Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Danske Bank om Ugen, der kommer – og Ugen, der gik

Morten W. Langer

mandag 15. februar 2021 kl. 8:42

Fra Danske Bank:

Vi er nået til slutningen på en rimeligt udramatisk uge, hvor fokus fortsat har været på COVID-19, USA’s finanspolitiske stimuli og regnskabssæsonen. Obligationsrenterne faldt en anelse, da kerneinflationen i USA var lavere end forventet på 1,4 % mod 1,6% i december, mens det amerikanske aktiemarked tabte lidt af pusten, efter at have nået en ny rekord i onsdags. Euroen genvandt lidt igen over for dollaren efter den seneste tids fald.

Regnskabssæsonen kører nu på fuld tryk, og selvom mange selskaber endnu ikke har aflagt regnskab, kan vi allerede nu konkludere, at der bliver tale om en af de bedste regnskabssæsoner nogensinde. USA er lidt foran med deres rapportering, og her ser vi en positiv overraskelsesfaktor for indtjeningen på 17,5 %, mens faktoren for omsætning ligger på 3,2 %. Indtjeningsforventningerne til 2021 er også blevet løftet markant, og der har været næsten dobbelt så mange opjusteringer som nedjusteringer. På langt sigt er vi fortsat positive på aktier som følge af de gode udsigter for den globale økonomi og meget lave afkast på andre aktivklasser.

Der har generelt været positive nyheder omkring coronavacciner og -behandling. På behandlingsfronten har israelske forskere fundet, at 29 ud af 30 alvorligt syge coronapatienter viste en signifikant forbedring inden for 2-3 dage, efter de var blevet behandlet med et relativt ukendt kræftmiddel, jf. Cityam. Samtidig har et studie foretaget af forskere fra Oxford vist, at astmalægemidlet Pulmicort fra AstraZeneca nedsatte behovet for akut pleje eller indlæggelse med 90 %, jf. Reuters.

Mindre positivt var det, at et studie har vist, at AstraZenecas coronavaccine har en stærkt reduceret effekt på den sydafrikanske mutation, i hvert tilfælde i de milde til moderat svære forløb. WHO har imidlertid udtalt, at studiet ikke havde fyldestgørende beviser for effekten på de svære coronatilfælde, og at det var “sandsynligt”, at vaccinen ville være effektiv mod disse tilfælde.

I USA arbejder Repræsentanternes Hus på at få vedtaget en finanspolitisk hjælpepakke på 1.900 mia. dollar inden for to uger, efter at Demokraterne har stemt en resolution igennem, som giver dem mulighed for at godkende pakken uden opbakning fra Republikanerne. Præsident Joe Biden håber dog fortsat, at få en finanspolitisk pakke vedtaget med støtte fra Republikanerne, men han har banet vejen for, at Demokraterne kan vedtage det på egen hånd gennem den såkaldte Budget Reconciliation Bill.

I den kommende uge vil fokus være rettet mod februars foreløbige PMI-tal for USA og euroområdet, som meget vel kunne pege nedad givet tegnene på en opbremsning i de globale industrikonjunkturer fra de kinesiske nøgletal, samt at dele af servicesektoren rammes af nedlukninger. Den globale økonomi befinder sig aktuelt kortvarigt i et vakuum forud for et forventet opsving, når først vaccinerne er blevet fuldt udrullet i USA og Europa i løbet af sommeren.

Der kan meget vel ske en stigning i det amerikanske detailsalg for januar oven på udbetalingen af den anden runde af hjælpechecks. Referatet fra Feds seneste rentemøde vil blive gransket for en drøftelse af udfasningen af obligationsopkøbene, mens der i referatet fra ECB’s rentemøde vil være fokus på meningsudvekslinger om rentenedsættelser og euroens styrke på tidspunktet for rentemødet. Der kommer ingen nøgletal fra Kina, da den kinesiske nytårsferie er begyndt og fortsætter i den kommende uge.

I Danmark udkommer Danmarks Statistiks BNP-indikator for fjerde kvartal på mandag. Den sidste del af 4. kvartal var præget af en genlukning af samfundet, men indtil da var der rigtig godt gang i forbruget, ligesom det globale industriopsving satte godt skub på produktionen af industrivarer herhjemme. Vi tror, væksten endte på 1 procent k/k i 4. kvartal, men usikkerheden er selvsagt større end sædvanligt. Det igangværende kvartal er dog en helt anden historie. Her kan vi godt forvente stor tilbagegang oven på den massive nedlukning.
Torsdag får vi tal for forbrugertilliden i februar, som vi forventer vil være faldet til – 5,5. Det vil særligt være danskernes syn på den aktuelle situation i dansk økonomi, som vil trække ned i månedens tal som følge den hårde nedlukning og de relativt lange udsigter til genoplukning. Forventningerne til økonomien ventes dog fortsat at holde stand, navnligt i lyset af vaccineudrulningen og dens forventede færdiggørelse til sommer.
Danmark – Dårligste år for industrien og eksporten siden finanskrisen – men relativt set godt Industriproduktion steg fra november til december med 2,2 procent, hvilket dog særligt var drevet af en markant stigning i medicinalproduktionen på 13,2 procent, der dermed – som så ofte set før – dominerer det overordnede billede. Fraregnet medicinalproduktionen var der en lille tilbagegang at spore på 1,2 procent.
Eksporten af varer og tjenester faldt omtrent tilsvarende med 1,6 procent. Samlet set har 2020 været det værste år siden finanskrisen for både industriproduktionen og eksporten, der ifølge disse opgørelser faldt med hhv. 3,6 og 8,1 procent. Dette er selvfølgelig markante tab, men sammenlignet med resten af verden ligger vi i den gode ende, hvilket blandt andet skyldes Danmarks konjunkturrobuste industrisammensætning samt det faktum, at industrien ikke som i mange andre lande blev lukket helt ned under forårets nedlukning.
Inflationen steg fra 0,5 til 0,6 procent i januar. Afgiftsforhøjelsen på tobak fra april er nu fuldt slået igennem på priserne og bidrager alene med 0,6 procentpoint. De lukkede butikker betød, at januarudsalget var meget begrænset sammenlignet med normalt, og det trak ligeledes op. Til gengæld trak et markant fald i fjernvarmepriserne den anden vej.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Nyt job
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
Nyt job
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Nyt job
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
Nyt job
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Nyt job
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank