Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

ESG-Rating for Life Science: Coloplast vinder, Zealand i bunden

Claus Strue Frederiksen

søndag 17. december 2023 kl. 8:40

ESG-Rating for Life Science: Coloplast vinder, Zealand i bunden

Med 29 point af 34 mulige indtager Coloplast suverænt førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs ESG-Rating for life science-sektoren 2023. På andenpladsen følger GN Store Nord med 24 point. Novozymes og Chr. Hansen indtager tredjepladsen, begge med 23 point. I bunden af listen ligger Zealand Pharma med blot fem point. Men noget tyder på, at biotekselskabet allerede næste år vil klare sig væsentligt bedre. ØU ESG-Rating for Life Science gør status over 15 danske life science selskabers evne til at levere resultater på tre udvalgte ESG-områder: Klima, mangfoldighed og tax governance.

Økonomisk Ugebrev har udviklet en ESG-Rating, som bliver en årligt tilbagevendende begivenhed. Sigtet er at gøre status over store danske virksomheders præstationer på tre centrale ESG-områder. Ratingen bygger på resultaterne af tre af vores store årlige undersøgelser: ØU Klima Rating, ØU Mangfoldighedsundersøgelse samt vores Tax Governance Rating.

Årets vinder i life science-sektoren er Coloplast. Medicoselskabet scorer højt i alle tre kategorier – klima, mangfoldighed og skattetransparens – og ender med 29 point ud af 34 mulige. Derved er der god afstand ned til GN Store Nord, der med 24 point indtager andenpladsen. Coloplasts præstationer tæller blandt andet: Siden 2017 har selskabet reduceret sit scope 1 og 2 CO2-aftryk med 46 pct.

Alene det seneste år var reduktionen på 14 pct. Af de seks bestyrelsesmedlemmer i Coloplast valgt på generalforsamlingen er halvdelen kvinder. Og på skatteområdet er Coloplast blandt andet skarp på at oplyse om selskabets brug af skatteincitamenter.

Camilla Hjort Pagh, Senior Vice President med det overordnede ansvar for bæredygtighed i Coloplast, siger til Økonomisk Ugebrev: ”Vi er glade for den flotte placering i årets ØU-rating, som vi ser som et skulderklap for den indsats, vi lægger på bæredygtighedsområdet. Vi har sat ambitiøse mål. Vi har fortsat et stykke vej endnu. Men en anerkendelse som denne giver et rygstød til organisationen til at fortsætte det gode arbejde.”

Camilla Hjort Pagh fremhæver særligt klimaindsatsen: ”Vi har en ambition om, at alle vores sites og kontorer skal køre på 100 pct. vedvarende energi inden 2025. Det vil vi gøre ved at udfase vores forbrug af naturgas og købe grøn strøm. Over de seneste år har vi erstattet naturgassen på vores fabrik i Kina med elektriske varmepumper, og vi er ved at gøre tilsvarende på vores fabrikker i Ungarn. Vi har installeret fjernvarme på vores danske sites. Og så har vi medfinansieret en solcellepark, som nu dækker 100 pct. af Coloplasts elforbrug i Danmark med grøn strøm.”

Mange af de store eliteselskaber, herunder Coloplast, Novozymes, Lundbeck og Novo Nordisk, opnår en score over gennemsnittet. Omvendt er der flere af de mindre og mellemstore selskaber, der ender med en score under gennemsnittet – det gælder blandt andet ChemoMetec, Bavarian Nordic og Zealand Pharma.

Zealand Pharma i bunden af listen

Med blot 5 point af 34 mulige ender Zealand Pharma helt i bunden af listen. Ifølge Anna Krassowska, VP for Investor Relations og Corporate Communication i Zealand Pharma, er selskabet umiddelbart overrasket over at ende i bunden af ØU’s ESG-Rating. I betragtning af de udvalgte målepunkter er overraskelsen hos selskabet dog knap så stor, idet Zealand Pharma lægger særligt vægt på ESG-dimensionen i selskabets kommende produkter.

”Vi har lige nu to produkter indenfor sjældne sygdomme, hvoraf det ene kan ramme markedet allerede næste år og hjælpe babyer født med den ultrasjældne sygdom congenital hyperinsulinism (CHI).

I fremtiden kan vores fedmeportefølje potentielt hjælpe millioner af mennesker. Vi mener at dette også er anerkendelsesværdige bæredygtige formål”, siger Anna Krassowska.

Der er to grunde til, at Zealand Pharma ender i bunden af listen: Manglende klimarapportering og fraværet af en skattepolitik. Som det eneste af de femten life science selskaber rapporterer Zealand Pharma hverken om sit scope 1, 2 eller 3 CO2-aftryk. På hjemmesiden optræder klima og miljø ellers som et af CSR-fokuspunkterne sammen med blandt andet diversitet og forretningsetik.

Anna Krassowska oplyser, at Zealand Pharma er en relativt lille virksomhed med under 250 ansatte, og at selskabet derfor har et begrænset klimaaftryk. Selskabet har dog alligevel iværksat en del grønne tiltag herunder at købe certificeret grøn strøm, hvilket dækker 99 pct. af energien for det danske kontor.

Hun understreger også, at den manglende klimarapportering formentlig snart er fortid: ”Vi rapporterer på nuværende tidspunkt ikke om vores CO2-aftryk, men eftersom vi fra 2025 bliver omfattet af CSRD, er det selvfølgelig på agendaen.”

Også på skatteområdet vil billedet ændre sig. Da ØU Tax Governance Rating blev gennemført i foråret, endte Zealand Pharma med nul point. Siden da har selskabet udviklet en skattepolitik, der er blevet godkendt af bestyrelsen samt offentliggjort på selskabets hjemmeside – dette vil formodentlig løfte Zealand Pharma væk fra den absolutte bund både i næste års Tax Governance Rating og ESG-Rating.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrevs ESG-Rating bygger på resultaterne fra tre af ØU Samfundsansvars store årlige undersøgelser. Hvert målepunkt dækker et af bogstaverne i ESG:
• E: Antal point i året udgave af ØU Klima Rating
• S: Kvindeandel i bestyrelsen i årets udgave af ØU Mangfoldighedsundersøgelse
• G: Antal point i årets udgave af ØU Tax Governance Rating
I forbindelse med de tre undersøgelser (klima, mangfoldighed og skat), der alle tager udgangspunkt i virksomhedernes egne officielle rapporter, har virksomhederne i god tid inden udgivelsen fået tilsendt de for undersøgelsen relevante oplysninger, som ØU har identificeret. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at kommentere vores tal.

De tre undersøgelser udgives løbende i perioden fra midt marts til og med oktober – og det er de relevante oplysninger på dataindsamlingstidspunktet for den pågældende rating, der tæller i årets ESG-Rating.

Det betyder, at hvis en virksomhed eksempelvis har ændret kønssammensætningen i bestyrelsen efter deadline for dataindsamlingen til ØU Mangfoldighedsundersøgelse, så er denne ændring ikke inkluderet i pointtildelingen i ØU ESG-Rating. Det samme gælder, hvis en virksomhed har udgivet eller justeret sin skattepolitik efter deadline for dataindsamlingen til ØU Tax Governance Rating.

Indrømmet, vores rating er ikke perfekt. For det første dækker den langt fra alle relevante ESG-områder, eksempelvis indgår virksomheders arbejde med biodiversitet og arbejdstagerrettigheder ikke i ratingen. For det andet er målepunkt 2, der omhandler kønsdiversitet i bestyrelser, ret skrøbeligt i den forstand, at et selskab her kan opnå en høj score, selvom resten af organisationen ikke er særlig mangfoldig på hverken køn eller andre relevante områder. Det vil vi forsøge at styrke fremadrettet.

Det sagt, så indebærer vores tre udvalgte målepunkter, at det kræver en seriøs tilgang til bæredygtighed og transparens at opnå en topplacering i ØU ESG-Rating. På samme måde vil en bundplacering i vores rating som hovedregel betyde, at man som virksomhed ikke har ordentligt styr på sin ESG-butik.

Claus Strue Frederiksen

ØU ESG-Rating 2023 for life science

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank