Forhandlinger om krigen i Ukraine.
Krigen mellem Rusland og Ukraine: Både Rusland og Ukraine har udtrykt optimisme med hensyn til fremgang i fredsforhandlingerne og at der kan opnås resultater i de kommende dage. Den fjerde forhandlingsrunde begyndte i mandags. I weekenden bombede Rusland en ukrainsk base tæt på grænsen til NATO-medlemslandet Polen. Målet var angiveligt våben leveret af ‘fremmede nationer’.
USA og Kina mødtes i mandags til samtaler på højt niveau. I et interview sagde den amerikanske sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, at mens Kina “var klar over”, at Putin havde planlagt noget, så havde Beijing “måske ikke kendt hele omfanget af det”. Han advarede også Kina om ikke at forsøge at “redde Rusland” og omgå sanktioner. Ifølge FT har Rusland bedt Kina om militær hjælp i Ukraine, men historien indeholdt ingen detaljer. IMF-chef Kristaline Georgieva sagde i søndags, at “vi ikke længere betragter en russisk misligholdelse af gælden som usandsynlig”, men tilføjede, at det ikke vil udløse en finansiel krise.
Olie: USA vil ikke forhandle Ukraine-relaterede sanktioner med Rusland for at redde Iran-aftalen, WSJ. Forhandlingerne blev afbrudt fredag, men EU’s udenrigspolitisk chef Borell tweetede, at en endelig tekst stort set er klar og på bordet. Olieprisen har holdt sig under 110 dollar per tønde, hvilket er uændret i forhold til slutningen af sidste uge.
Corona-nedlukninger i Kina: I kampen mod det største udbrud siden pandemiens begyndelse har storbyerne Shenzhen og Shanghai lukket delvist ned. Kina har rapporteret om mere end 1.000 lokale tilfælde i de seneste dage, jf. figur. Nedlukningerne vil sandsynligvis påvirke forsyningskæderne for store producenter, da de to byer er hjemsted for en række store både indenlandske og udenlandske virksomheder.
