Fra Danske Bank:
Danmarks Statistik har foretaget en markant revision af nationalregnskabet tilbage til 2021, som ændrer temmelig meget ved billedet af dansk økonomi. Væksten er ikke så imponerende som før, især ikke eksklusive medicinalindustrien, og det gør det mere mystisk, at beskæftigelsen alligevel bliver ved med at stige. Til gengæld viser tallene ikke længere et stort fald i de danske eksportpriser, og det betyder, at vi målt i indkomst og købekraft ikke er blevet så meget anderledes stillet.
De reviderede tal viser et markant lavere privatforbrug, så det ser nu ud til, at forbrugerne alligevel er blevet mere tilbageholdende. Det betyder så til gengæld også, at potentialet for en stigning i privatforbruget er blevet væsentligt større. Med de reviderede tal er den samlede BNP-vækst i perioden 2021-2024 11,4% i stedet for 15,9%. Det er i den periode, hvor væksten har fået et markant løft fra især Novo Nordisks produktion, og dansk økonomi ser da også fortsat stærkere ud end for eksempel euroområdets. Eksklusive medicinalindustrien er der nu tale om en mærkbar tilbagegang i både 2022 og 2023.
Eksport til højere priser og mindre mængder
Den vigtigste grund er, at eksporten er revideret ned, så den nu er 7,7 procent lavere i 2024 end tidligere opgjort. Det er ikke fordi danske virksomheder sælger for færre kroner i udlandet, tværtimod er salget målt i kroner revideret lidt op, men vurderingen er altså nu, at eksporten er sket til højere priser. Når man som normalt opgør BNP-væksten renset for prisændringer, så bliver den opgjorte vækst altså mindre. Men ser man på, hvad eksporten rent faktisk betyder for indkomst og forbrugsmulighed i Danmark, så bliver resultatet nogenlunde det samme.
Man kunne omvendt også sige, at den tidligere opgørelse af BNP-væksten tegnede et for positivt billede, fordi den ikke tog højde for priseffekterne. Det er først og fremmest i eksporten af søtransport, hvor man nu vurderer, at indtægterne i endnu højere grad kommer fra gode priser end fra en stor mængde transport.
Markant lavere forbrug og større opsparing
En anden vigtig grund til de lavere BNP-tal er, at privatforbruget ifølge de nye oplysninger faldt med 2,5% i 2023, hvor tallene tidligere viste en stigning på 1,4%. Det er tilsyneladende fortolkningen af momstal og andre data for 2023, der er ændret, så der nu fremstår et markant lavere forbrug også i 2024. Det betyder blandt andet, at en langt større del af husholdningernes indkomst er gået til opsparing end hidtil antaget.
De gamle tal viste, at husholdningernes finansielle opsparing var svagt negativ over de seneste år, men nu ser vi i stedet, at de har sparet 234 milliarder kroner (eller 19% af et års privatforbrug) op siden begyndelsen af 2023. Vi har i forvejen en forventning om, at stigende realindkomst og lavere renter vil udløse vækst i privatforbruget i de kommende år (2,1% i 2026), men de nye tal skaber et betydeligt potentiale for, at væksten kan blive højere.
Hurtige nyheder er stadig i beta-fasen, og fejl kan derfor forekomme.
