniveau på 23,5%, se tweet.
Taiwan: Taiwans forsvarsministerium skriver i en rapport, at Kinas væbnede styrker vil være i stand til at blokere Taiwans vigtigste havne og lufthavne og kalder det en “alvorlig militær trussel”, læs Reuters. Rapporten udsendes hver andet år.
Biden interviewer Brainard til toppost i Fed: USA’s præsident Joe Biden interviewede ifølge kilder i sidste uge Lael Brainard til jobbet som chef for Federal Reserve. Embeds-perioden for den siddende chef, Jerome Powell, udløber i februar, og Brainard er Powells primære konkurrent til posten. Brainard er desuden kandidat til jobbet som vicechef for finanstilsynet i centralbanken. Fed-medlem Randal Quarles meddelte i går, at han træder tilbage ved årets udgang, hvilket åbner en plads til rådighed i Fed, som Biden skal finde en kandidat til.