Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Danske halvårsregnskaber vil vise faldende overskud

Morten W. Langer

torsdag 10. august 2023 kl. 17:55

Chefredaktøren – Q3-regnskabssæson har været mere god end dårlig

De store børsnoterede selskaber i C25 kommer til at levere halvårsresultater blandt de ringeste i europæisk sammenhæng. Ifølge analysehuset S&P Global vil de store danske selskaber i gennemsnit levere et overskudsfald på 17 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. For Stoxx600-selskaberne er gennemsnittet minus 6 pct., og svenske selskaber ses levere plus 4 pct. Vi kigger nærmere på analytikernes forventninger til de danske børsselskaber.

I regnskabssæsonen for 1. halvår 2023 bliver de helt store sektorvindere finans og industri, og de helt store tabere bliver cykliske forbrugsvarer, health care og real estate. Sådan tegner billedet sig efter 191 af de 600 store europæiske selskaber i Stoxx600 indeks har aflagt regnskab.

I forhold til analytikernes estimater op til halvårsregnskaberne har 50 pct. af healthcareselskaberne skuffet, og 46 pct. af selskaberne indenfor cyklisk forbrug. Sektorperformance har sat sig direkte i analytikernes forventninger til de enkelte lande i EU, hvor de altså forventer et gennemsnitligt overskudsfald på 17 pct. i de danske C25-selskaber. Det er betydeligt ringere end gennemsnittet for hele EU, viser estimater indsamlet af Refinitiv I/B/E/S.

Efter de seneste analytikerjusteringer forventes overskudsfremgang på hele 72 pct. indenfor de europæiske techselskaber og 25 pct. fremgang i finansselskabernes overskud.

Det svarer til markante opjusteringer i forhold til for en måned siden. Fremgangen i industriselskabernes performance løfter dog kun resultaterne til en overskudsvækst på 4 pct. mod en forventning på minus 8 pct. for en måned siden.

Baggrunden for det overordnede svage billede for de danske C25 selskaber er, at det danske indeks er tungt vægtet med health care, ikke-cyklisk forbrug og industri, hvor der groft sagt ikke ventes fremgang i overskuddet. Særligt for ikke-cyklisk forbrug, eksempelvis bryggerier, har analytikerne dramatisk nedjusteret tidligere meget positive forventninger til et lille minus.

Ifølge analysefirmaet Factset, som løbende indsamler analytikernes opdaterede estimater, har analytikerne et særligt godt øje til 20 danske børsselskaber. Opgørelsen i tabellen viser ændringer i estimater over de seneste fire uger og tolv uger, hvor vi fokuserer mest på ændringerne i vurderingen de seneste tre måneder.

En af de store vindere er overraskende Vestas, som er i en branche i modvind. Det globale clean energy indeks har siden årsskiftet været ude på en ren glidebane. Og der synes endnu ikke at være fundet en bund. Alligevel ser det ud til, at analytikerne stille og roligt er ved at opjustere deres overskudsestimat for næste år. Den procentvise store opjustering skal ses i forhold til det meget lave absolutte udgangspunkt.

Den næste vinder hos analytikerne er NKT, der efter en stribe store ordrer i 2023 nu ses at levere stigende overskud de kommende år. Over de næste år ses overskuddet næsten fordoblet, især på grund af stigende marginaler, men også i kølvandet på moderat stigende omsætning fra de store kabelprojekter. NKT kan blive en af de kommende års helt store vindere, da der ses markant stigende efterspørgsel efter energiinfrastruktur i hele den vestlige verden.

Selvom analytikerne allerede har opjusteret bankernes overskud markant i 2023, løfter analytikerne fortsat deres estimater for næste år overskud. Over de seneste tre måneder er især skønnet for Spar Nords og Danske Banks overskud øget. Men over de seneste fire uger har der været stilstand, måske fordi der kan være udsigt til, at ECB begynder at rulle den korte rente tilbage efter svage europæiske udsigter.

Analytikerne ser også stigende positivt på Bavarian og Zealand Pharma. Efter Bavarians vaccineflop håber analytikerne muligvis på, at biotekselskabet vil skrue ned for omkostningerne til kliniske forsøg, selvom der skal noget til at fremtidssikre selskabets pipeline. Også hos Zealand ser analytikerne solid fremdrift, og der er indenfor den seneste måned sket et gevaldigt estimatløft.

For de fleste selskaber er der tale om mindre positive justeringer, som afspejler en underliggende styrke i de danske selskaber. I bunden af ranglisten er der ti selskaber, som analytikerne ser på med større skepsis. Her har de nedjusteret deres overskudsforventninger over de seneste måneder. Det er særligt gået ud over H+H International, Torm, GN Store Nord og A.P. Møller-Mærsk.

For H+H venter analytikerne underskud på knap 100 mio. kr. i år, men en markant forbedring til over 200 mio. kr. i plus om to år. Det svarer til en aktiepris på syv kroner per overskudskrone. Men det ændrer ikke på, at analytikerne løbende i år har nedjusteret deres estimater for i år og de næste år.

Måske blandt andet med udsigten til afmatning i det europæiske byggeri og generel svaghed hos de europæiske ejendomsselskaber, der er blevet hårdt ramt af de stigende finansieringsrenter og indskrænkninger i selskabernes kontorbehov.

I GN Store Nord ser analytikerne fortsat markant overskudsfremgang de kommende år fra 1,3 mia. kr. i år til det dobbelte i 2026. Men de har skåret hårdt i deres optimisme over det seneste år, og det ser ud til, at pilen fortsat peger nedad på estimatjusteringerne. Baseret på de aktuelle forventninger handles GN-aktien til 12 gange det forventede overskud.

A.P. Møller-Mærsk aktien har haft det hårdt efter et historisk fald i containerraterne. Over de seneste tre måneder er aktien blevet nedjusteret yderligere, men de seneste fire uger er analytikerne igen begyndt at vende tommelfingeren opad.

Over de seneste uger er det internationale containerindeks for første gang i år steget solidt, alene den seneste uge med 5 pct. Over den seneste halvanden måned er Mærsk aktien da også steget over 15 pct.

Af kommende regnskaber fra C25-selskaberne kan fremhæves Novozymes, der kommer med halvårstal på onsdag. Analytikerne ser 5 pct. tilbagegang i overskuddet i forhold til samme kvartal sidste år. Også onsdag ses Vestas levere et nyt underskud på 0,07 euro mod minus 0,12 euro for et år siden.

Torsdag kommer halvårstal fra Genmab (forventet resultat på 29 pct.), Novo Nordisk (fremgang på 57 pct. forventes) og Ørsted, hvor der ses overskud på 4,3 kr./aktie mod et nulresultat sidste år.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank