Ordret dansk oversættelse af regnskabstelefonkonferencen
Q2/H1 2026 – ledelsespræsentation og analytikernes spørgerunde
Taler 0 – 0:00:00
Mine damer og herrer, velkommen til DSV A/S’ telefonkonference om delårsrapporten for første halvår 2026. Jeg hedder Moritz og er operatør på dagens konference.
Jeg vil gerne minde om, at alle deltagere vil være i lyttefunktion, og at konferencen bliver optaget. Præsentationen vil blive efterfulgt af en spørgerunde. I kan tilmelde jer til at stille spørgsmål når som helst ved at trykke stjerne og ét på telefonen. Hvis I har brug for assistance fra operatøren, skal I trykke stjerne og nul.
Konferencen må ikke optages med henblik på offentliggørelse eller udsendelse.
Det er mig nu en fornøjelse at give ordet til Jens Lund, koncernchef. Værsgo.
Taler 1 – Jens Lund – 0:00:37
Mange tak, og velkommen til alle til vores telefonkonference om resultatet for andet kvartal. Vi går hurtigt i gang.
Hvis vi går videre til næste slide, tror jeg, vi har den. Okay, nu bevæger den sig.
Her kan vi se dagsordenen. For telefonkonferencen er det den samme dagsorden som sædvanlig. Jeg vil blot sikre mig, at I også læser erklæringerne om fremadrettede udsagn, så vi også har dækket compliance-vinklen.
Hvis vi ser på kvartalet, mener jeg, at integrationen er forløbet som planlagt. Vi er fortsat grundlæggende på rette kurs til at færdiggøre integrationen i 2026 og realisere de synergier, som vi havde planlagt.
Kvartalet har medført nogle ændringer i ledelsen i Road-divisionen for, hvad kan jeg sige, at tilføre noget erfaring, som kan håndtere nogle af de forhold, der er knyttet til integrationen.
Taler 1 – 0:01:49
Det vil vi tale lidt mere om, når vi kommer til Road-divisionen.
Når vi ser på EBIT, leverede vi 6,3 mia. kr. Jeg kan huske, at mange af jer på kapitalmarkedsdagen sagde, at vi skulle passere grænsen på 6 mia. kr. Derfor er det også godt at se, at det lykkedes os.
Det er faktisk det stærkeste kvartalsresultat, vi har haft siden covid. Vi kan helt tydeligt se, at effekten af købet af DB Schenker begynder at slå igennem.
Vi kan naturligvis også se, at vi nu har opjusteret vores forventninger eller indsnævret intervallet, sådan at vi har fjernet lidt af den nedre ende. Vi har naturligvis stadig et interval på 2 mia. kr., ikke mindst på grund af den usikkerhed, som vi ser globalt.
Taler 1 – 0:02:38
Hvis vi ser på selve integrationen, kan vi se, at vi nu har gennemført den i 60 lande. Mange af de lande, vi har gennemført, er de største. Vi har kun nogle få større lande tilbage.
Vi har reduceret antallet af funktionærer med mere end 8.000. Der vil naturligvis fortsat være en effekt fra yderligere personalereduktioner i den resterende del af året, som planlagt i business casen.
Effekten er grundlæggende, at vi mere eller mindre forventer det samme, som vi annoncerede på kapitalmarkedsdagen. Der er ikke meget nyt at nævne der.
Der er en graf i højre side, som også visuelt forsøger at forklare, hvordan effekten af synergierne vil udvikle sig.
De finansielle hovedpunkter: Bruttofortjenesten er steget i dette marked, men naturligvis også som følge af integrationseffekten.
Taler 1 – 0:03:41
EBIT er også steget, og vi kan se, at vi naturligvis fortsat investerer i integrationen gennem omkostningerne til særlige poster.
EBIT er helt klart steget. EPS er også steget. Jeg mener, at vi nu har set en forbedring i EPS for første gang, siden vi købte Schenker. Det er også meget positivt.
Michael vil tale lidt mere om pengestrømmen. Jeg mener allerede, at der har været nogle kommentarer til pengestrømmen om, at den virker usædvanligt høj.
Hvis vi korrigerer for nogle af engangstransaktionerne – og pengene er gået ind på bankkontoen – samt de høje fragtrater, mener jeg, at pengestrømmen er, som den bør være, og som man kunne forvente.
I hvert fald når vi ser på det fra selskabets side, er vi trygge ved situationen.
Taler 1 – 0:04:34
Med hensyn til forventningerne til hele året har jeg nævnt dem. I kan se graferne nedenunder.
Hvis vi går videre til Air & Sea, mener jeg, at vi også havde en vis debat om dette på kapitalmarkedsdagen og med investorer i løbet af kvartalet.
Som annonceret havde vi set bunden i første kvartal. Nu ser vi en konverteringsgrad på 42 procent, hvilket også var planlagt i business casen og helt klart også var forventningen, vil jeg tro, i markedet.
Jeg er virkelig glad for at se, at det lykkedes os at levere det.
Fragtraterne er steget en smule. Det er naturligvis meget godt for indtjeningen pr. enhed, fordi volatiliteten i markedet også betyder, at vi kan sælge yderligere serviceydelser.
Det har naturligvis samtidig en negativ effekt på volumenerne, hvor visse markeder er i tilbagegang på grund af krisen.
Taler 1 – 0:05:38
Vi nævnte også her på telefonkonferencen, at vi havde set, at volumenerne var lidt lavere, end vi havde forventet.
Jeg antager, at det også er noget, som er normalt i forbindelse med en integration. Man fokuserer mere på integrationen og måske lidt mindre på kundesiden.
Samlet set steg vores EBIT. Jeg mener, at konverteringsgraderne er steget, og jeg er meget positiv over for udviklingen i Air & Sea.
Hvis vi ser på bruttofortjenesten, kan I også se, at vi inden for luftfragt er tæt på 5 mia. kr., hvilket er en stigning på 13 procent.
Hvis vi ser på indtjeningen pr. ton, ligger den på 8.700 kr., hvilket også er i den høje ende. Jeg antager, at det også skyldes mange af de problemer, der er i forbindelse med forstyrrelser i forsyningskæderne.
Taler 1 – 0:06:40
Vores vigtigste område inden for luftfragt er naturligvis i øjeblikket teknologivertikalen, som fortsat driver volumenerne.
Vi har ryddet op i vores portefølje inden for Air & Sea. Vi har helt klart set, at nogle volumener inden for letfordærvelige varer samt nogle af de volumener, vi havde i relation til kinesisk eksport, er faldet, eller også har vi reduceret disse volumener.
Det har naturligvis også en effekt på indtjeningen pr. enhed, fordi indtjeningen på disse volumener var meget lav.
Hvis vi går videre til søfragt, ser vi her en bruttofortjeneste, der er 4 procent lavere end sidste år.
Vi befinder os i en situation, hvor vi ligger omkring 4.000 kr. pr. TEU i bruttofortjeneste, mens volumenerne er en smule højere end sidste år.
Taler 1 – 0:07:43
Det er især her, vi har set en svagere volumenudvikling, end vi havde planlagt.
Vi iværksætter initiativer for at sikre, at vi fremover driver volumenerne i den rigtige retning inden for søfragt.
Samlet set mener jeg, at vi er på rette vej inden for Air & Sea, og divisionen vil også levere fortsatte fremskridt i de kommende kvartaler, fordi vi er meget langt fremme med integrationen inden for Air & Sea.
Hvis vi derefter går videre til Road, leverede divisionen et EBIT på 999 mio. kr.
