Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Danske Bank om Ugen, der gik – og Ugen, der kommer

Morten W. Langer

mandag 29. marts 2021 kl. 8:12

Fra Danske Bank:

Covid-19 giver stadig bekymring i EU, da smitten stiger mange steder, blandt andet i Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Østrig. Vi ser fortsat april som vendepunktet på den nordlige halvkugle, når det gælder smittetilfælde og dødsfald. Men vi ser en klar risiko for, at vendepunktet for EU først kommer i maj, da det går betydeligt langsommere med vaccinationerne her end i Storbritannien og USA. Israel fører an med vaccinationerne med en vaccinationsprocent på 114 (første og anden dosis). I Storbritannien er tallet 46 % og i USA 39 %. EU halter stadig efter med 14 %.

Vi har i denne uge udsendt en ny prognose for den globale økonomi, Big Picture forecast update – Divergent fortunes. Vi er blevet mere optimistiske og venter nu vækst i G4 (USA, Kina, euroområdet og Japan) på hele 7.2 % i år mod en konsensusforventning på 6,2 %. Det er især udviklingen i USA, der har fået os til at opjustere forventningerne, da Bidens store hjælpepakke og vaccinationstempoet i USA trækker den amerikanske vækst op, hvilket smitter positivt af på resten af verden. Kina har ført an i opsvinget oven på Covid-nedturen og er derfor det eneste G4-land, der har udsigt til faldende vækst i 2021. I euroområdet venter vi vækst på 4,4 % i år (lidt over konsensus på 4,2 %).

Denne uge har budt på overraskende stærke nøgletal i euroområdet. Det foreløbige PMI-indeks for industrien steg fra 58 i februar til 62,4 i marts – det højeste niveau siden statistikken blev lanceret i 1997. Serviceindekset steg til lige under 49. PMI-tallene indikerer, at der har været et forsigtigt opsving i euroområdet mod slutningen af 1. kvartal, med et samlet PMI-indeks på 52.5, der betyder, at PMI nu igen peger på højere aktivitet for første gang siden september. Den tyske IFO rapport for marts var også bedre end ventet.

På finansmarkederne er dollaren fortsat blevet styrket både i forhold til euroen og den kinesiske renminbi samt andre emerging markts-valutaer. Den 10-årige obligationsrente i USA er faldet i denne uge som følge af en stærk auktion over amerikanske statsobligationer og et tilbageslag på aktiemarkederne.

Det vigtigste nøgletal i næste uge er fredagens amerikanske jobrapport. Den gradvise åbning af økonomien har formentlig givet et lille løft i beskæftigelsen. Fredag får vi desuden den japanske centralbanks kvartalsrapport om erhvervstilliden (Tankan), der formentlig vil vise optimisme i industrien, mens servicesektoren stadig lider under de ellers relativt beherskede nedlukninger. Torsdag gælder det så ISM for amerikansk industri, der formentlig stadig ligger højt. Onsdag får vi HICP-inflationstal for euroområdet for marts, der sandsynligvis vil vise en stigning i inflationen til 1,3 % drevet af højere energipriser, men vi regner med, at kerneinflationen vil være uændret 1,1 %.

Ugen efter påske byder blandt andet på ISM for USA’s servicesektor (mandag 5. april), der formentlig har holdt sig på et højt niveau, idet mange delstater nu begynder at åbne servicesektoren. Den amerikanske centralbanks mødereferatet (onsdag) kan gøre os klogere på, hvordan Fed stiller sig til renteforhøjelser, også set i lyset af at markederne venter en renteforhøjelse i februar 2023. Endelig er der centralbankmøde i Australien (tirsdag) og Polen (onsdag) – i Polen med fokus på, hvordan de stærkt stigende smittetal påvirker økonomien.

I Danmark når vi inden påske at få erhvervenes konjunkturbarometre for marts og et revideret nationalregnskab. Vi forventer, at det stadig tegner godt for industrien, som nyder godt af det globale opsving, ligesom byggeriet oplever medvind for tiden. Detailsalget ser dog stadig lidt dystert ud, men forventes at være forbedret en smule efter den delvise genåbning i marts. I det reviderede nationalregnskab kan der være grobund for markante revisioner. Eksempelvis faldt boliginvesteringerne i 4. kvartal, hvilket ikke gav meget mening taget den meget store boliginteresse in mente.
Desuden kan en stor oprevision af overskuddet på betalingsbalancen sidste år give anledning til en oprevision af sidste års BNP-vækst. Efter påske kommer der tal for tvangsauktioner og konkurser den 8. og 9. april. Antallet af tvangsauktioner har holdt sig på et meget lavt niveau under krisen, holdt nede af det glohede boligmarked – og det tegner til at forsætte. Antallet af konkurser steg ret markant i årets første to måneder, hvilket muligvis skyldes skattebetalingerne, der forfaldt i januar samt nedlukningen, som tog hårdt på mange virksomheder, særligt i servicesektoren.
Vi forventer forsat, at der vil være et højere antal konkurser her i første halvår af 2021 i takt med, at de udskudte skattebetalinger forfalder. Onsdag efter påske bliver valutareserven for marts offentliggjort. Kronen har ligget stærkt over for euroen i marts, omkring det niveau, hvor Nationalbanken købte valuta i intervention i februar. Det bliver derfor interessant at se, om og hvor meget, Nationalbanken har interveneret.
Derudover får vi en opdatering på statens låntagning i udlandet. Staten har formentlig nedbragt udstedelsen af Commercial Papers yderligere i marts. Den 7. april kommer vi derudover med vores egen prognose for de nordiske økonomier, Nordic Outlook, hvor vi giver vores bud på, hvordan økonomierne for tiden klarer sig, og hvordan de vil udvikle sig de kommende år. Ligeledes udsender Produktivitetsrådet deres rapport den 7. april, der omhandler produktivitetsudviklingen i dansk økonomi.
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank