Uddrag fra analyser og artikler fra udenlandske medier og finanshuse, bearbejdet til dansk:
Bloomberg rapporterer at statslederne ved torsdagens EU-topmøde i Bruxelles ikke kunne nå til enighed om at levere 5 milliarder euro (5,4 milliarder dollars) til at sikre ammunition til Ukraine i år, da medlemmer som Frankrig og Italien tøvede med at forpligte sig til specifikke økonomiske beløb.
En række europæiske ledere mødes igen i Paris den 27. marts for at forsøge at sætte skub i processen, men også de vil sikkert mislykkes i at blive enige (medmindre Tyskland går med til at betale hele regningen).
”Målet for mig torsdag er først og fremmest at få en fornyet og eksplicit forpligtelse, og måske en der er lidt mere specifik, om kortsigtet støtte til Ukraine,” sagde den franske præsident Emmanuel Macron sent torsdag, da lederne forlod mødet – og Macron ikke opnåede sit mål.
Statslederne er blevet mere og mere bekymrede over at blive holdt ude af Trumps forhandlinger med Kreml og risikoen for ikke at kunne blive enige om, hvordan man hjælper Ukraine med at forsvare sig. Under topmødet gennemgik de i detaljer Trumps telefoniske diplomati i denne uge, som resulterede i en aftale om at stoppe angreb på energiinfrastruktur, men som faldt langt fra er en våbenhvile, der kan afslutte den tre år lange krig.
EU-lederne stredes også om den hidtidige fiasko med at pege på en højtstående person, der kunne være med i forsøget på at få adgang til processen og repræsentere den 27 medlemmer store blok. Spaniens premierminister Pedro Sanchez sagde, at EU havde brug for et “forhandlingsteam og en repræsentant” ved bordet.
De stigende spændinger førte til en ophedet udveksling mellem Sanchez og EU’s udenrigschef og glødende russerskeptiker Kaja Kallas.
Da den spanske leder gentog sit ønske om en særlig udsending under det lukkede møde, blev Kallas fornærmet.
“Hvad er jeg så her for?” sagde hun ifølge flere personer, der er blevet briefet om diskussionen.
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky gjorde imens det, han altid gør, og tiggede om yderligere 5 milliarder euro for at købe ammunition “så hurtigt som muligt”, med henvisning til et massivt droneangreb i løbet af natten over Ukraine.
“Det er afgørende, at jeres støtte til Ukraine ikke falder, men i stedet fortsætter og vokser,” sagde Zelensky ifølge en tekst af talen. “Og dette gælder især for luftforsvar, militær bistand og vores overordnede modstandsdygtighed.”
Goldmans Alberto Bacis opsummerer situationen sådan, efter mødet, hvor der ikke blev aftalt noget:
Mærkeligt topmøde. EU ReArm blev skabt efter München-konferencen og Trump-Zelensky-konflikten. Nu er situationen helt anderledes, og det har ændret prioriteterne.
Rådets møde skulle have varet 2 dage. Det blev afsluttet torsdag aften, og i morgen er fri.
EU-rådet kæmpede med at formulere en samlet strategi for militær hjælp til Ukraine og hvordan man skulle være repræsenteret i USA-ledede fredsforhandlinger.
Kallas’ forslag om op til 5 mia. euro i øjeblikkelig hjælp til Ukraine blev blokeret af Frankrig og Italien, som tøvede med at forpligte sig til et specifikt beløb.
Meloni (Italien): understregede behovet for at mobilisere privat kapital og have reel fælles finansiering af forsvaret, så man ikke er afhængig af nationale gældsniveauer; Kommissionens plan er ikke nok, da den primært baserer sig på anvendelse af nationale finansielle råderum, som Italien ikke har.
Fico (Slovakiet): “Vi kan ikke stædigt insistere på sanktioner for enhver pris. Der kan komme et tidspunkt, hvor vi siger, at vi er uenige, fordi vi mener, det går imod de fredsbestræbelser, der gøres nu.” Han tilføjede, at det ville være “farligt” for EU’s image, hvis blokken forbliver “den eneste, der vil kæmpe.”
EPP: åbne for at diskutere EU-forsvarsobligationer, hvis nødvendigt.
PES: offentliggjorde et langt dokument, der støtter forsvarsobligationer og også udvider definitionen af militære investeringer: Den progressive tilgang til europæisk sikkerhed handler ikke kun om våben – det handler også om stabilitet, velfærd, samarbejde og europæisk sammenhængskraft.
Spanien, Italien, Grækenland, Polen og de baltiske lande er blandt dem, der opfordrer til tilskud til de enkelte lande, som EU gjorde under COVID-19-pandemien.
Lagarde: EU’s fælles finansmarked kan tiltrække investorer, der søger alternativer til den amerikanske dollar. Centralbankchefen ser en mulighed for, at euroen og EU’s finansielle markeder kan vinde frem.
Næste møde: 27. marts i Paris, hvor en “koalition af de villige” mødes under Macrons ledelse.
Middagsmenu: Skorsonerrod med mousselinesauce, pighvar med gulerodsglace, avocado med mango og lime, Moretti eller Peroni at drikke. Men bare fordi gårsdagens møde var en katastrofe, betyder det ikke, at EU-bureaukrater og socialister ikke kan mødes igen og nyde lidt mere god skatteyderbetalt middag: næste uges møde i Paris vil tage fat på Europas position og krav i fredsprocessen, ifølge folk med kendskab til planerne. Tyskland, Italien og Polen vil være blandt de EU-lande, der deltager, samt ikke-EU-lande som Storbritannien og… ja, Canada.
Kallas fremlagde tidligere i år et forslag om, at EU-medlemmerne skal levere op til 40 mia. euro i militær bistand i 2025, som en optrapning efter de 20 mia. euro, der blev givet i 2024. Hjælpen ville være frivillig, men deltagerne opfordres til at yde bidrag i kontanter eller udstyr i forhold til deres respektive økonomier.
Italien og andre nationer beder om flere tekniske og finansielle detaljer, og sagde, at initiativet stadig er under udarbejdelse, ifølge italienske diplomater. Franske diplomater sagde, at selvom de deler målene med initiativet, er prioriteten at implementere EU’s 18 mia. euro store andel af en G7-lånspakke til Kyiv.
En talsmand for EU sagde, at blokken ikke kommenterer lukkede møder. En spansk embedsmand sagde, at Madrid ikke udelukkede Kallas og afviste at kommentere topmødediskussionerne.
Finlands premierminister Petteri Orpo støttede initiativet og beklagede de modvinde, det mødte fra nogle EU-hovedstæder. Mange lande “leverer ikke tilstrækkeligt” når det gælder våbenleverancer til Ukraine, sagde han. Andre kritiserede rækkefølgen, hvor man kvantificerede medlemslandenes forpligtelser før man sikrede opbakning.
Litauens præsident Gitanas Nauseda sagde, at det at sætte tal først “blev gjort bagvendt.”
“Det kan skabe indtryk af, at nogen ikke gør nok – men viljen til at støtte Ukraine er der, selv hvis det er svært at kvantificere nu,” sagde Nauseda til journalister.
EU og dets medlemslande har sendt 50 milliarder euro i militær støtte til Ukraine siden invasionens start i februar 2022. USA har forpligtet sig til 66,5 milliarder dollars – eller omkring 11 milliarder euro mere – i samme tidsrum.
Ungarn under premierminister Viktor Orbán fastholdt sin modstand mod at hjælpe Ukraine. Men forsøgene på at få Orbán med i en enstemmig aftale mellem de 27 stater blev droppet. For andet møde i træk var lederne indstillede på at gå videre uden Budapest.
Ved dagens afslutning, i håb om at aflede opmærksomheden fra den tilbagevendende europæiske dysfunktion, rettede Macron opmærksomheden mod den fælles fjende og sagde, at “Rusland ønsker ikke oprigtigt fred på nuværende tidspunkt”, og beklagede Putins afvisning af en våbenhvile, som han håber blot er en “midlertidig afvisning.”
EUROPA ARBEJDER PÅ 5-10 ÅRS PLAN FOR AT ERSTATTE USA I NATO: FT
Gode nyheder er, at Rusland – som ifølge neokonservative bare venter på at invadere Europa – vil vente 11 år på at gøre det.
Og apropos Tysklands gældsmaskine, som er på vej i overdrive, så den kan trykke penge, der vil blive brugt til at bremse Putin – nu er festen forbi, og efter at tyske aktier er steget kraftigt de seneste uger i håb om, at de kommende 1.000 milliarder i gæld vil løfte alle både, er tømmermændene ankommet, og som Bloomberg rapporterer, trækker Tysklands nye æra med store udgifter nu låneomkostningerne op i hele Europa og vækker nervøsitet om finansiel stabilitet i kontinentets periferi.
Renterne på benchmark-obligationer i Italien, Grækenland, Spanien og Portugal er steget med over 30 basispoint siden månedens start. De fire lande – også kendt som PIGS – som blev kædet sammen under Europas statsgældskrise for over ti år siden, har stadig de højeste gældsbyrder på kontinentet, hvilket gør dem sårbare overfor højere renter.
Det er forståeligt: Tyskland har længe været stemmen for finansiel disciplin i EU og presset lande som Italien og Spanien til at spænde livremmen ind og modsatte sig fælles gældsudstedelse. Men nu hvor det tidligere sparsomme Tyskland er klar til at bruge som en beruset Sturmtruppen, har det ikke længere nogen moralsk autoritet over PIIGS-landene. Og ja, Berlins nye, langt mere afslappede tilgang til udgifter vil helt sikkert have negative konsekvenser for Europas mest forgældede lande, og markedet begynder at ane det.
”Hvis Tyskland omfavner underskudsfinansiering, kan andre lande følge trop, hvilket vil føre til en mere afslappet tilgang til gæld i hele Europa,” sagde Robert Burrows, porteføljeforvalter hos M&G Investments, som siger, at han har reduceret sine beholdninger af gæld fra perifere lande. “Det kan svække tilliden til europæiske statsobligationer og øge låneomkostningerne for højt forgældede nationer.”
Kort sagt: Den europæiske statsgældskrise del to, og den obligatoriske QE fra ECB, er lige rundt om hjørnet. Mere (forsvars)forbrug -> mere gældsudstedelse -> højere renter -> mere QE.
Mens de tyske renter også er steget siden månedens start, er den generelle markedsopfattelse, at Europas største økonomi nemt kan skrue op for udgifterne efter år med sparsommelighed. Deres plan om at frigøre hundredvis af milliarder euro i gældsfinansieret forsvars- og infrastruktursatsning fik godkendelse fra lovgiverne i fredags.
Problemet – og risikoen – er, at dette skridt vil få konsekvenser ud over Tysklands grænser, især når europæiske ledere støtter en plan om at lempe budgetreglerne.
“Tyskland har en af verdens stærkeste kreditværdigheder, det har så meget finansielt råderum,” sagde Colin Finlayson, en fondschef hos Aegon Asset Management. “Hvis nogle af de andre europæiske lande forsøger at følge Tysklands eksempel, tror jeg ikke, det vil blive lige så bredt accepteret.”
Men det er ikke kun periferien, der er i fare. Faktisk kan man nu tilføje F og B (Frankrig og Belgien) til PIGS, da gældsniveauerne i disse to lande er steget markant de seneste år og nu placerer dem foran både Spanien og Portugal, målt på gæld i forhold til BNP. Et udbrud i de franske statsobligationer sidste år viste, hvor hurtigt obligationsspekulanter kan komme på banen, når stærkt forgældede lande annoncerer nye udgiftsplaner.
En nylig analyse fra Eurizon SLJ Capitals direktør, Stephen Jen, viser, at ud af de 27 store EU-medlemslande er det kun Tyskland, Holland, Sverige og Irland, der har finansielt råderum til markant at øge de offentlige udgifter. Han argumenterer for, at en stigning i de tyske statsrenter (bund yields) kan føre til udvidede renteforskelle og større finansieringsbyrder for resten af Europa – med Frankrig, Spanien og Grækenland blandt de mest sårbare.
“Tyskland træder på speederen, og det vil løfte hele rentekurven i Europa,” sagde Jen i et interview. “Vi har set, hvad obligationsspekulanterne kan gøre.”
EU’s finansministre har også udtrykt bekymring for, at obligationsinvestorer vil være tilbageholdende med at finansiere mere forsvarsforbrug, og embedsmænd i Bruxelles siger, at de frygter, at en bredere optrapning af udgifter vil forværre salget af obligationer.
Det står så slemt til, at nogle lande er ved at vende tilbage til, hvor Grækenland var, da det forsøgte at dække over sin enorme gæld med forskellige valutabyttehandler (FX swaps), før det hele eksploderede og udløste den første europæiske statsgældskrise. Ifølge Bloomberg prøver landene nu “kreative” metoder for at få flere midler til forsvar uden at skræmme investorerne. Belgien overvejer efter sigende at sælge en del af sine guldreserver for at styrke sit forsvarsbudget, mens Italien har fremlagt et forslag om at udnytte privat kapital via en flerlaget struktur af statslige og EU-garantier. EU har også foreslået at udvide med 150 milliarder euro (158 milliarder dollars) i lån.
“Gældsniveauerne er ekstremt høje, og vi brugte det meste af sidste år på at tale om, hvordan vi skulle nedbringe dem,” sagde Alex Everett, fondschef hos Aberdeen Group plc. “Hvis vi kan undgå en situation, hvor Frankrig, Italien og alle andre bliver presset yderligere til at låne på egen hånd, ville det være at foretrække.”
Kort sagt: Nu hvor den berusende glæde over muligheden for at bruge løs er forbi, og det er tid til at finde ud af, hvor pengene rent faktisk skal komme fra – så er vi tilbage ved udgangspunktet. Hvor det kun er USA – og dets reservevaluta – der kan lade som om, det kan finansiere en længerevarende militær indsats mod Rusland.