Vi havde også oplyst markedet om, at 250 mio. kr. af dette var af engangskarakter. Man kan sige, at det reelt var 750 mio. kr.
Det er mere end sidste år, men det er ikke tilfredsstillende. Hvad er så forklaringen på dette?
Taler 1 – 0:08:40
Når vi gennemfører integrationen, integrerer vi både store fysiske netværk og store IT-netværk.
Det har været mere besværligt, når der er tale om store netværk, som skal integreres. Det gælder eksempelvis nogle af de lande, der er nævnt her, såsom Tyskland, Frankrig og Holland.
I begyndelsen af året havde vi driftsproblemer i netværket i Tyskland, og vi var nødt til at kompensere i betydeligt omfang i første kvartal, men også ind i andet kvartal.
Vores leveringskvalitet i Tyskland er nu faktisk tilbage på det niveau, som den var på, før DSV og Schenker blev integreret.
Vi har rettidig og fuldstændig levering i niveauet omkring 95 procent, hvilket grundlæggende er den performance, vi normalt har set i et marked som dette.
Vi har også haft nogle af disse problemer på nogle af de øvrige markeder.
Taler 1 – 0:09:35
Vi tager naturligvis ved lære af de integrationer, vi gennemfører, så vi kan eliminere noget af denne risiko.
Der er ikke nogen reel strukturel ændring i de ambitioner, vi har for Road, fordi det er noget, vi skal overvinde.
Når vi er kommet igennem det, har vi faktisk den samme performance, som vi havde før. Vi har derefter fjernet ét netværk, både på IT-siden og på den operationelle side.
Det stiller os i en langt stærkere position til at drive selskabet fremad.
Vi har derefter tilført Brian Ejsings erfaring til Road-teamet. Han har været i selskabet i mange år og har betydelig erfaring med denne type integrationer.
Det er reelt det, der har hjulpet os med at sikre, at leveringskvaliteten kommer tilbage til det normale niveau.
Taler 1 – 0:10:30
Hvis vi historisk eksempelvis ser på den KPI, der kaldes fuldstændig og rettidig levering, har den i Schenker-netværket ligget mellem 93 og 95 procent og meget sjældent på 95 procent.
I øjeblikket ligger vi på 89 procent, så der er stadig lidt arbejde, der skal udføres, men vi forventer at være inden for dette interval i september.
Det betyder, at de ekstra omkostninger, vi har på bruttofortjenesten, når man ikke leverer fuldstændigt og rettidigt, vil forsvinde.
Man har ekstra omkostninger, fordi man er nødt til at skaffe ekspreslastbiler eller foretage ekspresleverancer eller gøre andre ting, som grundlæggende kompenserer, så kunden får en god oplevelse.
Når man er tilbage på normalniveauet, behøver man ikke gøre det. Det medfører faktisk ganske betydelige omkostninger, også på terminalerne.
Det er det, I kan se i tallene.
Taler 1 – 0:11:25
Det var lidt om Road.
Der er ikke noget strukturelt galt med vores planer. Det er meget vigtigt for mig at understrege, men der er nogle transaktionsmæssige problemer i relation til integrationen, som vi håndterer.
Jeg mener naturligvis, at kvartalets højdepunkt helt klart er Contract Logistics.
Når vi sidder her og leverer 1,5 mia. kr. i et kvartal, bevæger afkastet af den investerede kapital sig meget hurtigt i den rigtige retning.
Sidste år var det noget lavere, og nu kan vi virkelig se, at vi grundlæggende udvikler os i overensstemmelse med den plan, vi har for Contract Logistics.
Taler 1 – 0:12:08
Vi vokser ganske betydeligt, ikke mindst inden for teknologivertikalen, fordi vi har et globalt fodaftryk, som ikke mange af vores konkurrenter har.
Det betyder, at man kan servicere en kunde inden for Contract Logistics enten i Australien, Japan, Mexico, USA, Europa, Mellemøsten eller hvor det ellers er relevant.
Det gavner os helt klart ganske betydeligt.
Med den aktuelle indtjeningstakt vil vi levere et resultat på EBIT-niveau i størrelsesordenen 6 mia. kr. for året.
Hvis I havde spurgt mig for et år siden, om vi ville være i stand til det, ville jeg sandsynligvis ikke have været i stand til at bekræfte det.
Men jeg er virkelig glad for at se, hvordan Contract Logistics har udviklet sig.
Taler 1 – 0:12:59
Som jeg sagde, forventer vi faktisk fortsatte fremskridt i de kommende kvartaler inden for Contract Logistics.
Det er meget positivt.
Med disse ord vil jeg give ordet videre til Michael, som vil gennemgå de mere detaljerede tal, pengestrømmen og så videre.
Værsgo, Michael.
Taler 2 – Michael – 0:13:22
Tak, Jens.
Lad os gå til side 11.
Her er nogle hovedpunkter fra resultatopgørelsen for de første seks måneder af 2026.
Jens har naturligvis allerede forklaret, at vores EBIT er steget ganske betydeligt til 6,3 mia. kr., hvilket vi naturligvis er meget tilfredse med.
Omsætningen steg med 23 procent. Det er en ganske dramatisk stigning i omsætningen, og jeg vender om et øjeblik tilbage til den effekt, det har haft på vores nettoarbejdskapital i dette kvartal.
Konverteringsgraden for koncernen steg til tæt på 31 procent. Den er faktisk forbedret i alle divisioner, og Jens fremhævede også, at især Road og Contract Logistics har oplevet en betydelig forbedring siden sidste kvartal.
Vi er helt klart også på rette vej her.
Nettorenteomkostningerne er en smule højere.
Taler 2 – 0:14:23
Hvis man sammenligner med sidste år, har vi nu Schenker-forretningen med i alle tre måneder af dette kvartal.
Derudover har vi også øget nogle af vores leasingforpligtelser, hvilket påvirker nettorenteomkostningerne på denne linje.
Endelig mener jeg også, at du uddybede det lidt, Jens, nemlig vores resultat pr. aktie. Vi kan se, at det igen er steget, også sammenlignet med sidste kvartal.
Det er nogle af hovedpunkterne på resultatopgørelsen.
Gennem årene har vi talt meget om pengestrømmen, og som du også indledte med at sige, Jens, vender vi tilbage til den her.
Det er tydeligt, at vores pengestrøm er påvirket af en højere aktivitet i andet kvartal sammenlignet med sidste kvartal.
Men især stigningen i fragtraterne har påvirket vores nettoarbejdskapital. Den er relativt høj i øjeblikket.
Taler 2 – 0:15:28
Derudover har vi nogle ejendomsfrasalg.
Det bringer os også tilbage til de 250 mio. kr., som du nævnte tidligere, Jens, hvor vi endnu ikke har modtaget pengene.
Transaktionen blev gennemført inden udgangen af juni, og vi mangler nu blot at modtage pengene inden for den næste måned eller to, når vi har fået de sidste godkendelser og den slags.
Vi får disse penge tilbage.
Nettoarbejdskapitalen er høj, men det kan i høj grad forklares med fragtraterne, ejendommene og aktivitetsniveauet.
Alt dette er midlertidigt, og vi bør, kan man sige, se pengestrømmen komme ind i dette kvartal, altså tredje kvartal.
Det ser vi naturligvis frem til, og det er under kontrol, så at sige.
Vi taler om vores gearingsgrad. Den er en smule lavere end i sidste kvartal.
Taler 2 – 0:16:28
Vi sluttede på 2,7 mod 2,8 sidst.
Vi har faktisk tilbagebetalt gæld og reduceret den nettorentebærende gæld med 7 mia. kr. sammenlignet med udgangspunktet.
Jeg mener, at det var det meste om pengestrømmen. Det er godt.
Vi har fortsat målet om at komme tilbage til et normaliseret niveau på mellem 2 og 3 procent på årsbasis.
Fragtraterne påvirker os naturligvis lige nu.
På side 13 kan I se de finansielle mål for 2030.
Jeg ved, at vi brugte meget tid på at gennemgå dem på kapitalmarkedsdagen for et par måneder siden, så det er blot almindelig oprydning at have dem med her.
De er naturligvis fortsat uændrede, også for Road.
Taler 2 – 0:17:27
Fra et strategisk synspunkt er der ingen ændringer i den retning, vi bevæger os i, i løbet af kvartalet.
Vi fortsætter fortsat med den køreplan, som blev præsenteret på kapitalmarkedsdagen.
Vi er naturligvis fortsat overbeviste om, at vi vil nå de finansielle mål, og vi har planer for at gøre det.
Det var blot for at afslutte det punkt.
Som Jens nævnte, har vi faktisk indsnævret intervallet for vores forventninger.
Vi har hævet den nedre ende fra 23 mia. kr. til 23,5 mia. kr.
Det skyldes naturligvis, at vi nu allerede har passeret seks måneder.
Nogle kunne argumentere for, at intervallet fortsat er lidt bredt, men jeg vil samtidig sige, at den usikkerhed, vi ser ind i, også er ganske betydelig.
Taler 2 – 0:18:18
For den resterende del af året forventer vi, at situationen i Mellemøsten fortsætter, som den er nu.
Det er den information, vi har på nuværende tidspunkt, og vi er nødt til at arbejde med det som en forudsætning.
For Air & Sea-markedet forventer vi i den resterende del af året også en vækst i den lave til mellemste ende af encifrede procenter.
Vi forventer også, at indtjeningen pr. enhed vil falde en smule.
For Road forventer vi ligeledes en vækst i den lave ende af encifrede procenter i vejfragtmarkedet.
Og som Jens talte om, arbejder Brian naturligvis med genopretningsplanerne i de områder, der blev nævnt tidligere.
Samlet set hæver vi den nedre ende af vores forventninger, og vi er fortsat overbeviste om, at vi er på rette vej til at levere i overensstemmelse med den guidance, vi har lovet jer.
Taler 2 – 0:19:13
Tilbage til dig, Jens, for nogle af hovedkonklusionerne.
Taler 1 – Jens Lund – 0:19:15
Ja.
Jeg vil blot gentage, at indtjeningsmomentummet helt klart er positivt i selskabet, og vi ser frem til at fortsætte den rejse i de kommende kvartaler.
Jeg mener, at vi meget snart ikke længere vil tale særlig meget om Schenker-integrationen, fordi den vil være noget, der hører historien til.
Når alt kommer til alt, er vi naturligvis altid tilfredse med at kunne indsnævre forventningerne i den øvre ende af intervallet.
Med det sagt mener jeg, at vi grundlæggende er klar til spørgerunden.
Jeg vil blot minde om, at man kan trykke stjerne og ét, men jeg er ganske sikker på, at operatøren også vil gøre det.
Lad os gå videre.
Taler 0 – 0:20:06
Mine damer og herrer, vi begynder nu spørgerunden.
Enhver, der ønsker at stille et spørgsmål, kan trykke stjerne og ét på telefonen. I vil høre en tone, som bekræfter, at I er kommet i køen.
Hvis I ønsker at fjerne jer selv fra spørgsmålskøen, kan I trykke stjerne og to.
Deltagere, der stiller spørgsmål via telefonen, bedes slå højttalerfunktionen fra, mens de stiller deres spørgsmål.
Af hensyn til tiden bedes I begrænse jer til ét spørgsmål.
Enhver, der har et spørgsmål, kan nu trykke stjerne og ét.
Dagens første spørgsmål kommer fra Alex Irving fra Bernstein. Værsgo.
Taler 3 – Alex Irving, Bernstein – 0:20:40
Godmorgen.
Mit spørgsmål handler om Road.
I forklarede, at det problem, I har, er, at I er nødt til at tilføre ekstra omkostninger for at nå den rette leveringskvalitet med rettidig og fuldstændig levering.
Hvor store omkostninger tilføjede I i andet kvartal, og hvordan forventer I, at de vil udvikle sig i tredje og fjerde kvartal og ind i begyndelsen af næste år?
Med andre ord: Hvornår mener I, at Road vil være tilbage på rette spor?
Og er der andet, der bør fremhæves, som foregår i divisionen ud over omkostningerne til leveringskvalitet?
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:21:05
Jeg vil sige, at hvis man ser på første halvår, har vi foretaget nogle beregninger af det.
Det har helt klart kostet os mere end en kvart milliard kroner, og det er sandsynligvis endda tættere på 500 mio. kr., vi taler om.
Men der er tale om estimater.
Hvert procentpoint, man ligger under, koster et betydeligt beløb, ikke kun på bruttofortjenesten, men faktisk også på grund af den administrative byrde, man bærer.
Det er årsagen til, at når vi kommer tilbage til normalområdet – lige nu forbedrer vi, hvad kan jeg sige, det, vi kalder fuldstændig og rettidig levering, med cirka ét procentpoint om ugen – så er det vores primære fokus at komme tilbage på rette spor og fjerne disse omkostninger i løbet af tredje kvartal.
Taler 1 – 0:21:58
Grundlæggende bør vi være i stand til at fjerne denne byrde, hvad kan jeg sige, fra et finansielt synspunkt, men helt klart også fra et operationelt synspunkt og fra et kundeservicesynspunkt.
Jeg mener grundlæggende, at det er det, vi ser ind i.
Taler 0 – 0:22:18
Det næste spørgsmål kommer fra Cristian Nedelcu fra UBS. Værsgo.
Taler 4 – Cristian Nedelcu, UBS – 0:22:24
Hej. Mange tak.
Må jeg spørge til EBIT i tredje kvartal?
Kan I tale lidt om de enkelte byggesten: sæsonudsving fra kvartal til kvartal, yderligere synergier og eventuelle andre bevægelige dele?
Jeg mener, at konsensus ligger på 6,7 mia. kr.
Føler I jer trygge ved, at disse byggesten kan hjælpe jer med at nå det?
Hvis jeg meget kort må følge op på det foregående spørgsmål:
Hvordan bør vi tænke på EBIT-marginen i Road i tredje og fjerde kvartal?
Det lød, som om der allerede burde ske en forbedring i den underliggende EBIT-margin i tredje kvartal.
Har jeg forstået det korrekt?
Kan I give lidt mere farve på det?
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:23:00
Hvis vi tager Road, mener jeg, at der er en stor sommerperiode i tredje kvartal, som altid, hvad kan jeg sige, har en betydelig effekt, når man har meget infrastruktur.
Det gælder naturligvis juli og august, hvor man vil have denne modvind.
September er normalt en god måned på dette område.
Lige nu forbedrer vi os, og vi forventer, at det vil hjælpe gennem hele kvartalet, som vi har talt om.
Vi giver ikke rigtig guidance på kvartalsbasis.
Når man ser på selskabet generelt, har vi brug for forbedringer i Contract Logistics, hvor vi får effekten fra de synergier, som I også så.
Nu tjener vi mere end 1 mia. kr. mere i andet kvartal, end vi gjorde i første kvartal.
Vi er nødt til at vende udviklingen i Road.
Taler 1 – 0:23:55
Jeg mener ikke, at vi kommer til at se den fulde effekt af det i tredje kvartal, men helt klart ind i fjerde kvartal.
