Eurozonens industrisektor viser nu de tydeligste tegn i flere år på et egentligt konjunkturomslag. Trods olieprischokket og forsyningsforstyrrelserne efter krigen i Mellemøsten steg både produktion og nye ordrer i august med den højeste fart siden begyndelsen af 2022. Særligt opsigtsvækkende er det, at Tyskland, der gennem flere år har været Europas industrielle problembarn, nu leverer sin stærkeste industrivækst i mere end fire år. Men rapporten rummer også en vigtig advarsel: Forsyningsproblemerne er fortsat markante, og prispresset ligger stadig klart over niveauet før krigen.
Det er hovedbilledet i S&P Globals endelige PMI-måling for eurozonens fremstillingsindustri for august.
Det overordnede Manufacturing PMI steg til 52,7 fra 51,9 i juli, hvilket er det højeste niveau siden maj 2022. Samtidig steg produktionsindekset til 53,3 fra 52,9, det højeste niveau i 54 måneder. Et indeks over 50 angiver fremgang fra måneden før.
Dermed er der ikke længere alene tale om en stabilisering efter flere års industrikrise. Flere af de underliggende indikatorer peger på, at væksten er blevet bredere og mere selvbærende.
Nye ordrer giver opsvinget mere tyngde
Den måske vigtigste nyhed er udviklingen i efterspørgslen.
Produktionen steg i august for tredje måned i træk, og vækstraten var både højere end undersøgelsens historiske gennemsnit og den kraftigste i fire et halvt år. Men endnu vigtigere steg virksomhedernes tilgang af nye ordrer med den højeste hastighed siden begyndelsen af 2022.
Det er væsentligt, fordi et produktionsopsving kan være kortvarigt, hvis det alene skyldes afvikling af tidligere ordrebeholdninger eller lagerbevægelser. Når de nye ordrer samtidig accelererer, øges sandsynligheden for, at produktionen også kan fortsætte fremgangen i de kommende måneder.
S&P Globals økonom Joe Hayes vurderer ligefrem, at augustmålingen giver de hidtil tydeligste tegn på, at eurozonens industri har været i stand til at ryste både olieprischokket og de forsyningsmæssige konsekvenser af krigen i Mellemøsten af sig.
Han fremhæver især den stærkere ordreindgang og en genopretning i eksportefterspørgslen som forhold, der kan give opsvinget længere levetid.
Eksporten vågner efter fire et halvt års svaghed
Også eksporten giver et positivt signal.
Nye eksportordrer steg i august for blot anden gang i fire et halvt år. Det er en markant ændring efter en lang periode, hvor europæisk industri har været presset af blandt andet svag international efterspørgsel.
Fremgangen i udenlandske ordrer var ifølge rapporten særlig stærk i Østrig, Tyskland og Holland.
Det giver opsvinget en anden karakter end et rent indenlandsk efterspørgselsløft. Hvis eksportfremgangen fortsætter, kan europæiske virksomheder igen begynde at få støtte fra den globale industrikonjunktur.
Tyskland går fra problembarn til vækstmotor
Den største enkeltstående positive overraskelse kommer fra Tyskland.
Eurozonens største økonomi havde i august sin bedste måned for fremstillingsindustrien i mere end fire år, og S&P Global fremhæver Tyskland som en væsentlig årsag til løftet i eurozonens samlede PMI.
Frankrig bidrog også positivt, mens Italien igen gik tilbage og dermed registrerede sin første tilbagegang siden januar. Spanien var det eneste andet af de undersøgte eurolande med et PMI-tal under 50.
Den geografiske spredning er vigtig. Opsvinget er altså ikke alene koncentreret i en række små eurolande, men har nu for alvor fået fat i Tyskland.
Grafikken på rapportens side 2 illustrerer samtidig, at hovedparten af de undersøgte lande nu befinder sig på ekspansionssiden af 50-grænsen, mens Italien og Spanien fortsat ligger under.
Industriens mellemled fører fremgangen
Sektormæssigt kommer den største fremgang fra producenterne af varer og komponenter, der anvendes som input i anden produktion.
Det omfatter blandt andet kemikalier, metaller, elektrisk udstyr og elektroniske komponenter.
S&P Global ser netop denne sammensætning som interessant, fordi den kan være et tegn på, at Europa også begynder at få fordel af den globale teknologiske investeringsbølge. Joe Hayes fremhæver, at eurozonen kan blive en medspiller i den såkaldte teknologiske supercyklus, selv om Europa ifølge ham er kommet sent med.
Det er en potentielt vigtig pointe. Væksten kommer ikke alene fra klassisk forbrugsproduktion, men fra dele af industrien tættere på virksomhedernes investeringer og teknologiske værdikæder.
Virksomhederne begynder igen at købe ind
Et andet tegn på forbedret tro på fremtiden er virksomhedernes indkøb.
Efter mindre reduktioner i både juni og juli øgede producenterne deres indkøbsaktivitet i august. Det tyder på, at virksomhederne ikke længere alene forsøger at reducere omkostninger og lagre, men i stigende grad forbereder sig på højere produktion.
Lagrene af indkøbte varer fortsatte dog med at falde – endda i et hurtigere tempo.
Det kan betyde, at virksomhederne fortsat holder en relativt stram lagerstyring trods den bedre efterspørgsel.
Forsyningskæderne er fortsat et problem
Rapporten er nemlig langt fra entydigt positiv.
Leveringstiderne fra leverandørerne steg markant og lidt mere end i juli. S&P Global betegner det som fortsatte forstyrrelser på udbudssiden.
Der er til gengæld endnu ikke tegn på, at virksomhedernes egen produktionskapacitet er under pres. Ordrebeholdningerne var stort set uændrede gennem måneden.
Det peger på, at flaskehalsene snarere ligger hos leverandørerne og i forsyningskæderne end på fabriksgulvene i eurozonen.
Første tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet
Også beskæftigelsen leverede et forholdsvis vigtigt signal.
Antallet af ansatte på fabrikkerne var stort set uændret i august. Umiddelbart lyder det ikke spektakulært, men S&P Global understreger, at det faktisk er en klar forbedring: Industribeskæftigelsen havde ellers været faldende uafbrudt i mere end tre år.
Det betyder endnu ikke, at europæisk industri igen er begyndt at skabe mange arbejdspladser. Men den langvarige nedtur i beskæftigelsen ser foreløbig ud til at være standset.
Inflation falder – men ECB kan stadig have et problem
På prissiden fortsatte inflationen med at aftage.
Virksomhedernes inputomkostninger steg i august med den laveste hastighed i seks måneder. Også virksomhedernes egne salgspriser steg mindre kraftigt.
Men rapporten understreger samtidig, at både inputpriser og salgspriser fortsat stiger betydeligt hurtigere end umiddelbart før krigen i Mellemøsten.
Det er derfor et blandet signal til Den Europæiske Centralbank.
På den ene side dæmpes det industrielle prispress. På den anden side advarer Joe Hayes om, at faldet i inflationstakten ser ud til at være ved at flade ud, samtidig med at PMI’s prismål fortsat ligger klart over niveauerne før krigen.
Hans vurdering er derfor, at udviklingen kan understøtte en fortsat forsigtig linje blandt eurozonens pengepolitiske beslutningstagere.
Optimismen er nu over normalen
Endelig peger virksomhedernes egne forventninger klart opad.
Tilliden til aktiviteten de kommende 12 måneder steg for fjerde måned i træk, og optimismen ligger nu over sit historiske gennemsnit.
Det understøtter billedet af, at august ikke blot var en enkelt stærk måned.
Samlet tegner PMI-rapporten dermed det stærkeste billede af eurozonens industri i flere år: Produktion og nye ordrer vokser med den højeste fart siden begyndelsen af 2022, eksporten begynder igen at bidrage, virksomhederne øger indkøbene, og den mangeårige nedgang i beskæftigelsen er foreløbig standset.
Den største ændring ligger imidlertid i Tyskland. Efter flere års industriel stagnation er Europas største industrination igen blandt drivkræfterne bag væksten.
Den væsentligste risiko er samtidig, at opsvinget kommer på et tidspunkt, hvor forsyningskæderne fortsat er pressede og prisniveauet efter olie- og Mellemøstchokket endnu ikke er normaliseret. August-tallene reducerer derfor frygten for en ny industriel recession – men de giver ikke nødvendigvis ECB frit spillerum til at lempe pengepolitikken aggressivt.
