Deutsche Bank: Ingen så det komme – og nu advarer storbank: 2026 kan blive året med nye chok

Bearbejdet til dansk af Økonomisk Ugebrev:

Hvis du synes, verden har kørt på kanten de seneste år, er der en grund: Det mest “normale” ved 2020’erne har været, at intet er normalt.

I et nyt notat peger Deutsche Banks strateg Jim Reid på, hvordan år-for-år-prognoser gang på gang er blevet gjort til skamme af uventede begivenheder – og hvorfor det mest overraskende i 2026 faktisk ville være mangel på overraskelser.

Her er chok-årene, der væltede planerne

2020: Pandemien, der gjorde alt irrelevant
Året startede med forventninger og fine udsigter – men allerede efter første kvartal var de “forældede”, fordi pandemien vendte op og ned på økonomi og markeder.

2021: Inflationen, som “næsten ingen” havde regnet med
Efter genåbninger og flaskehalse kom prisstigningerne buldrende – og overraskede ifølge notatet “det store flertal”.

2022: Rentehammeren
Markederne blev taget på sengen af den mest aggressive renteforhøjelses-æra siden 1980’erne, lyder vurderingen.

2023: Recessionen, der aldrig kom
Konsensus forventede en amerikansk recession – men tog fejl, fremhæver notatet.

2024: Aktiefesten, der ikke ville stoppe
“Knapt nogen” troede, at S&P 500 ville stige over 20% for andet år i træk – men det var netop den slags overraskelse, årtiet har leveret, ifølge Reid.

2025: “Liberation Day”-uro og vilde sving
Notatet beskriver et scenarie, hvor “Liberation Day”-uro udløser den største markedsvolatilitet siden Covid og et markant hop i den amerikanske effektive toldsats – efterfulgt af et usædvanligt hurtigt comeback.

Og så kommer 2026: Begivenheder, der kan ændre alt

Deutsche Bank skitserer både positive og negative overraskelser, der kan vende stemningen – hurtigt.

De positive overraskelser

• AI-boom i investeringer kan løfte produktivitet og vækst mere end ventet.
• S&P 500 mod 8.000: Bankens aktiestrateger nævner et mål, der i deres optik ikke er “statistisk outlandish”.
• Told-lempelser før midtvejsvalg: Der nævnes allerede undtagelser på varer som kaffe og oksekød – og incitamentet til at dæmpe inflation kan vokse, jo tættere valget kommer.
• Bedre USA-Kina-stemning: En handelsvåbenhvile løber (i notatet) til november 2026, og kan blive forlænget.
• Faldende oliepriser og fredssignal: Et gennembrud med en våbenhvile i Ukraine kan, ifølge notatet, give “stor reaktion” i europæiske markeder og mere pres ned på olieprisen.

De ubehagelige overraskelser

• Fed kan blive tvunget til at hæve – ikke sænke renten: Hvis inflationen bider sig fast, kan hele fortællingen vende på en tallerken.
• Datacenter-bagstød: Elpriser stiger hurtigt – og kan blive en blokering for AI- og datacenterboomet.
• Boble-frygt: Amerikanske aktievurderinger beskrives som niveauer, der ellers kun er set ved dotcom-toppen.
• AI-jobtab: Hvis automatisering bider hårdere, kan arbejdsløsheden stige – selv uden klassisk recession.
• Det helt store “tail risk”: Notatet nævner direkte muligheden for endnu en pandemi – eller noget så ekstremt som en solstorm eller et mega-vulkanudbrud.

“Året uden sommer” – da naturen slukkede for høsten

Som en påmindelse om, hvor hurtigt verden kan tippe, nævner notatet udbruddet af Mount Tambora i 1815, der udløste en “vulkansk vinter” og gjorde 1816 kendt som “Året uden sommer” – med omfattende høstsvigt, nød og hungersnød.

Bundlinjen: Hvis 2020’erne har lært investorer og politikere noget, så er det dette: Det uventede er ikke undtagelsen. Det er mønsteret