Inden for Air & Sea mener jeg, at vi vil fortsætte, hvad kan jeg sige, den langsomme, vedholdende fremgang.
Det er vist, hvad jeg kan sige, for meget snart vil I også spørge efter månedsbudgetter, og vi giver guidance på årsbasis.
Jeg håber, at det besvarer dit spørgsmål.
Taler 4 – 0:24:21
Tak.
Taler 0 – 0:24:25
Det næste spørgsmål kommer fra James Hollins fra BNP Paribas. Værsgo.
Taler 5 – James Hollins, BNP Paribas – 0:24:31
Ja, mange tak.
Michael, vil du vende tilbage til det frie cash flow?
Er der noget underliggende i udviklingen i det frie cash flow, som bekymrer dig?
I har naturligvis meget klart sagt, at det reelt normaliseres fra tredje kvartal og frem.
Er det rimeligt at sige, at vi vil se en normalisering?
Og meget konkret: Påvirker det jeres syn på, hvor hurtigt aktietilbagekøb eventuelt kan vende tilbage?
Tak.
Taler 2 – Michael – 0:24:58
Ja.
Jeg forventer naturligvis, at pengestrømmen kommer, fordi forholdet er midlertidigt, og der ikke er nogen underliggende udfordringer.
Vi forventer naturligvis, at den kommer tilbage.
Med hensyn til mulige aktietilbagekøb vurderer vi, som jeg også sagde i sidste kvartal, hvert kvartal, hvordan pengestrømmen ser ud for det kvartal, der netop er afsluttet.
Hvordan vil den se ud i næste kvartal?
Hvordan ser gearingsgraden ud?
På baggrund af det vurderer vi, om vi vil være i stand til at indlede et aktietilbagekøb.
Den metode vil naturligvis fortsætte.
Men som I kan se i dette kvartal, har vi midlertidigt bundet kapital i vores nettoarbejdskapital.
Taler 2 – 0:25:45
Vi ønsker faktisk at få disse penge ind på bankkontoen i næste kvartal.
Derefter vil vi vurdere, om vi igen er i en position, hvor vi kan overveje et aktietilbagekøb.
Taler 1 – Jens Lund – 0:25:55
Jeg vil blot gentage, at der ikke er ændret noget i vores politik.
Taler 5 – 0:25:59
Nej, nej.
Taler 5 – 0:26:00
Vil tredje kvartal dermed indikere, at der sandsynligvis bliver annonceret aktietilbagekøb ved regnskabet for tredje kvartal?
Taler 2 – Michael – 0:26:05
Nej.
Jeg vil ikke sige, at det er sandsynligt i tredje kvartal.
Vi vurderer det hvert kvartal, og som Jens helt korrekt nævnte, har vi også vores kapitalallokeringspolitik, som vi holder fast i.
Vi har også vores kreditvurderingsbureauer.
Det er en kombination af forskellige forhold, vi skal se udvikle sig, før vi indleder aktietilbagekøb.
Taler 5 – 0:26:30
Okay. Tak.
Taler 0 – 0:26:33
Det næste spørgsmål kommer fra Patrick Creuset fra Goldman Sachs. Værsgo.
Taler 6 – Patrick Creuset, Goldman Sachs – 0:26:40
Hej Jens og Michael.
Det er godt at se de tydelige forbedringer, I skaber inden for Air & Sea og Contract Logistics, men jeg mener, at I har to, som I selv siger, midlertidige problemer i form af arbejdskapitalen og EBIT i Road i andet kvartal.
Jeg mener, at det ville være nyttigt, hvis I, ligesom i første kvartal, hvor I talte om Roads resultater i andet kvartal og en konverteringsgrad på omkring 40 procent – I har leveret 42 procent – kunne være lidt tydeligere omkring udviklingen i tredje og fjerde kvartal for disse to poster og dermed bekræfte, at de er midlertidige.
Den underliggende EBIT i Road var 750 mio. kr. i andet kvartal.
Det lyder, som om tredje kvartal vil ligge i nogenlunde samme størrelsesorden, og at I derefter antyder, at engangsomkostninger på omkring 250-500 mio. kr. vender tilbage i resultatet i fjerde kvartal.
Er det nogenlunde den rigtige måde at se Road på?
Taler 6 – 0:27:30
Og med hensyn til arbejdskapitalen havde I en negativ pengestrøm på 2 mia. kr. samlet i første halvår.
Vi forstår de enkelte byggesten, men forventer I at hente det meste tilbage i andet halvår?
Hvor meget kommer i tredje kvartal?
Enhver form for overordnet retningsangivelse vil være nyttig.
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:27:46
Det er om nettoarbejdskapitalen. Den kan du tage.
Taler 2 – Michael – 0:27:47
Ja, den kan jeg tage.
Taler 1 – Jens Lund – 0:27:48
Og jeg tager Road.
Taler 2 – Michael – 0:27:49
Tak for spørgsmålet.
Med hensyn til nettoarbejdskapitalen forventer vi, at pengestrømmen kommer ind her.
Som sagt er det midlertidigt.
Husk også, som vi har skrevet, at 1,8 mia. kr. skyldes nogle af frasalget af de tidligere Schenker-ejendomme.
Transaktionerne er gennemført, og vi vil modtage pengene i løbet af denne eller næste måned.
Jeg er ganske sikker på, at det er et midlertidigt problem.
Med hensyn til udviklingen i nettoarbejdskapitalen afhænger den naturligvis af udviklingen i fragtraterne, og også af om vi begynder at få flere volumener og mere aktivitet ind.
Samlet set forventer vi naturligvis, at hvis forholdene fortsætter som nu, bør vi få nettoarbejdskapitalen ned i intervallet mellem 2 og 3 procent i løbet af de næste par kvartaler.
Taler 1 – Jens Lund – 0:28:44
Jeg mener desværre, at sæsonudsvingene i arbejdskapitalen er sådan, at positionen altid er bedst ved årets udgang.
Der vil altid være modvind i løbet af året.
Som Michael siger, er pengene fra ejendommene mere eller mindre gået ind på bankkontoen. Der er muligvis én udestående.
Det er vi 100 procent sikre på.
Taler 2 – Michael – 0:29:04
Vi modtog faktisk nogle af pengene i sidste uge.
Taler 1 – Jens Lund – 0:29:06
Med hensyn til det andet forhold er der, som vi har sagt, ikke noget strukturelt.
Når det gælder Road, mener jeg, at det sandsynligvis er en rimelig måde at se det på, at det næste kvartal også vil være svagere på grund af sæsonudsvingene.
I fjerde kvartal vil vi komme tilbage på rette spor.
Som jeg sagde, kommer vi tilbage til de normale kvalitetsniveauer, vi tidligere har set, når vi har gennemført integrationerne på markederne.
Vi kan også se, at vi derefter kan opnå den produktivitet, vi har brug for, for at levere de resultater, vi har planlagt.
Når man gennemfører en integration, kræver det nogle gange, at man tager nogle ekstra skridt.
Det er ikke usædvanligt.
Så længe det er af transaktionsmæssig karakter og ikke af strukturel karakter, mener jeg, at vi kommer til at løse det.
Taler 6 – 0:30:11
Tak.
Taler 0 – 0:30:14
Det næste spørgsmål kommer fra Jacob Lacks fra Wolfe Research. Værsgo.
Taler 7 – Jacob Lacks, Wolfe Research – 0:30:20
Hej, tak for jeres tid.
Jeres guidance indregner lavere indtjening pr. enhed inden for Air & Sea i andet halvår sammenlignet med andet kvartal.
Hvorfor gør den det, når man tager alt det i betragtning, der foregår på søfragtmarkedet lige nu?
