DFDS’ seneste opjustering indikerer, at omsætningen kommer over 25 mia. kr. i 2022 fra 14 mia. kr. i corona-året 2020. Væksten kan fortsætte i 2023, hvor ledelsen satser på at nå et EBITDA-driftsresultat på 5 mia. kr. Det 156 år gamle rederi har i al stilfærdighed udviklet sig til en enestående vækstvirksomhed, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Hvis man alene måler på aktiekurs og markedsværdi, må man se skeptisk på CEO Torben Carlsens indsats i DFDS. Året før han tiltrådte i 2019, altså i 2018, var kursen over 415. I den forgangne uge var den lige omkring 300.
Men med udgangspunkt i de tal kan man også hævde, at Torben Carlsen leverer et særlig grelt eksempel på, at når et selskab eller en topchef vurderes ud fra aktiekursudviklingen, så er det ikke altid logisk eller retfærdigt.
DFDS er nemlig nu et langt større selskab og leverer et langt højere overskud end i 2018. For tiden præsterer koncernen vækstrater, der burde rubricere den som en egentlig vækstvirksomhed. DFDS oplyste i den forgangne uge, at alene i andet kvartal steg gruppens omsætning med 67 procent og EBITDA med 63 procent.
Selskabet har i sin halvårsmeddelelse, der blev udsendt i den forgangne uge, kunnet melde om uventet høj vækst og har for nylig opjusteret sin prognose for hele året til en omsætning over 25 mia. kr. mod 18 mia. kr. i 2021. En del af forklaringen er et slags rebound efter coronakrisen. Men DFDS er faktisk blevet langt større end før krisen. I 2018 var omsætningen 15,7 mia. kr. og i 2019 16,6 mia. kr. DFDS har netop opjusteret og varslet et EBITDA-driftsresultat på 4,4-4,8 mia. kr. mod 3,4 mia. kr. i 2021 og 2,7 mia. kr. i 2018. I 2023 venter DFDS at kunne nå op på 5 mia. kr. Siden Torben Carlsen blev topchef har DFDS fået et væsentligt bredere forretningsgrundlag. For det første er koncernen nu blevet veletableret i Middelhavet. I 2018 købte DFDS det tyrkiske rederi U.N. Ro-Ro. Satsningen er siden blevet en betydelig succes. Omsætningen i Middelhavet i første halvår 2022 blev på 2004 mio. kr. og dermed lige så stor som i hele 2019 – det første år, hvor UN blev fuldt medregnet.
Allerede efter seks måneder af 2022 er indtjeningen i Middelhavet nu større end i helåret 2019. Aktiviteterne i Middelhavet er stærkt afhængige af Tyrkiet, hvis økonomi lider under velkendte problemer med inflation og en svag valuta. Det betyder imidlertid også, at den tyrkiske eksport stiger med en årsrate på 15-20 procent samtidig med, at Tyrkiet importerer stadigt mere fra Italien. Det har DFDS fordel af.
Der har i nogle måneder cirkuleret rygter om, at DFDS er på vej til at overtage roaddivisionen i tyrkiske Ekol Logistics. Det vil i givet fald – beregnet ud af de oplysninger, der har været bragt i forskellige medier – betyde et omsætningstilskud på 2,7 mia. kr. for DFDS. Det vil betyde, at DFDS satser yderligere på den boomende tyrkiske eksport.
For det andet tyder meget på, at DFDS vil fortsætte med at udbygge den logistikforretning, som Torben Carlsen har udvidet kraftigt med sidste års køb af HSF, der er en nordeuropæisk såkaldt cold chain-logistiker.
Samtidig vokser DFDS’ gamle kerneforretning, søtransport af fragt og især passagertransporten i Nordeuropa, stærkere end ventet efter corona-nedturen. Passagerne er stadig ikke fuldt tilbage, men de kommer tilbage i stort tal. Det er på den baggrund lykkedes for DFDS at hæve billetpriserne mere end inflationen, og passagerne bruger flere penge ombord end før coronakrisen.
Hvorfor indikerer aktiekursen så, at virksomhedens fremtidsudsigter er ringere, end de var i 2018?
Der er naturlig usikkerhed om omkostningerne med energipriser, der stadig ligger på et højt niveau. På længere sigt er det også vanskeligt at vurdere, hvor mange penge DFDS skal bruge til at gøre flåden mere miljø- og klimavenlig. Rygterne om opkøb af Ekol og ledelsens aktive opkøbspolitik kan bidrage til at presse aktiekursen. Passagerboomet kan desuden være en engangsforestilling, og i juli var der tegn på, at fragtmængderne falder. Om end selskabet mener, at det nok er midlertidigt.
Endelig kan den tyrkiske økonomi blive ramt af politiske indgreb, der dæmper importen, så transporten på Tyrkiet bliver endnu mere entydig eksportorienteret.
Helt grundlæggende kan den stagnerende kurs siden 2018 nok forklares med, at DFDS-aktien meget hurtigt var kommet meget højt op i 2018, hvor den rundede kurs 400 efter at have startet omkring de 50 i 2013. Derefter skete der en modreaktion, kursen skulle konsolideres, og den blev så pludselig ramt af coronakrisen.
Morten A. Sørensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
