Centralbankerne reagerer: Det høje og bredt funderede inflationspres lægger et stort pres på de centralbanker, der hidtil har argumenteret for, at renterne vil forblive lave i længere tid. I går foretog Riksbanken en 180 graders vending for at hæve renten med 25 basispoint efter at have argumenteret så sent som i februar for, at renten ikke vil stige før ultimo 2024. Riksbankens nye renteprognose indebærer nu en renteforhøjelse på 25 basispoint på hvert af de tre resterende pengepolitiske møder i år og en toprente på 1,8% ultimo 2024. Vi forventer, at Riksbanken vil sætte renten op på de næste fire møder, så renten er 1,25% i februar 2023.

ECB skærper også retorikken i lyset af den høje inflation og forbereder tydeligvis markedet på en “vending i stil med Riksbanken”. I sidste uge sagde ECB’s Lagarde, at obligationsopkøbet (QE) sandsynligvis vil slutte i juli, hvilket vil bane vej for “tidlige” rente-forhøjelser. Vi har også hørt flere ECB-medlemmer skærpe retorikken på det seneste. Vi forventer en renteforhøjelse på mødet i juli efterfulgt af renteforhøjelser i september, december og marts næste år.

Svingende energipriser: De europæiske gaspriser faldt med 10%, da det mere og mere ser ud til, at Tyskland vil acceptere at betale for gas i rubler. FT skrev, at det tyske gasselskab Uniper og det østrigske gasselskab OMV planlægger at bruge rubler til betalinger. Situationen er dog stadig uklar, da EU’s embedsmænd ifølge FT advarede om, at det vil være i strid med sanktionerne at betale med rubler. På den anden side steg Brent olieprisen til 108 dollar per tønde i går aftes trods den udbredte nedlukning i Kina. Markedet forbereder sig i stigende grad på en fuldstændig EU-boykot af russisk råolie. Dette vil være mindre omkostningsfuldt for EU, da råolie i langt højere grad er et globalt marked, mens naturgas i sagens natur er meget regionalt. EU’s ministre vil ifølge medier afholde et krisemøde vedrørende energiforsyning på i dag.