Mener I, at det gælder både tredje og fjerde kvartal?
Og mener I, at I kan få positiv volumenudvikling i konstant valuta i andet halvår, når I sammenligner med perioden efter Schenker-opkøbet?
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:30:43
Ja.
Der er ikke tale om nogen løbende opdateret prognose.
Det, vi planlægger efter, er, at vi får væksten tilbage i den sidste del af året.
Hvis man ser på indtjeningen pr. enhed, er der naturlige sæsonudsving, hvor den falder hen imod årets udgang.
Afhængigt af den geopolitiske situation kan det naturligvis svinge en smule.
Jeg mener, at vi har lige så lidt indsigt i det, som I muligvis har eller ikke har. Det er jeg ikke sikker på.
Jeg forventede i hvert fald, at der ville komme en løsning i Mellemøsten, og nu ser det ud til, at det går lidt i den forkerte retning, hvis man ser efter en løsning.
Lad os se, hvad der sker.
Jeg mener, at det er det bedste, vi kan sige lige nu.
Vi reagerer naturligvis på det, afhængigt af hvad der sker i markedet.
Taler 7 – 0:31:33
Godt. Tak.
Taler 0 – 0:31:36
Det næste spørgsmål kommer fra Muneeba Kayani fra Bank of America. Værsgo.
Taler 8 – Muneeba Kayani, Bank of America – 0:31:44
Godmorgen. Tak, fordi I tager mine spørgsmål.
Jeg vil blot vende tilbage til Road for at forstå det lidt bedre.
Havde I nogen engangsposter i Road i første kvartal?
Jeg vil blot forstå, hvorfor disse operationelle problemer opstod i andet kvartal, mens der ikke var noget i første kvartal.
Det er det ene.
For det andet, og stadig relateret til Road, bør vi forvente flere engangsposter i forbindelse med ejendomstransaktioner i andet halvår?
For jeg har forstået det sådan, at de fortsat er i gang med hensyn til frasalg af ejendomme.
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:32:27
Hvis man ser på første kvartal, begyndte vi mange af integrationerne i første kvartal, så de havde ikke nødvendigvis så stor en effekt på det tidspunkt.
Det slog for alvor igennem i andet kvartal.
Når man opgør sit igangværende arbejde, gør man det nogle gange også i et vist omfang på baggrund af estimater.
Når man ser det faktiske resultat, kan der have været nogle periodiseringer.
Var de 100 procent præcise ved kvartalets afslutning?
Sandsynligvis ikke, men det er ikke usædvanligt.
Det kan eksempelvis være 50 mio. kr. eller 100 mio. kr., som flytter sig fra ét kvartal til et andet.
Som jeg sagde, har det sandsynligvis medført en omkostning på mellem 250 mio. kr. og 500 mio. kr. i løbet af første halvår.
Det er noget. Det er væsentligt.
Taler 1 – 0:33:17
Når det gælder frasalg af faciliteter, fortsætter vi med at følge den asset-light-politik, vi har haft i mange år.
Når vi frasælger faciliteter, vil vi også oplyse det, hvis det har en finansiel effekt.
Vi planlægger ikke med dette i vores guidance, fordi det er af meget transaktionsmæssig karakter.
Derfor har vi ingen sikkerhed for resultaterne, før der har været en auktion over de forskellige faciliteter, og vi ved, hvad folk er villige til at betale.
Ja.
Taler 0 – 0:34:04
Det næste spørgsmål kommer fra Alexia Dogani fra JPMorgan. Værsgo.
Taler 9 – Alexia Dogani, JPMorgan – 0:34:09
Godmorgen.
Bare en meget kort opfølgning på effekten på 250-500 mio. kr. på Roads resultater i første halvår som følge af disse problemer.
Er det hele omkostninger, eller er der også noget tabt omsætning i beløbet?
Kan I blot præcisere det?
Mit egentlige spørgsmål er følgende:
Vi så jer naturligvis for ikke særlig lang tid siden.
Jeg forestiller mig, at disse problemer må have været under opsejling i baggrunden, mens I forsøgte at løse dem.
Det er tydeligvis ikke muligt at løse dem meget hurtigt.
Det er en stor integration, og den er ganske kompliceret.
Hvad har I ellers på radaren i øjeblikket, når I ser på udviklingen uge for uge i denne integration?
Er der andre områder, hvor I aktivt løser problemer, som vi bør være opmærksomme på?
I sidste ende mener jeg, at alle forstår, at det er en kompleks integration og den største, I har gennemført.
Taler 9 – 0:35:08
Der er mange systemer og mange netværk.
Hvis vi kunne få en lidt bedre forståelse af de problemer, I står over for ude i driften, ville det hjælpe os alle, når vi ser på vores modeller og forventninger, så vi kan måle jer på baggrund af en realistisk udvikling.
Taler 1 – Jens Lund – 0:35:34
Hvis vi ser på, hvad kan jeg sige, omkostningerne fratrukket omsætning, kunne vi potentielt sandsynligvis have haft en højere vækst.
Normalt ser man en betydelig omsætningsnedgang, når man gennemfører fusioner og opkøb, så det er meget vanskeligt at vurdere.
På omkostningssiden kan vi naturligvis se, at bruttofortjenesten er lavere, når produktionen er langsommere.
Jeg mener, at det sandsynligvis er der, hovedparten af beløbet stammer fra.
Når vi har problemer i bestemte områder, mener jeg, at vi er ganske åbne om, hvad kan jeg sige, hvad der foregår i selskabet.
Det vil jeg gerne tro, at vi er.
Jeg vil sige, at integrationen på Air & Sea-siden udvikler sig, som den skal.
Jeg ser ikke rigtig nogen store problemområder der.
Vi skal naturligvis levere volumener.
Det er hovedopgaven inden for Air & Sea.
Taler 1 – 0:36:40
Jeg mener, at det står klart for alle.
På Contract Logistics-siden mener jeg, at tallene, i hvert fald når vi ser på dem, taler for sig selv.
Her handler det også grundlæggende om at være i stand til at skalere og drive selskabet fremad.
De integrationer, vi taler om, vedrører DSV-volumener, som flyttes over i Schenker-systemerne i Europa.
Det er det, vi taler om på Road-siden.
Det blev for alvor sat i gang i begyndelsen af året.
Jeg mener, at vi mødtes i begyndelsen af maj, hvor vi havde de første indikationer på det.
Nu er der gået to måneder eller mere, faktisk lidt mere end to måneder.
Ja, der er kommet nogle nye oplysninger.
Jeg mener ikke, at det ændrer casen strukturelt.
Det er meget vigtigt for mig at understrege.
Taler 1 – 0:37:29
Vi har også set, at nogle af de områder, hvor vi havde problemer, er kommet tilbage på rette spor.
Samlet set får man nogle gange en reaktion på negative oplysninger som disse, men reaktionen virker, hvad kan jeg sige, temmelig betydelig.
Markedet gør, hvad markedet gør.
Vi vil naturligvis sørge for, at vi løser disse problemer og leverer de resultater, vi har sat os for.
Taler 2 – Michael – 0:38:06
Jeg mener også, at det er rimeligt at sige, at når vi ser noget, håndterer vi det.
Som vi også skriver i meddelelsen, drejer det sig om et par store lande.
Jeg mener, at vi mere eller mindre har været igennem alle de forskellige scenarier.
Der kan naturligvis stadig være nogle få resterende dele tilbage.
Men samlet set mener jeg, at vi har været igennem mange af scenarierne med kombinationer af systemer, lande og den slags, og at vi har taget ved lære af dem.
