Kursgraf: Ud fra det aktuelle handelsmønster ser vi god mulighed for, at Bavarian kan teste op mod 170-175, før der evt. kommer nye tibagefald.
Læs vores analyse under kursgrafen:
Analyse: Vi har de seneste handelsdage efter kursfaldet på næsten 30 %, set Bava aktien klare sig relativt godt i et negativt marked.
Vi ser den fornyede styrke i aktien som en indikation på, at de store investorer, der tidligere har holdt sig væk fra aktien, nu genovervejer sagen og er begyndt at købe op.
Umiddelbart havde vi forventet en kursstigning i kølvandet på shortfondes opkøb for at afdække deres positioner. Bavarian har været en af de mest shortede aktier på det danske aktiemarked med en samlet shortposition på 6,2 procent af aktiekapitalen, da meddelelsen om det kulsejlede vaccineforsøg blev offentliggjort.
Efter det store kursfald var det oplagt for shortfondene at hjemtage gevinster ved at afdække deres positioner gennem opkøb i markedet for at tilbagelevere de lånte aktier.
Dette skulle have resulteret i en faldende samlet shortposition, som dagligt opgøres af Finanstilsynet.
Realiteten er, at shortpositionen ikke er faldet de seneste dage. Tværtimod.
Den er øget fra de 6,2 % til 8,1 procent. Det svarer til, at shortfondene har solgt for ekstra over 200 mio. kr. netto i Bavarian aktien.
Alligevel har aktien vist styrke og er steget nogle procent.
Det indikerer en massiv købsinteresse i aktien, og vi tror, at det er professionelle investorer, der er på indkøb, efter at der er taget en del risiko ud af aktien.
Der er nu lagt op til en tvekamp mellem de professionelle langsisgtet investorer – og de amerikanske shortfonde, der måske fortsat vil forsvare deres position gennem yderligere risikotagning gennem lån af endnu flere Bava aktier.
Vi tror, at det kan ende med et gevaldigt short squeeze – især hvis Bavas ledelse melder ud, at man vi skrue ned for omkostningerne til udviklingsprojekter og satse mere på den stabile aktuelle vaccineforretning. Man kan samtidig let argumentere for, at aktien på det aktuelle kursleje er fundamentalt billig.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.