Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danske Bank: Dødt løb i det amerikanske valg

Hugo Gaarden

onsdag 04. november 2020 kl. 13:00

Danske Bank kommenterer det amerikanske præsidentvalg. 

Uddrag fra Danske Bank:

Præsidentvalget i USA: I skrivende stund er der dødt løb i svingstaterne i det amerikanske præsidentvalg, særligt Pennsylvania, hvor resultatet endnu ikke foreligger. Som ventet har Demokraterne fastholdt flertallet i Repræsentanternes Hus, men præsidentposten og Senatet er stadig uafklaret. Sandsynligheden for at Demokraterne rydder bordet er reduceret, mens sandsynligheden for at Donald Trump genvinder præsidentposten, og at Kongressen fortsat vil være delt, er steget. Situationen kan være uafklaret helt frem til fredag, før vi har det endelige resultat.

Olie: Prisen på Brent råolie kom tilbage over 40 dollar per tønde i går, da markedet er begyndt at indprise en udskydelse af de planlagte produktionsforhøjelser hos OPEC+. Det vil holde oliemarkedet mere i balance under faldende efterspørgsel på grund af fornyede nedlukninger i Europa som følge af coronasmitten.

Aktier: Amerikanske og europæiske aktiefutures er steget på grund af den højere sandsynlighed for, at Donald Trump genvinder præsidentposten, og Kongressen fortsat vil være delt. Det vil efter vores vurdering være et mere positivt udfald for aktier, end hvis Demokraterne rydder bordet.

Renter: Reaktionen i markedet har været faldende amerikanske renter og en positiv stemning i det amerikanske aktiemarked, hvor særligt Nasdaq-indekset er steget. De 10-årige statsobligationsrenter er faldet omkring 9bp her til morgen. Vi forventer, at de amerikanske renter vil handle i snævre intervaller, indtil vi kender valgresultatet, og den afsmittende effekt på de europæiske renter vil være svagt positiv.

Valuta: Den vigtigste nyhed i valutamarkedet her til morgen er en generel beskeden dollar-styrkelse, men øvrige sikker-havn valutaer også har nydt godt af den øgede usikkerhed/ stemmer på Republikanerne i det amerikanske valg. RUB er den klare vinder i skrivende stund. De skandinaviske valutaer er fanget mellem modstridende kræfter, hvor en stærkere dollar, højere usikkerhed og lavere globale renter har sendt NOK og SEK en smule ned over for EUR.

Øvrige nyheder

Ud over resultaterne i det amerikanske præsidentvalg får vi PMI-tal for servicesektoren fra mange lande, herunder de første tal fra Sverige, Italien og Spanien. Vi får også det amerikanske ISM-indeks for servicesektoren.

I USA udsendes ADP-beskæftigelsesrapporten for oktober, som dog normalt ikke er en god indikator for den officielle jobrapport, der udsendes fredag.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank