Etik Survey: Erhvervslivet bedømmes at have en høj moral og etik

Virksomhederne i dansk erhvervsliv og deres topledelser vurderes til generelt at have en høj moral og etik – og betydeligt højere moral og etisk standard end virksomhederne i den finansielle sektor, viser Økonomisk Ugebrevs årlige Etik Survey baseret på 192 svar. Erhvervsvirksomhederne ses at have samme høje etik og moral som eksperter fra uddannelsesinstitutioner, men de ligger bedre end revisorer og lokalbanker, som ellers topper årets etikrangliste. Survey svar viser dog også, at der er huller i osten, især omkring håndtering af Rusland-sanktioner og misbrug af markedssituationen til at sætte salgspriser unødvendigt meget op.

Generelt scorer de store danske C25-selskaber højt og alle over middel, når de bedømmes for deres etik og moral af Økonomisk Ugebrevs investorlæsere, som typisk er erfarne, velhavende private investorer.

Overraskende vurderes det store erhvervsliv at have en bedre moral end revisorer, som ellers har det lovbestemte prædikat ”offentlighedens tillidsmand” i forhold til revision af aktieselskaber. Umiddelbart aktualiserer det igen debatten om revisors reelle uafhængighed, da revisor i store selskaber ofte tjener flere penge på at være rådgiver end ved at revidere selskabets regnskab.

Erhvervsvirksomhedernes samlede etikscore er baseret på, at 56 pct. af respondenterne giver topcheferne vurderingen ”meget høj moral og etik” eller ”høj moral og etik” på spørgsmålet, der lyder sådan: ”Helt generelt, hvor etisk vurderer du at topledelserne i dansk erhvervsliv handler? (ekskl. den finansielle sektor).” Kun otte pct. får bedømmelse meget lav eller lav moral og etik.

For den finansielle sektor er de tilsvarende bedømmelser, at 28 pct. giver topledelserne i danske finansvirksomheder en bedømmelse for meget høj eller høj moral og etik, mens 30 pct. mener, at de har en meget lav eller en lav moral og etik. Som det fremgår af tabellen, er der meget stor forskel på respondenternes bedømmelse af topledelserne i de mindre og de store banker.

Virksomhederne og deres ledelsers moralscore ligger på linje med såkaldte eksterne eksperter fra uddannelsesinstitutionerne, hvor der dog også de seneste år er opstået tvivl om de såkaldte uafhængige eksperters uafhængighed, når de har løst betalingsopgaver eller fået sponsorater fra de virksomheder og brancheforeninger, som de også udtaler sig om i medierne.

Vi har fået 192 svar i dette års etiksurvey, og de har også bedømt de enkelte C25-selskaber og givet dem en etikscore fra ét point til fem point, hvor tre er en neutral middelscore. Ingen af de store børsnoterede selskaber scorer i dette års etiksurvey under middelkarakteren, og kun et enkelt selskab scorer over 4,0 ud af fem mulige. Af de verbale kommentarer til survey-spørgsmålene fremgår det, at de store danske healthcare selskaber generelt bedømmes positivt på grund af deres produkter, der gør en positiv forskel for menneskers sundhed, helbredelse og almene velvære.

Det fremgår også af kommentarerne, at det trækker ned i bedømmelserne, at en del store virksomheder udnytter deres monopollignende status til at sætte priserne mere op end inflationen. Der er også en erkendelse af, at ”det er nødvendigt med en god etik og moral for at kunne lede et selskab ordentligt langsigtet”, da det modsatte vil påvirket omdømme og image negativt – og potentielt give kundetab.

Andre respondenterne skriver, at ”Udadtil fylder moral og etik meget, men det er oftest et marketingstunt” og ”de fleste ledelser vægter profit højere end etik. Og det værste er, at de prøver at lave “reverse engineering”, så det kommer til at lyde etisk godt.”

Der langes også ud efter høje direktørlønninger: ”De fleste tænker mest på at mele deres egen kage. Når de overfor arbejdstagerne forventer løntilbageholdenhed, lader de deres egne lønninger stige med dobbelte procentsatser.” Og det påpeges også, at man ikke kan beskrive topcheferne over en bred kam: ”Der er ansvarlige ledere og uansvarlige ledere. Det sidste overrasker altid.”