Taler 9 – 0:38:40
Tak.
Taler 0 – 0:38:43
Det næste spørgsmål kommer fra Cedar Ekblom fra Morgan Stanley. Værsgo.
Taler 10 – Cedar Ekblom, Morgan Stanley – 0:38:50
Mange tak. Hej.
Jeg har et spørgsmål om jeres personaleomkostninger og antallet af medarbejdere.
Jeg kan ikke rigtig få udviklingen på divisionsniveau til at stemme overens med udviklingen på koncernniveau.
Vi har faldende personaleomkostninger over hele linjen, hvilket er positivt efter Schenker-integrationen, men reduktionen på koncernniveau er langt mere beskeden, end hvis vi ser på divisionerne.
Spørgsmålet er, hvorfor antallet af medarbejdere på hovedkontorniveau ikke bevæger sig på samme måde som i divisionerne.
På sekventiel basis mener jeg faktisk, at I muligvis har tilføjet nogle få medarbejdere på hovedkontoret.
Kan I give lidt mere farve på forskellen mellem medarbejderne i de lokale forretninger og medarbejderne i de mere centrale funktioner?
Det ville være nyttigt. Tak.
Taler 2 – Michael – 0:39:42
Ja. Tak.
Det er et godt spørgsmål, og du har helt ret.
I takt med integrationen samler vi også flere og flere opgaver og arbejdsgange i nogle af koncernenhederne.
Det er meget godt observeret.
Det er derfor, udviklingen ser ud, som den gør i koncerndelen.
Taler 10 – 0:40:09
Okay.
Kan I give lidt mere farve på, hvordan det normaliseres?
For det ville være ganske skuffende at se alle disse medarbejdere forsvinde på regionalt niveau og i forretningsenhederne og derefter blot se det samlede antal flytte over til hovedkontorsfunktionerne.
Lidt mere farve på indhentningen eller tilpasningen ville være nyttigt.
Taler 2 – Michael – 0:40:27
Det vil ske i takt med udrulningen i landene.
Man kan sige, at det er omkring 2.000 fuldtidsstillinger, som vi har tilføjet.
Taler 1 – Jens Lund – 0:40:37
Jeg mener, at det er rimeligt at sige, hvad vi har gjort, bare så I ikke tror, at der er tale om administrative medarbejdere.
Taler 2 – Michael – 0:40:41
Nej.
Taler 1 – Jens Lund – 0:40:42
Vi har etableret, hvad kan jeg sige, en samling af bestemte aktiviteter.
Det kan eksempelvis være toldbehandling, nogle af pakke- og ekspresaktiviteterne samt nogle andre aktiviteter under en betegnelse, vi kalder Global Products.
Vi oplyser ikke resultatopgørelsen for dette særskilt til jer lige nu.
Det kan være, at vi gør det på et senere tidspunkt.
Men det er operationelle aktiviteter, hvor man eksempelvis udfører toldformaliteter.
I stedet for at have det både i Road, Air & Sea og Contract Logistics i det samme land, udskiller vi det faktisk og placerer det i en fjerde division.
Det er også i overensstemmelse med den strategi, vi forklarede jer på kapitalmarkedsdagen.
Taler 1 – 0:41:28
Ved at samle dette vil vi være i stand til at anvende de samme værktøjer og også outsource noget af arbejdet til områder med lavere omkostninger.
Det vil eksempelvis bidrage til den synergicase, vi skal levere, når vi skaber forbedrede finansielle resultater inden for toldbehandling.
Det samme gør vi faktisk med pakker og nogle af de øvrige serviceydelser, vi producerer.
Det er årsagen til, at I ser et betydeligt højere antal medarbejdere under hovedkontoret.
Jeg er ganske sikker på, at hvis I taler med IR-teamet, vil de være i stand til at fortælle jer, hvordan udviklingen ser ud i den klassiske administrative del, og hvordan den ser ud i den fjerde division.
Det bør give jer de oplysninger, I har brug for til jeres prognoser i regnearket.
Taler 1 – 0:42:25
Det vil også vise jer, at vi ikke er i gang med at skabe administrative stillinger på hovedkontoret i stor stil.
Det er ikke tilfældet.
Taler 2 – Michael – 0:42:34
Det er en centralisering af forretningsopgaver.
Taler 10 – Cedar Ekblom – 0:42:37
Ja, må jeg lige stille et opfølgende spørgsmål?
Jeg forstår det fuldt ud, og det er i overensstemmelse med strategien.
Når det gælder den fjerde division, hvor langt er vi så i processen med at omskole divisionen og øge antallet af medarbejdere?
Skal det fortsætte herfra, eller har I nu de rette ressourcer på plads til at udnytte de centrale funktioner?
Er der en procentdel af medarbejderne i den fjerde division, som er udviklere knyttet til jeres indsats inden for produktivitet og udrulning af AI?
For det er naturligvis sandsynligvis medarbejdere, der koster ganske meget, fordi de er højt kvalificerede.
Taler 1 – Jens Lund – 0:43:17
Jeg vil sige, at de indgår i vores normale IT-budget og ikke opgøres særskilt.
Vi har et team, hvad kan jeg sige, som arbejder med AI og mange af de teknologier, vi har brug for.
Det er faktisk mere på change management-siden, at man har behov for ressourcer.
Vi vil derefter rulle det ud land for land.
Der vil sandsynligvis komme flere medarbejdere ud af divisionerne, efterhånden som vi kommer videre på denne rejse.
Jeg mener, at vi stadig har noget vej tilbage på det område.
Jeg tror, at I vil kunne få detaljerne.
Der vil så være et minus i divisionerne og et plus i denne Global Products-kategori, som vi taler om.
Vi arbejder naturligvis på at skabe produktivitet.
Taler 1 – 0:44:06
Vi kan allerede se, at det naturligvis sker, og vi har, hvad kan jeg sige, nogle ambitioner for denne rejse.
Vi skal levere 6 mia. kr. til jer, og samlingen af eksempelvis toldområdet vil sandsynligvis levere 12-14 procent af dette beløb.
Der er altså tale om produktivitet, som vi skal øge på dette område.
Ja.
Taler 10 – 0:44:33
Forstået. Mange tak.
Taler 0 – 0:44:37
Det næste spørgsmål kommer fra Lars Heindorff fra Nordea. Værsgo.
Taler 11 – Lars Heindorff, Nordea – 0:44:43
Tak, fordi I tager mit spørgsmål.
Det er en opfølgning på nogle af jeres tidligere kommentarer.
Jens, du sagde, at I har iværksat initiativer for at øge volumenerne inden for søfragt i de kommende kvartaler.
Kan du uddybe, hvilke konkrete initiativer I har iværksat?
Som en del af spørgsmålet bliver tredje kvartal det første kvartal, hvor vi faktisk kan begynde at se på volumenerne år over år i stedet for at tale om udviklingen fra kvartal til kvartal.
Forventer I, at I i tredje kvartal vil kunne vise positive vækstrater år over år i volumenerne inden for Air & Sea?
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:45:16
Ja.
Jeg sagde også, at den løbende prognose viser, at vi i løbet af andet kvartal – eller tredje kvartal og andet halvår – vil komme ud af bunden, så vi igen begynder at tage markedsandele eller skabe vækst i forretningen.
De initiativer, vi tager, er, at hvert land eller hvert område har en kundeportefølje.
Den er tildelt bestemte medarbejdere, og vi fastsætter mål for den.
Derefter driver vi, hvad kan jeg sige, salget i overensstemmelse med denne målfastsættelse over for kunderne.
Jeg mener, at det grundlæggende er det, vi forsøger at gøre samlet set.
Nogle kunder skal naturligvis bearbejdes med en vertikal ekspertise oveni.
For andre kunder, hvad kan jeg sige, er det mere almindeligt stykgods, hvor man sælger til kunderne ud fra kundesegmenteringen.
Taler 1 – 0:46:09
Hvis man eksempelvis har meget små kunder, foregår det måske gennem en mere digital grænseflade.
Jo større den virksomhed er, som man samarbejder med, desto mere specifikt bliver det, og desto mere planlægning og arbejde kræver det.
Jeg vil sige, at alt dette er i gang.
Nu skal vi bevise, at vi kan udnytte den kapacitet, vi har, og skabe vækst.
Taler 0 – 0:46:53
Det næste spørgsmål kommer fra Harishankar Ramakrishnan fra Deutsche Bank. Værsgo.
Taler 12 – Harishankar Ramakrishnan, Deutsche Bank – 0:47:00
Ja. Hej og godmorgen. Tak, fordi I tager mit spørgsmål.
Måske kan jeg vende tilbage til et af de tidligere spørgsmål om Road.
Da I talte om nogle mulige påvirkninger af omsætningen, ville det så være muligt at give os en fornemmelse af den underliggende sammenlignelige vækst eller kundeafgangen i procent?
Og måske et kort spørgsmål om minoritetsinteresserne.
Jeg kan se, at de er steget ganske betydeligt.
Kan I give lidt mere farve på, hvad der driver denne stigning?
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:47:40
Hvis vi ser på Road, er jeg ikke 100 procent sikker.
Det er altid vanskeligt at sige præcist, hvad der skyldes markedet, og hvad der skyldes os.
Vi ligger sandsynligvis lidt efter markedet.
Når kvalitetsproblemerne er blevet løst, bør netværket være stærkere end før.
Vi bør derefter være i stand til, hvad kan jeg sige, at vende tilbage til normale vækstrater.
Hvis jeg sad med jeres regneark, ville jeg sandsynligvis trække et par procentpoint fra.
Vi har under alle omstændigheder sagt, at vi i forbindelse med integrationen vil miste en smule bruttofortjeneste.
Vi befinder os helt klart inden for disse rammer.
Med hensyn til minoritetsinteresserne mener jeg, at Michael kan sige lidt om det.
Der er en god forklaring, mener jeg.
Taler 2 – Michael – 0:48:27
Ja.
Det er korrekt, at beløbet er ganske højt i kvartalet.
Når vi går ind i disse integrationer, har den opkøbte virksomhed i mange tilfælde mange ejerandele i joint ventures i forskellige dele af verden.
Når vi kommer ind, ønsker vi at rydde op i dette, så vi får fuld kontrol og styrker vores netværk.
Denne oprydning betyder nogle gange, at vi skal udbetale minoritetsandelen til de forskellige ejere i joint ventures.
Vi har arbejdet i nogle mere eksotiske lande for at få ryddet op i dette.
Det bør hovedsageligt være en engangspost i dette kvartal.
Vi har haft aktiviteter i Tyrkiet, Japan og Bahrain.
Vi har mange joint ventures, som vi rydder op i, men den største del er blevet gennemført.
Taler 1 – Jens Lund – 0:49:21
Der er tale om en engangsudbetaling af udbytte som en del af købet af minoritetsandelen og derefter grundlæggende købet af de resterende aktier i enheden.
Det kan være flere års overskud, som er blevet opsamlet dernede.
Taler 2 – Michael – 0:49:37
Ja.
Taler 1 – Jens Lund – 0:49:37
Der er ingen sammenhæng med regnskabslinjen for minoritetsinteresser.
Fremadrettet ejer vi forhåbentlig nu en større del af selskabet, som Michael siger.
De steder, hvor vi fortsat har minoritetsinteresser, er naturligvis nogle få Contract Logistics-aktiviteter i Tyrkiet og Japan, mener jeg.
Resten har vi nu 100 procent kontrol over.
Det var godt observeret, vil jeg sige.
Taler 2 – Michael – 0:50:04
Det er sådan, vi skal behandle det regnskabsmæssigt.
Det er en del af, hvad kan man sige, fordelingen af overskuddet.
Taler 12 – 0:50:13
Okay.
Undskyld, bare en opfølgning.
Bør vi forvente nogen væsentlige kontantudbetalinger i forbindelse med køb af disse minoritetsinteresser fremover?
Taler 2 – Michael – 0:50:23
Nej.
Det er ikke væsentligt.
Det er typisk mange mindre poster.
Det er ikke en stor kontantudbetaling.
Taler 12 – 0:50:33
Godt. Tak.
Taler 0 – 0:50:37
Det næste spørgsmål kommer fra Marco Limite fra Barclays. Værsgo.
Taler 13 – Marco Limite, Barclays – 0:50:43
Hej. Godmorgen. Tak, fordi I tager mit spørgsmål.
Jeg har et spørgsmål om kapitalgevinsten på 250 mio. kr. i andet kvartal.
Hvorfor ser vi en kapitalgevinst i andet kvartal, når vi ikke så nogen kapitalgevinst i fjerde eller første kvartal?
I forlængelse af det: Hvor langt er I procentmæssigt i forhold til de 2 mia. euro i frasalg af aktiver, som I har guidet for?
Er vi kun lige begyndt, eller er vi halvvejs?
Hvor mange transaktioner bør vi forvente fremover?
Jeg er klar over, at I har sagt, at vi ikke bør forvente nogen kapitalgevinst, eller at jeres guidance ikke afspejler nogen kapitalgevinst.
Men ud over det, der ligger i guidance, er der så flere kapitalgevinster, vi bør forvente fremover?
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:51:32
Jeg mener allerede, at vi har forklaret vedrørende kapitalgevinsterne, at vi ikke forventer eller planlægger med gevinster.
Der er en regulering af åbningsbalancen.
Lad os sige, at hvis man havde haft nogle gevinster i den første del af året, ville man have været nødt til at regulere dem i åbningsbalancen, hvis de vedrørte en Schenker-ejendom.
Det er grundlæggende sådan, regnskabsreglerne fungerer.
Vi har derefter frasolgt nogle ejendomme her i andet kvartal, og jeg mener, at Michael kan fortælle lidt mere om omfanget, og hvor langt vi er kommet.
Måske kan du sige noget om det.
Taler 2 – Michael – 0:52:06
Ja.
I kan se det i pengestrømsopgørelsen.
I kan se, at salget af materielle anlægsaktiver udgjorde cirka 4,5 mia. kr. i de første seks måneder.
Vi arbejder os løbende igennem det.
Taler 1 – Jens Lund – 0:52:22
Hvis 2 mia. euro svarer til 15 mia. kr. …
Taler 2 – Michael – 0:52:26
Ja.
Taler 1 – Jens Lund – 0:52:27
… så har vi gennemført en tredjedel.
Taler 2 – Michael – 0:52:29
Ja.
Taler 1 – Jens Lund – 0:52:30
Vi vil fortsætte med at frasælge disse faciliteter.
Taler 13 – Marco Limite – 0:52:36
Tak.
Bare for at være helt tydelig: Er den regnskabsmæssige behandling anderledes nu i andet kvartal, end den eksempelvis var i første kvartal?
Taler 1 – Jens Lund – 0:52:46
Ja, man kan sige, at efter 12 måneder regulerer man ikke længere gevinsterne og åbningsbalancen.
Når man foretager købsprisallokeringen, har man 12 måneder, hvor man foretager et skøn over aktivets værdi.
Hvis der gennemføres en transaktion, og værdien bliver realiseret og viser sig at være anderledes, skal man regulere det i åbningsbalancen.
