I et svar til Folketingets Erhvervsudvalg oplyses det, at ”Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for den nuværende konkurrencesituation på markedet for salg af benzin og diesel, herunder om der er eller tidligere har været tegn på udfordringer med konkurrencesituationen? Svar: Sund konkurrence er vigtig, fordi det understøtter lave priser og et bredt udvalg til gavn for forbrugerne. Derfor er jeg som erhvervsminister optaget af at understøtte konkurrencen på de danske markeder, herunder også på markedet for salg af benzin og diesel. Det er mit klare indtryk, at konkurrencen på markedet for salg af benzin og diesel er blevet svækket i løbet af de seneste år. Regeringen tager dette meget alvorligt, da brændstof til biler mv. er væsentligt for de fleste dele af vores samfund. Både for danske familier og dansk erhvervsliv. Regeringen er derfor i gang med at undersøge konkurrenceforholdene på markedet for salg af benzin og diesel. I den forbindelse vil regeringen også overveje mulige tiltag med henblik på at styrke konkurrencen på markedet.”
Morten W. Langer