Winnie Liljeborg: Formue 2026 – 4,5 mia. kr. (formue 2025 – 4,5 mia. kr.)
De startede på Nørrebro og endte med en milliardformue. Historien om Pandora-stifterne Winnie Liljeborg og hendes exmand, Per Enevoldsens, rejse med Pandora er et eventyr værdigt.
De startede med en lille guldsmedebutik i 80’erne på Nørrebrogade i København og fik senere ideen til at sælge smykker, som Per Enevoldsen havde fundet på sine rejser til østen. Det blev startskuddet til Pandora, som siden blev en kæmpe succes.
I 2008 solgte de 60 procent af virksomheden til kapitalfonden Axcel. Parret var forinden blevet skilt, og salget gjorde dem begge til milliardærer.
Efterfølgende solgte de yderligere ud af deres formuer, og i mange år kunne man følge begge deres formuer på Økonomisk Ugebrevs liste over Danmarks 100 rigeste.
Siden flyttede Per Enevoldsen til Thailand, hvor blev ordineret som buddhistisk munk, har Børsen tidligere beskrevet.
Dermed forsvandt Per Enevoldsens formue fra listen, men Winnie Liljeborg har gennem årene været fast kvinde på listen, hvor hun igen i år er med med en formue på 4,5 mia. kr.
Winnie Liljeborg flyttede efter skilsmissen til Roskilde, hvor hun har gjort sig bemærket ved at lave store investeringer i velgørende formål gennem Liljeborgfonden.
Senest har hun dog overrasket ved at overdrage størstedelen af formuen placeret i Liljeborg Gruppen til den voksne søn Christian Algot Enevoldsen, som hun fik med Per Enevoldsen. Hun beholder dog selv kontrollen med selskabet.
Lasse Dehn-Baltzer, der er direktør i North-East Family Office, har i juli i et skriftligt svar til Finans forklaret overdragelsen således:
“Der er tale om et planlagt generationsskifte, som har været i gang i flere etaper siden 2023, hvor Christian Algot Enevoldsen blev bestyrelsesformand i North-East Family Office og nu også er blevet medejer af Liljeborg Gruppen”.
Formuens udvikling:
Generationsskiftet omkring Liljeborg Gruppen er et markant skridt for Winnie Liljeborg. Det var den 9. juli 2026, at det blev registreret, at sønnen Christian Algot Enevoldsen nu ejer 99 pct. af kapitalen, mens Winnie Liljeborg er gået fra 100 pct. til 1 pct.
Hun har imidlertid beholdt 100 pct. af stemmerne og dermed den formelle kontrol med koncernen.
Ejerskiftet kommer efter et år, hvor Liljeborg Gruppen fortsat viste, at den økonomiske motor først og fremmest er investeringerne – ikke den løbende drift.
Koncernen fik i 2025 et resultat efter skat på 150,9 mio. kr., men EBITDA, resultatet før af- og nedskrivninger, var minus 24,6 mio. kr. mod minus 23,0 mio. kr. året før. Efter afskrivninger blev driftsresultatet minus 31,3 mio. kr.
Til gengæld bidrog finansposterne med 200,1 mio. kr., dog væsentligt mindre end de 248,3 mio. kr. i 2024. Resultatet før skat faldt derfor fra 218,0 mio. kr. til 168,7 mio. kr.
Ledelsen havde ventet omkring 200 mio. kr., men betegner alligevel resultatet som tilfredsstillende under de givne omstændigheder. For 2026 ventes igen omkring 200 mio. kr. før skat.
Store udsving
En af de største negative poster i 2025 var et urealiseret værdifald på 114,8 mio. kr. på unoterede værdipapirer og kapitalandele. Det ligger næsten præcist på niveau med posten øvrige finansielle omkostninger på 115,5 mio. kr.
Omvendt vendte resultatbidraget fra associerede selskaber fra minus 1,3 mio. kr. til plus 60,6 mio. kr.
Regnskabet viser dermed, hvor store udsving der kan opstå, når en stor del af indtjeningen kommer fra kapitalmarkeder og investeringer.
Trods overskuddet voksede egenkapitalen kun fra 4,47 mia. kr. til 4,52 mia. kr. Blandt forklaringerne er, at der blev udbetalt 50 mio. kr. i udbytte, mens valutakursreguleringer af udenlandske virksomheder reducerede egenkapitalen med 57,4 mio. kr.
Kontantbeholdningen faldt samtidig med 34,1 mio. kr. til 305,4 mio. kr.
Driftscashflowet forbedres på papiret fra minus 2,3 mia. kr. i 2024 til plus 40,1 mio. kr. i 2025.
Men 2024 var påvirket af en reklassifikation af investeringer på 2,56 mia. kr. Det enorme spring er derfor stort set alene regnskabsteknisk og ikke udtryk for en tilsvarende forbedring af den underliggende forretning.
Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.
Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:
De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.
Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.
Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.
Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.
Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.
Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin
Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor
For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.
Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.
Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.
Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.
Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.
Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed f