Men generelt synes disse kommentarer altså at dække en bred del af svargruppen: ”Dansk erhvervsliv er innovativ og tager socialt ansvar. Generelt synes jeg, at virksomhedslederne er sig bevidste om deres og deres virksomheds forpligtelser over for samfundet.”

For Novo Nordisk, der hjælper millioner af sukkersygeramte mennesker og også gør noget for mennesker med vægtproblemer, er der for enhver synlige og positive effekter af medicinalselskabets virke.

Her har det tilsyneladende kun mindre betydning for bedømmelsen af Novo Nordisk, at selskabet også har været kritiseret for at tage meget høje priser for sin insulin, blandt andet så amerikanere havde svært ved at få råd til deres nødvendige sukkersygemedicin. Også selskaber som Coloplast og Genmab hører til denne kategori.

Andre selskaber med en høj etikscore er Novozymes, der er med til at fremme effektive processer med enzymer, herunder fødevarer og biobrændsel, der understøtter den bæredygtige dagsorden.

Mere overraskende er det, at selskaber som DSV og Mærsk også har en meget høj score. Begge selskaber har dog dygtige ledelser, stor transparens i deres rapportering, og de tilhører nogle af de største globale spillere inden for hver deres felt. Men de tilhører også begge en branche, der har meget store udledninger af CO2.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar og ØU Ledelse har Mærsk høje ambitioner om at nedbringe transportkoncernens udledninger, men resultaterne har de seneste ti år været meget begrænsede, når man ser på den absolutte udledning. DSV har på papiret små udledninger, altså scope 1 og scope 2- udledninger.

Men det skyldes alene, at DSV ikke selv ejer de lastbiler, som indgår i koncernens transportflåde (der indregnes som scope 3-udledninger, der normalt ikke regnes med af de professionelle investorer). Enkelte respondenter skriver, at DSV’s ledelse er rigtig dygtige til at gøre det, som aktionærerne ønsker, men at man omkring klima ikke er fremme i skoen.

Blandt respondenterne er der også klare holdninger til, om de enkelte virksomheder har håndteret situationen i forhold til sanktioner over for Rusland godt eller dårligt. Ørsted får kritik for at lukke sin gasaftale med Rusland, måske med henvisning til at Ørsteds købestop blot betød, at der blev importeret russisk gas til Europa ad andre kanaler, men til markant højere priser end det, der lå i Ørsted-aftalen. Ørsted får dog en etikbedømmelse over middel.

Rockwool scorer blandt de laveste med en jævn neutral vurdering, og Carlsberg ligger også blandt de lavest vurderede. Begge selskaber har reelt opretholdt deres aktiviteter i Rusland, dog har Carlsberg tidligere sagt, at man ville sælge forretningen. Men det er fortsat et spørgsmål, om det faktisk sker.

På survey-spørgsmålet ”Vurderer du, at coronakrisen og den efterfølgende rentekrise, inflationskrise, forsyningskrise og geopolitiske usikkerhed generelt har ændret virksomhedernes fokus på etik og moral?” kommer der blandede svar. 18 pct. siger, at det har højnet erhvervslivets moral og etik, mens 14 pct. siger det modsatte.

Spørgsmålet får blandt andet disse kommentarer med på vejen: ”Det er ynkeligt at lave masseafskedigelser alene for at sikre et urimeligt højt provenu til aktionærer” – med henvisning til de erhvervsvirksomheder, der har fyret ansatte og så kommer ud af 2022 med stigende overskud.

”Virksomheder, der uetisk eller umoralsk profiterer på enten Ruslands overfald på Ukraine eller på (energi-)forsyningsproblemer, er i højrisiko for at blive ramt af forbrugernes vrede.”

Videre hedder det, at ”mange har brugt stigende omkostninger til at presse priser overfor slutbruger. Selvom man kan se, at mange råvarer er faldet, holder flere/mange stadig priserne kunstigt oppe. Mange har lavet monopol aftaler/uformelle aftaler, der bevirker, at priserne forbliver høje. Gælder som hovedregel ikke C25 selskaber, men mindre grossist- og handelsvirksomheder, eks. stålgrossister, fødevarer osv.”

Morten W. Langer