Fagforbund kræver forklaring om hemmelig PFA-aftale

PFA må nu stå skoleret i forhold til, at de har skrevet under på ikke at oplyse om afkast og omkostninger i de milliardinvesteringer, som er foretaget hos Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). En af ”ejerne” bag PFA vil tage fra i pensionsselskabets bestyrelse og ledelse.
PFA er nu på konfrontationskurs med en af sine største kunder, nemlig fagforbundet Teknisk Landsforbund med 30.000 medlemmer.

”Åbenhed er enormt vigtigt for os – ikke mindst, når det kommer til økonomiske spørgsmål. Jeg er ikke fan af fortrolighedsaftaler, og jeg vil klart anbefale større åbenhed om disse sager, så hvert medlem kan se, at der netop er en rimelig balance mellem afkastet og omkostninger ved investeringer. Derfor vil jeg også følge op med vores pensionskasse for at høre deres udlægning af sagen”, lyder det fra forbundsformand Jannik Frank Petersen.

Hører ingen steder hjemme
Det oplyses, at der er tale om fortrolige aftaler mellem PFA og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). Fortroligheden betyder, at PFA ikke må fortælle, hvor meget afkastet er i CIP, og hvor mange pensionskroner, der i sidste ende havner i lommerne hos CIP’s partnere, de såkaldte guldfugle. De fem partnere tjente sidste år personligt over 1 mia. kr. på at forvalte pensioner for bl.a. PFA, der på linje med ATP samt Lærernes og Lægernes Pension altså har skrevet under på at holde afkast og omkostninger hemmelige.

”Den form for lukkethed hører ingen steder hjemme i et moderne samfund. Tværtimod svarer det til at lade ræven vogte høns. Investeringschefen i pensionskassen og hans kapitalforvalter er i samme båd, og ingen af dem har en interesse i at oplyse, hvis afkastene er for lave eller omkostningerne for høje. Investeringsdirektørens opgave er at vælge gode forvaltere. Alene derfor bør der både fra pensionskassens bestyrelse og fagforbund være stor interesse for åbenhed om kapitalforvalternes resultater”, siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Indtil videre er fagforbundene (og altså ejerne) bag PFA tilbageholdende med at forholde sig til problemstillingen. Et rundspørge foretaget af Ugebrevet til bestyrelsesformændene i relevante pensionskasser viser, at ejerne lader det være op til de daglige ledelser og typisk investeringsdirektører, om der skal indgås den slags fortrolighedsaftaler på medlemmerne vegne. Fra DI sidder direktør Lars Sandahl Sørensen for bordenden i PensionDanmark, og han henviser blot til pensionskassen, når man spørger til fortrolighedsaftalerne.

I seneste udgave af Økonomisk Ugebrev erkendte ATP, at lønmodtagerfonden ikke må tale om afkast og omkostninger i aftalen med CIP. Det har man velvilligt skrevet under på.

Spørger man formand og økonomiprofessor Torben Andersen, hvorfor ATP vil være med til det, henviser han til sin investeringsdirektør Mikkel Svenstrup. Det samme sker i PFA, hvor formand Peder Hasslev henviser til sin investeringsdirektør Kasper A. Lorentzen, der videre skriver til Ugebrevet: ”Vores kunder har på daglig basis mulighed for at følge med i deres afkast og omkostninger på vores hjemmeside. Kontraktuelle betingelser indgået med samarbejdspartnere informerer vi ikke særskilt om af konkurrencemæssige hensyn.”

Tidligere fadæser
Kasper Lorentzen tilføjer, at disse investeringer har givet et højt afkast til PFA, men han nævner intet om, at PFA lige har lidt et tab på 3 mia. kr. på alternative investeringer. Et tab, som PFA i lang tid forsøgte at dække over for omverdenen, men som alligevel kom frem i flere erhvervsmedier – herunder Økonomisk Ugebrev.

Kasper Lorentzen nævner heller ikke, at Finanstilsynet lige har været forbi og i meget utvetydige vendinger har givet PFA fem påbud, fordi PFA netop ikke har haft styr på sine eksterne kapitalforvaltere, en gruppe som CIP også hører under. Flere andre pensionskasser har fået samme kritik fra Finanstilsynet, så det er ikke enestående i PFA.

Alt dette kan jo nemt tolkes derhen, at åbenhed om medlemmernes pensioner ikke længere er et anliggende for pensionskassernes bestyrelser.

”De her aftaler er indgået på vegne af pensionskassens medlemmer, og dem har de bare værsgo at lægge frem. Hvis pensionskassernes bestyrelser ikke selv kan sikre denne åbenhed, så må fagforeningerne træde i karakter på vegne af medlemmerne. Det siger sig selv, at folk har et legitimt krav på at vide, hvad de får i afkast, og hvad de betaler for det”, siger Carsten Tanggaard.

Carsten Vitoft