En af de største tennisspillere gennem tiderne – Bjørn Borg – var i besiddelse af en meget høj mental kapacitet. Hans filosofi var simpel: ”Behold fokus på bolden som spilles nu, ikke på den forrige bold eller på den næste bold. Men på den som er på vej over nettet lige nu. Alene på den måde kan en kamp vindes. På samme måde bør topledere tænke, når de skal håndtere operationelle beslutninger, skriver managing partner Lars Esholdt fra Esholdt Executive Search om den mentale tilgang til at vinde
Denne mentale tilgang til at fokusere på den helt aktuelle problemstilling og løsning, kræver at spilleren kan udviske eventuelle skuffelser fra den forrige måske tabte bold og ikke frygte de næste bolde, der skal spilles. Det handler om mental nulstilling efter hver bold, og det er en krævende disciplin og en kunstart, som også den danske tennisspiller Holger Rune mestrer.
At være i nuet og have mod til at stå der, kan opleves som at afgive kontrol. Men kun på den måde kan sportsudøveren eller toplederen opnå fuld kontrol.
I virkeligheden er det et paradoks: Mange unge i arbejdslivet forsøger at opnå kontrol over karriere ved intens langtidsplanlægning og synes fejlagtigt at tro, at livet er et linært system, som kan planlægges i detaljer og optrænes. Opfattelsen er nærmest, at man skal undgå improvisation for at tackle uventede nederlag på vejen.
Højt potente veluddannede unge formulerer ofte værdien og nødvendigheden af den næste bold, selv om nutiden er det eneste som muliggør dette. Mange fokuserer på fremtiden, de krampagtige bestræbelser, at gøre som de andre.
Men det siger sig selv, at man ikke kan gøre som andre, når man er unik som individ. Dybest set er det en mangel på omsorg og respekt for sig selv – en slags maskinel opfattelse af, hvad et menneskeliv skal/bør være.
Når du ikke længere er bange for at miste kontrol, vil du få mere af den.
Mantraet må være: Gør dit yderste for at vinde, men gør det da med glæde. Nyd det – for uden dette bygges intet bæredygtigt. De mest vellykkede topledere, jeg har haft mulighed for at tale med, havde ikke er færdig plan. Men de havde alle sammen en følelse af sig selv og hvilken lystbetonet kompetence, som de ønskede at udvikle. Og de fleste har udviklet sig som individer, erhvervet nye indsigter og fået nye perspektiver. Og det er netop disse kvaliteter, som vi som headhuntere ønsker at finde i en fremtidig leder.
Støj fra publikum, som råber og skriger ned på banen, kan defokusere en uøvet spiller. Og i den forbindelse er det jo tankevækkende, at Holger Rune i højere grad er begyndt at beholde energien hos sig selv i stedet for at diskutere med andre omkring sig.
Som ung i dag omgives man af uhyre meget støj. Vigtige nyheder, som har reel indflydelse på ens forståelse, blandes med nyheder om en hund, som har gennemgået et sygdomsforløb, eller om kendisser, som har købt en millionvilla. Ja, der er masser af meningsløs tabloidstøj, som man af mange gode grunde bør lukke ude.
Du vinder ikke kampen, hvis du er for optaget af at følge de andres kampe, mens du selv spiller. Du kan muligvis undskylde, at du taber dit eget parti, men det gavner intet. Problemstillingen er ofte, om mennesker egentlig tør vinde – eller om det er enklere at tabe.
Indgangen til at kunne forstå andre, går gennem en grundlæggende forståelse af sit eget ¨selv¨. Både når det handler om politik, sport, erhvervsliv, unge studenter eller børn, så ønsker vi aktører som har denne ¨selvfølelse¨ – for ellers bliver man alt for påvirkelig over for alt det virvar, som florerer til alle tider.
Det store tab er at vi mister personligheder, meninger, holdninger, mod, vilje, og entreprenørskab. Det fatale tab er, at vi risikerer at blive ulykkelige, og det er også samfundsøkonomisk en meget dårlig forretning.
