Fra Danske Bank:
Corona-billedet i Europa er stadig broget. Smitten er faldet lidt i USA og Storbritannien. Danmark og Norge har sat AstraZenecas vaccine på pause efter indberetninger om blodpropper hos nyligt vaccinerede. Den europiske lægemiddelstyrelse (EMA) mener ikke, at der indtil videre er noget, der tyder på, at AstraZeneca-vaccinen giver blodpropper, men alene mistanken kan skabe mere skepsis over for den. Johnson & Johnsons vaccine er i denne uge blevet godkendt af EMA, men der kan ifølge virksomheden blive problemer med leverancerne til EU. Læs mere i Covid-19 Update, 11. marts.
ECB ændrede ikke på, hvor meget de alt i alt vil købe obligationer for i forbindelse med kriseprogrammet PEPP, men de sætter ‘betydeligt’ mere fart på opkøbene i 2. kvartal. ECB vurderer, at risikobilledet er afbalanceret og vil derfor fokusere på at begrænse stramningen i de finansielle forhold frem for at lempe yderligere.
Præsident Bidens krisepakke på 1.900 mia. dollar er i denne uge blevet vedtaget i den amerikanske kongres, og vi opreviderer derfor prognosen for den økonomiske vækst i USA til 7,5 % i 2021 og 5,3 % i 2022 (from hhv. 3,3 % og 3,8 %). Læs mere i Research US: Overshooting the old GDP trend path in Q3 21, 10. marts.
Valgene i de tyske delstater Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz på søndag vil blive set som en strømpil for forbundsdagsvalget til september (og i sidste ende for valget af Angela Merkels efterfølger på kanslerposten). Det regerende CDU/CSU er ramt af korruptionsanklager i forbindelse med salg af mundbind, og et dårligt resultat ved delstatsvalgene kan varsle problemer i de kommende måneder (især fordi det endnu ikke er afgjort, hvem i CDU/CSU der skal efterfølge Merkel som kanslerkandidat).
Vi venter ikke, at den amerikanske centralbank ændrer pengepolitikken på onsdag. Markederne regner nu med, at renteforhøjelserne kommer tidligere end hidtil ventet, men Fed vil formentlig stadig signalere at renten ikke forhøjes før efter 2023. Det bliver også interessant at høre, om Fed kommenterer stigningen i den amerikanske realrente, selv om vi ikke venter konkrete ændringer f.eks. i støtteopkøbene af obligationer.
Industriproduktionen i Kina vil formentlig vise en høj vækstrate pga. en basiseffekt, der skyldes et sammenbrud i industriproduktionen og detailsalget for et år siden. Konsensusforventningen er en årlig vækst i industriproduktionen på 32,6 %, men den høje vækst skyldes altså ikke, at der er kommet mere momentum i den kinesiske økonomi. I USA satte den kontante udbetaling til amerikanerne på 600 dollar gang i detailsalget i januar, og det bliver interessant at se, om effekten også har kunnet mærkes i februar.
Vi venter ikke større pengepolitiske ændringer på Bank of Englands martsmøde, og heller ikke i forbindelse med den japanske centralbanks revurdering af pengepolitikken. Sidstnævnte vil formentlig ikke købe så ofte op i aktiemarkedet fremover som hidtil, men til gengæld for større beløb ad gangen. Spørgsmålet er, om de vil tillade lidt større udsving i renten på 10-årige statsobligationer end hidtil, men centralbankdirektør Kuroda har talt imod det, og vi venter derfor ingen ændringer i denne omgang.
I Danmark går vi en stille uge i møde angående nøgletal. Onsdag præsenterer Nationalbanken sin prognose for dansk økonomi. Vi har set, at der er godt gang i industrien og eksporten, mens tjenesteerhvervene stadig halter efter. Vi forventer, at Nationalbankens prognose vil vise en lille nedjustering i den forventede BNP-vækst, fordi genåbningen først for nylig er begyndt. Derudover planlægger regeringen at præsentere en genåbningsplan senest den 23. marts, hvilket vil have stor indflydelse på økonomien de kommende måneder.
