Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

tirsdag 24. januar 2023 kl. 17:25

Susanne Mørch Koch

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Paul Chaplin, CEO for pharmavirksomheden Bavarian Nordic, opjusterer forventningen til 2022-resultatet meget betydeligt. Omsætningen ventes nu at blive på 3151 mio. kr., hvor den tidligere forventning var 2,8-3 mia. kr. – og den bliver dermed omtrent tredoblet i forhold til de oprindelige forventninger til året. EBITDA-driftsresultatet ventes nu at blive plus 329 mio. kr. mod en tidligere forventning på mellem minus 200 mio. kr. og nul kr. Der er i 2022 leveret flere vacciner end ventet, idet en del omsætning og indtjening kan være fremskyndet fra 2023. Virksomheden har været præget af en generel ”omkosningsbevidst tilgang”. I de tre dage efter opjusteringen steg aktien cirka 10 pct.

Jesper Lund, adm. direktør for holdingselskabet Lars Larsen Group, der blandt andet ejer boligudstyrskæden Jysk og en række møbelvirksomheder, kan melde om en omsætningsvækst på 12 pct. i 2022 til 44 mia. kr. og slår dermed inflationen med et par procentpoint. Samtidig faldt indtjeningen før skat med 2,1 mia. kr. til 4,3 mia. kr. – især på grund af faldende kurser på aktier og obligationer.

Mikko Keto, CEO for FLSmidth & Co., leverer et resultat for 2022, der er lidt bedre end forventet og forudsiger yderligere fremgang i 2023. Omsætningen i virksomheden, der producerer udstyr til mine- og cementindustrierne, blev i 2022 på 21,8 mia. kr. og EBITA-overskudsgraden på 6,4 pct. mod forventet cirka 6 pct. For 2023 forudses en omsætning på 23-24,5 mia. kr. og en overskudsgrad på 6-7 pct. Mikko Keto præsenterede samtidig en forenklet forretningsmodel og en målsætning for 2026 om en overskudsgrad på 13-15 pct. for mineudstyr og cirka 8 pct. for cementudstyr. Tallene førte umiddelbart til en stigning for FLSmidth-aktien på over 7 pct.

Kristian Teär, CEO for Bang & Olufsen, overraskede positivt med tallene for regnskabsårets andet kvartal. Omsætningen steg 6 pct., og EBIT-overskudsgraden blev positiv. Bang & Olufsen kan således igen være på vej frem efter et skuffende resultat for første kvartal. ”Vores turnaround forløber planmæssigt”, understreger Kristian Teär. Aktien steg i de otte dage efter offentliggørelsen af tallene med 32 pct. til kurs 12,3 – fra et lavt udgangspunkt, så set over de seneste 12 måneder var den stadig faldet 49 pct.

Mauricio Graber, CEO for Chr. Hansen, leverede en omsætningsvækst på 15 pct. i første kvartal af regnskabsåret 2022/23, mens EBIT-driftsresultatet steg 17 pct. drevet af både volumenvækst og prisforhøjelser. Chr. Hansen vil i løbet af 2023 blive overtaget af Novozymes, som vil betale med aktier i et bestemt forhold, hvilket delvist styrer Chr. Hansen-aktiens udsving.

Henrik Mielke, koncernchef for entreprenørgruppen MT Højgaard, har nu givet Nordic Wood Industries option på at købe MTH’s datterselskab Scandi Byg. Den endelige pris afhænger af en række variabler, men hvis optionen ikke udnyttes inden oktober, skal Nordic Wood betale MTH 10 mio. kr.

Susanne Mørch Koch, adm. direktør for Tivoli, opjusterer resultatforventningerne for 2022 til en omsætning på 1130 mio. kr. fra tidligere 1050 mio. kr. og til et overskud før skat på 85-90 mio. kr. fra tidligere 60-85 mio. kr. Hun venter dog et lavere resultat i 2023.

Per Tejs Knudsen, CEO for softwarevirksomheden cBrain, opjusterer det forventede resultat før skat for 2022 til 26 mio. kr. fra tidligere ”minimum 22 pct.” Omsætningsvæksten ventes uændret at blive 22 pct.

Camilla Sylvest, Executive Vice President med ansvar for kommerciel strategi i Novo Nordisk, arbejder på at udvide kapaciteten til fremstilling af fedmemidlet Wegovy. Ifølge Børsen slår antallet af recepter på Wegovy nye rekorder, og analytikere venter at salget af midlet kan nå 17,4 mia. kr. i 2023.

Jacob Aarup-Andersen, CEO for ISS, har indenfor de seneste uger kunnet melde om flere store ordrer. Koncernens cateringselskab ISS Guckenheimer har opnået en kontrakt med en stor teknologivirksomhed i Nordamerika, hvilket vil øge ISS’ omsætning med 1 pct. Facility Service-koncernen har også indgået et femårigt partnerskab med en stor bank i Australien og har bevaret en – formindsket – kontrakt med en anden global bankgruppe.

Morten A. Sørensen

Morten A. Sørensen har aktier i cBrain

foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank