Uddrag fra Swissquote, bearbejdet til dansk:
Markedsreaktionen på weekendens toldtrusler – denne gang rettet mod en told på 30-50 % på mexicansk og europæisk eksport til USA – var overvejende håbefuld: at de ikke ville blive til noget. Sådan handlede markedet nyhederne – ud fra den antagelse, at forhandlingerne ville udvande tingene til en toldsats på omkring 15 %, i hvert fald for europæerne.
Som sådan forblev tabene på de europæiske aktiemarkeder begrænsede, hvor Stoxx 600 lukkede sessionen næsten fladt og holdt sig over det 50-dages glidende gennemsnit. Store amerikanske indeks steg endda med en vis stigning, hvor S&P 500 svævede kun et par point under rekordhøjdepunkterne. Alt dette på trods af EU-politikernes gengældelsesplaner, der er rettet mod amerikanske varer til en værdi af 84 milliarder dollars – inklusive biler, bourbon og Boeing-fly. Er der nogen, der interesserer sig det?
Et lyspunkt: Nvidia har angiveligt fået tilladelse til at genoptage salget af sine H20-chips til Kina. I betragtning af at risiciene for den kinesiske forretning allerede var bredt indregnet, kan dette give medvind. Kina offentliggjorde også stærkere end forventede vækst- og industriproduktionstal i morges. Men ud over det er de bredere nyheder stadig ikke så opmuntrende – men aktiefutures er i grønt.
Afbrydelsen.
I mellemtiden udsender markedet for statsobligationer advarselssignaler. De lange renter stiger kraftigt. Japans 30-årige rente steg med næsten 18 basispoint mandag og steg yderligere i morges til 3,20 % – et historisk højt territorium. Investorerne forbereder sig på muligheden for, at LDP fastholder sit flertal ved søndagens valg til Overhuset, hvilket sandsynligvis vil blive set som et mandat til yderligere finanspolitisk ekspansion – og give næring til bekymringer over Japans allerede usikre gældsbæredygtighed.
PS: Den japanske regering havde allerede annonceret en reduktion i udbuddet af disse lange obligationer sidste måned i et forsøg på at dæmpe udsalget – men frygten fortsætter. Stigende japanske renter har en dominoeffekt på tværs af de vestlige statsobligationsmarkeder. Den amerikanske 30-årige rente fortsætter med at flirte med den psykologiske tærskel på 5%, og en bred indikator for europæiske 10-årige renter steg til over 2,70%.
Stigende renter er dårlige nyheder for den globale risikoappetit – eller i det mindste burde de være i et rationelt marked – da de indebærer højere låneomkostninger for virksomheder. Men igen, ingen synes at være interesserede.
Risiciene hober sig op
Risiciene hober sig op: risikoen for forstyrrelser i den globale forsyningskæde, en tolddrevet stigning i den amerikanske inflation, pres på virksomhedernes indtjening, en uholdbar stigning i G7-landenes gældsniveauer, politiske risici, geopolitiske risici… Selv hvis Trump trækker sig tilbage for nu, vil de allerede gældende foranstaltninger – kombineret med stigende låneomkostninger – få konsekvenser i den reelle verden før snarere end siden.
For amerikanske virksomheder forventes dollarens fald på mere end 10 % i 1. halvår at give et løft til indtjeningen, da omkring 40 % af S&P500-indtægterne kommer fra udlandet og vil resultere i højere dollarindtægter, når de omregnes til rapportering. Men europæiske virksomheder vil ikke drage fordel af valutalettelserne. Euroen og den schweiziske franc steg betydeligt i første halvdel af året. Derudover valgte mange virksomheder at “spise toldsatserne” – de absorberede omkostningerne for at bevare deres amerikanske markedsandel, mens de ventede på, at handelsstøvet skulle lægge sig. Dette vil vise sig et sted – men markederne ser ikke ud til at have priset det ind endnu.
Amerikanske banker offentliggør regnskab
Amerikanske storbanker vil begynde at rapportere deres indtjening for 2. kvartal i de kommende timer og dage, og de forventes at offentliggøre et fald på 1 % i 2. kvartal. I mellemtiden er S&P500 Financials-sektoren steget med omkring 24 % siden faldet i april. Lempeligere reguleringer kan være en af årsagerne til stigningen, da investorerne forventer mere udlånskapacitet og bedre marginer – men stigningen på 24 % matcher knap nok faldet i indtjeningen på 1 %. Den dårlige nyhed er, at et fald i indtjeningen på 1 % ikke er gode nyheder. Den gode nyhed er, at det sætter en lav standard. Hvis forventningerne bliver slået, kan stigningen fortsætte – på trods af faldet i indtjeningen. Men den langsommere indtjening vil i sidste ende gøre værdiansættelserne for rige til at ignorere.
Selvom konsensus forventer en anstændig amerikansk regnskabssæson, øger den voksende kløft mellem investorernes optimisme og den økonomiske virkelighed risikoen for en skarp vending. Jo flere investorer ignorerer bekymrende signaler, desto større er chancen for en smertefuld korrektion.
På makrofronten offentliggør USA i dag sine seneste forbrugerprisindeks. Både den samlede inflation og kerneinflationen forventes at stige fra 0,1 % til 0,3 % månedligt i juni, drevet af toldrelateret pres på biler, legetøj, møbler og andre udsatte varer. De seneste overraskelser i inflationen skyldtes i høj grad, at virksomhederne afhændede eksisterende lagre – opbygget forud for implementeringen af toldsatserne. Men disse buffere skrumper ind, og ny import vil uundgåeligt vise sig i priserne. Hvis inflationen ikke stiger, vil det betyde, at virksomhederne absorberer omkostningerne – igen, nogen vil betale. Om det er den amerikanske forbruger eller den udenlandske eksportør, afhænger af prisfølsomheden på produktniveau.
Så noget må give efter – men hvornår og hvor er stadig den store uvished. Det er værd at følge de økonomiske data, indtjeningen og de globale afkast nøje.