Når man har passeret dette tidspunkt, kan der være mange forhold, som fører til en regulering af en ejendom, fordi man anvender bestemte forudsætninger, når man foretager værdiansættelsen af ejendommen.
Hvis nogle af disse forudsætninger ændrer sig, eller hvis markedet for investeringer i ejendomme eksempelvis ændrer sig efterfølgende, vil resultatet naturligvis sandsynligvis være anderledes end den oprindelige vurdering.
Taler 13 – Marco Limite – 0:53:38
Okay, tak.
Bare for at afslutte emnet: Havde I nogen kapitalgevinster fra handler eller sale-and-leaseback-gevinster i Contract Logistics i andet kvartal eller i første halvår?
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:53:50
Nej.
Taler 2 – Michael – 0:53:51
Nej.
Taler 13 – Marco Limite – 0:53:54
Godt.
Taler 0 – 0:53:57
Det næste spørgsmål kommer fra Ulrik Bak fra Danske Bank. Værsgo.
Taler 14 – Ulrik Bak, Danske Bank – 0:54:03
Ja, hej Jens og Michael. Tak, fordi I tager mit spørgsmål.
Det handler om omkostningssynergierne.
I skriver, at effekten steg med 300 mio. kr. i andet kvartal.
Hvis man ser på koncernens faste omkostninger, faldt de kun med omkring 56 mio. kr. fra første til andet kvartal.
Jeg anerkender, at de faste omkostninger i Air & Sea faldt med omkring 300 mio. kr.
Samtidig steg koncernomkostningerne med mere end 200 mio. kr., hvilket sandsynligvis er det, I hentydede til tidligere i denne spørgerunde.
Hvor ser vi reelt de 300 mio. kr. i omkostningssynergier, også når man tager i betragtning, at omkostningsniveauet i første kvartal var forhøjet?
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:54:41
Tak for spørgsmålet.
Hvis man ser på vores Contract Logistics-division, vil man faktisk se, at omkostningerne dér er steget fra kvartal til kvartal.
Hvis man sammenholder det med udviklingen i forretningen, mener jeg, at det er rimeligt at sige, at det har været umagen værd at investere i nogle funktionærer, når man ser på den konverteringsgrad og EBIT-margin, de har.
Det er den primære forklaring.
Jeg mener, at det er det, I har brug for i jeres forklaring, og så vil det hele stemme.
Ja.
Taler 0 – 0:55:18
Det næste spørgsmål kommer fra Arthur Truslove fra Citi. Værsgo.
Taler 15 – Arthur Truslove, Citi – 0:55:26
Mange tak, fordi I tager mit spørgsmål.
Det område, jeg gerne vil fokusere på, er søfragt.
Volumenudviklingen fra kvartal til kvartal var tydeligvis lidt svag i andet kvartal.
Hvilken mulighed har I for at øge volumenerne fremover?
Hvad forventer I i tredje kvartal?
Forventer I mere normale sæsonudsving?
Forventer I en vis indhentning?
Hvornår bør vi begynde at se jer vokse på linje med markedet igen?
Og hvornår forventer I at komme over niveauet fra året før?
Derudover et spørgsmål om indtjeningen pr. enhed inden for søfragt.
CCFI-indekset er steget meget betydeligt med hensyn til det, I vil indregne i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal.
Taler 15 – 0:56:22
Jeg undrer mig derfor over, hvorfor bruttofortjenesten pr. enhed inden for søfragt ikke skulle stige betydeligt.
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:56:30
Det var ganske mange spørgsmål.
Lad os forsøge at se, om vi kan besvare dem alle.
Hvis vi ser på søfragt, har vi allerede forklaret, hvad vi gør på kundesiden.
Den netværkskapacitet, vi har inden for LCL, og mange af de produkter, vi har inden for søfragt, er helt klart markedsledende og meget stærke.
Det bør hjælpe os med at fortsætte udviklingen inden for søfragt.
Vi har også investeret ganske betydeligt i salgsstyrken inden for søfragt, ikke mindst i Asien.
Det bør forhåbentlig også skabe resultater i de kommende kvartaler.
Når det gælder indtjeningen pr. enhed, ligger vi nu på 4.000 kr., så den er noget højere, end vi normalt ville planlægge med.
Taler 1 – 0:57:33
Du har ret i, at der er en mulighed for, at vi kan få en smule yderligere fremgang i indtjeningen pr. enhed i næste kvartal.
Vi må vente og se.
Med hensyn til volumenerne skal vi nu have nået bunden, og vi skal se, at vi grundlæggende indhenter markedet og begynder at levere en tilfredsstillende udvikling.
Det skal ske i løbet af andet halvår.
Forhåbentlig kan vi også begynde at se noget af dette, når vi offentliggør næste kvartalsregnskab.
Det er i hvert fald det, vi har i vores løbende prognose.
Taler 0 – 0:58:23
Det næste spørgsmål kommer fra Christian Krogslund fra SEB. Værsgo.
Taler 16 – Christian Krogslund, SEB – 0:58:31
Ja. Hej, mine herrer.
Bare et hurtigt spørgsmål om Road fra min side.
Jeg spekulerede på, hvad planerne er for Brian Ejsing i forhold til, at han både har en rolle som COO og som COO for Road.
Tak.
Taler 1 – Jens Lund – 0:58:45
Jeg mener, at planen nu er, at Brian stabiliserer situationen.
Når det er sket, vil vi begynde at drøfte, hvordan vi, hvad kan jeg sige, gennemfører successionen i Road, som vi normalt gør.
Vi vil tage os den nødvendige tid.
Brian gør et godt stykke arbejde.
Contract Logistics rapporterer i sidste ende også til ham, men det område klarer sig ganske godt, så han kan bruge sine ressourcer på Road-siden, hvor han faktisk også gør et rigtig godt stykke arbejde.
Taler 16 – Christian Krogslund – 0:59:16
Bare for at være helt tydelig:
Er hensigten, at når I er kommet længere med Road, vil Brian træde tilbage og udelukkende fokusere på rollen som COO, hvorefter I vil have en efterfølger som ny COO for Road?
Vil I altså have to separate ledelsesroller på koncernniveau?
Taler 1 – Jens Lund – 0:59:31
Vi vil sandsynligvis ende der, men lad os se, hvordan det hele udvikler sig, og hvordan arbejdsbyrden fordeler sig.
Som jeg sagde, kan Brian lige nu bestride begge roller.
Han gør et fremragende stykke arbejde med det.
Men tanken er naturligvis, at vi på lidt længere sigt finder en løsning inden for den struktur, vi har.
Ja.
Taler 16 – Christian Krogslund – 1:00:02
Okay. Meget klart. Mange tak.
Taler 0 – 1:00:07
Mine damer og herrer, dette var dagens sidste spørgsmål.
Jeg vil nu give konferencen tilbage til Jens Lund for eventuelle afsluttende bemærkninger.
Taler 1 – Jens Lund – 1:00:15
Mange tak for jeres interesse og for jeres tid i dag.
Jeg mener, at vi har fået mange gode spørgsmål, ikke mindst om Road, men bestemt også om pengestrømssituationen.
Jeg håber i det mindste, at I føler, at vi har tillid til vores evne til at levere de resultater, vi har brug for, både for året som helhed og i det kommende kvartal.
Vi ser frem til de bilaterale samtaler, vi nu skal have med jer i forbindelse med nogle af vores investormøder.
Vi ser frem til at tale med jer igen ved udgangen af næste kvartal.
Mange tak for jeres interesse, og fortsat god sommer.
Tak.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
