Uddrag fra Danske Bank- læs hele analysen her
Væksten breder sig i Danmark
Væksten er høj men koncentreret om især medicinalindustrien – vi forventer, at den bliver mere bredt baseret de kommende år. BNP vækst 2024 3,6% Prognose 2025 3,9% (2,5%) 2026 2,9% (2,3%)
Stærke offentlige finanser gør det muligt at håndtere også meget store engangsudgifter til forsvaret, men det er usikkert, hvor meget de vil påvirke efterspørgslen i økonomien.
Privatforbruget er begyndt at stige, og der er udsigt til yderligere vækst hjulpet af stigende realindkomst og lavere renter, selv om forbrugertilliden er meget lav.
Eksporten vokser kraftigt og betalingsbalanceoverskuddet er meget stort, især trukket af medicinalindustriens eksport, men ikke kun af den. • Inflationen og lønvæksten ventes at stabilisere sig på niveauer, der er lidt højere end før coronakrisen. 5. marts 2025 Vigtige oplysninger og erklæringer er indeholdt fra side 6 i denne analyse. Inflation 1,4% 1,8% (1,8%) 1,6% (1,7%) Ledighed 2,9% 2,9% (3,1%) 3,0% (3,1%) Indskudsbevisrente* 2,60% 1,10% (1,10%) 1,10% (1,10%) Paranteser er tidligere prognose (fra december 2024) *Slutningen af perioden
Kilde: Danske Bank, Danmarks Statistik, Nationalbanken
Med en BNP-vækst på 3,6 procent i 2024 overgik dansk økonomi ikke bare vores ellers høje forventninger fra sidste prognose, men lagde sig også helt i spidsen af det europæiske felt. Det er fortsat i høj grad Novo Nordisk og resten af medicinalindustrien, der driver væksten. Uden at medregne den ser der ud til at have været en fremgang på 1,8 procent, men det dækker formentlig også over en del produktion og byggeri, der er afledt af fremgangen i medicinalindustrien. Store dele af økonomien har kun oplevet lav vækst, for eksempel steg privatforbruget blot 0,9 procent sidste år.
Prognosen er uundgåeligt ret afhængig af udsigten til fortsat fremgang i Novo Nordisks produktion men afspejler også, at vi forventer gradvis bedring på vores vigtigste eksportmarkeder. Der har været lidt lyspunkter for den ellers hårdt prøvede tyske industri på det seneste, selvom træerne absolut ikke vokser ind i himlen der. De lysere udsigter i for eksempel Sverige lover desuden godt for Danmarks tjenesteeksport. Mere told og mindre fri handel er entydigt dårlige nyheder for en lille åben økonomi som den danske, men på den korte bane tror vi nu ikke, det vil svække de danske eksportører nævneværdigt, og den amerikanske efterspørgsel efter varer ser heller ikke ud til at blive mindre de kommende år.
USA er ganske vist Danmarks største handelspartner, men en meget stor del af den danske eksport til USA produceres i USA og er dermed ikke et aktuelt mål for told. Dertil kommer, at dollarstyrkelsen i stor udstrækning har taget brodden af en potentiel kommende told på europæiske varer. Donald Trump har dog nævnt muligheden af sanktioner specifikt mod Danmark på grund spørgsmålet om Grønland, og det giver selvfølgelig en ekstra risiko.
Store dele af økonomien har oplevet lav vækst, for eksempel steg privatforbruget blot 0,9 procent sidste år. Vores forventning er, at vi også i de kommende år vil se høj vækst domineret af medicinalindustrien, men med mere fremgang bredt i økonomien. Stigende realindkomst og faldende renter øger efterspørgslen på hjemmemarkedet og i nabolandene, og den offentlige efterspørgsel stiger også kraftigt, om end en stor del af det vil handle om våben og udstyr fra udlandet.
Det er en forventning, der bliver understøttet af højere tillidsindikatorer på tværs af brancher i erhvervslivet, hvilket i høj grad står i kontrast til de meget pessimistiske forbrugere. Der er således ikke tegn på, at usikkerhed om for eksempel handelspolitik og told i større grad vil dæmpe investeringerne. Risikoen til vækstbilledet er dog i høj grad den globale udvikling, mens det er svært at få øje på større faresignaler fra dansk økonomi i sig selv. Der er også en betydelig risiko for store revisioner af data, som vil kunne ændre markant ved tallene i vores prognose, men selvfølgelig ikke ved, hvordan virkeligheden er.
Det er en forventning, der bliver understøttet af højere tillidsindikatorer på tværs af brancher i erhvervslivet.
Store dele af økonomien har kun oplevet lav vækst, for eksempel steg privatforbruget blot 0,9 procent sidste år.
Der er ikke tegn på, at usikkerhed om for eksempel handelspolitik og told i større grad vil dæmpe investeringerne.
Risikoen til vækstbilledet er dog i høj grad den globale udvikling, mens det er svært at få øje på større faresignaler fra dansk økonomi i sig selv. Der er også en betydelig risiko for store revisioner af data, som vil kunne ændre markant ved tallene i vores prognose, men selvfølgelig ikke ved, hvordan virkeligheden er.
En permanent forøgelse af forsvarsudgifterne fra eksempelvis to til tre procent af BNP vil dog sandsynligvis kræve en grad af finansiering i form af skattestigninger eller besparelser, når der også er andre politiske prioriteter at tage hensyn til.
Lønvækst på vej ned igen De sidste to år har lønstigningerne været ekstraordinært store, ikke mindst på grund af en overenskomstaftale, der sigtede mod at genoprette købekraften efter den høje inflation i 2021-2022. For den gennemsnitlige lønmodtager på det private arbejdsmarked er det mål nu nået, og lønvæksten kan nu blive normaliseret. Reallønsvæksten har typisk været godt en procent om året, og vi forventer, at den bliver lige til den høje side af det de kommende år. Arbejdsmarkedet er stadig stramt, og den nye overenskomst for industrien sikrer en fremgang på cirka en procent om året i reallønnen selv til dem, der ikke opnår en lønstigning i de lokale forhandlinger. De offentlige lønninger vil fortsat stige mere, indtil de har indhentet det efterslæb, der er opstået de seneste å
