Bragt i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO:
Nykredits bestyrelse vil ikke oplyse om, hvorfor realkreditkoncernen efter ledelsens mening har behov for ekstra kapital på et større tocifret milliardbeløb i kapital. Som bekendt er de udmeldte initiativer med en kommende børsnotering og store bidragsforhøjelser for låntagerne begrundet med ekstra store kommende kapitalkrav.
Økonomisk Ugebrev har i flere artikler sået tvivl om forudsætningerne bag Nykredits opgørelse af kapitalbehovet, og Økonomisk Ugebrev har tidligere kaldt ledelsens udmeldinger om de kommende kapitalkrav for ”vildledende.” Da bestyrelsen er den øverst ansvarlige myndighed bag forslagene om de historiske ejermæssige og strukturelle ændringer, sendte vi i starten af ugen spørgsmål til næstformand i Nykredits bestyrelse, professor Nina Smith, som er kommende formand.
Spørgsmålene lød: ”Kære Nina Smith. I offentligheden, blandt låntagerne og hos os er der fortsat stor uklarhed om, hvad der ligger bag Nykredits nye skøn/ beregninger for de seneste udmeldte øgede kapitalkrav frem mod 2019. Økonomisk Ugebrev har som bekendt tidligere bragt en artikel om uklarheden, som I ikke var enige i. Vi vil nu gerne en gang for alle beskrive, hvad der ligger bag jeres aktuelle forventninger til de fremtidige kapitalkrav, herunder om grunden til, at I nu måske ser behov for en børsnotering. Vi vil derfor sætte pris på, hvis du fremsender dokumentation for det fremtidige kapitalbehov, herunder en detaljeret opgørelse med alle mellemregninger, samt hvilke skøn, der ligger bag, og anvendte forudsætninger. En detaljeret redegørelse fra jeres side, hvor alle relevante oplysninger fremlægges, burde jo kunne lukke debatten om, i hvor høj grad I er langt fra eller tæt på de fremtidige kapitalkrav, herunder vurdering af de anvendte forudsætninger”.
Denne mail er sendt som cc til Per Hallgreen, Steffen Kragh og Merete Eldrup (de tre sidstnævnte er alle bestyrelsesmedlemmer i Foreningen Nykredit, som må antages at stå inde for Nykredits fremgangsmåder, red) Økonomisk Ugebrev har i løbet af ugen været i dialog med Nina Smith, som har lovet Økonomisk Ugebrev et svar.
Op mod deadline har Økonomisk Ugebrev fået en henvendelse fra Nykredits presseafdeling, som har oplyst, at de ville komme med en udtalelse, som vi kunne citere en pressemedarbejder for. Økonomisk Ugebrev har meddelt tilbage til Nykredit, at vi har stillet spørgsmålene til Nina Smith, oven i købet skriftligt, og at vi har bedt om et detaljeret regnestykke med anvendte forudsætninger, bag de opgjorte kapitalkrav frem til 2019 og derefter. En sådan opgørelse har vi ikke modtaget fra Nykredit. Som bekendt afholdt Nykredits repræsentantskab møde onsdag, hvor et flertal vedtog at ledelsen skal arbejde videre hen mod en børsnotering.
Dagen forinden sendte medlem af repræsentantskabet, adm. direktør Frank Gad, et åbent brev til repræsentantskabet, med en kritik af bestyrelsens og ledelsens manglende åbenhed om behovet for at blive børsnoteret. Blandt andet skrev Frank Gad i brevet (som kan læses i fuld længde her), at ”det er min opfattelse, at de fleste repræsentantskabsmedlemmer vil gå langt for at sikre Nykredits overlevelse – også så langt som til at åbne op for en børsnotering, hvis dette er nødvendigt for overlevelsen. Men, Nykredit har ikke ’et stort hul i kassen’, som man søger at bilde os ind i pressen. Nykredit lever efter min bedste overbevisning op til alle gældende og kendte fremtidige kapitalkrav. Nykredit har en egenkapital på DKK 60 mia. og tjente i 2015 DKK 4,7 mia. før skat ifølge pressemeddelelsen af den 4. februar 2016. Ledelsen har regnet sig frem til en kapitalmålsætning på DKK 70 mia. i 2019. Heri er indregnet en ’buffer’ i forhold til minimumskravene. Man udtrykker forventning om en egenkapitalforrentning på 11 % i 2018 og et resultat i 2016, der er lidt lavere end i 2015.”
Som Frank Gad skriver har det meste af erhvervspressen fuldstændig ukritisk viderebragt Nykredits ledelsens argumenter for de øgede kapitalkrav og en børsnotering. Så meget for den kritiske erhvervsjournalistik i Danmark! Argumentet om nye store kapitalkrav efter 2019 blev også delvistskudt ned af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i den forløbne uge.
Således har finans.dk under rubrikken ”Minister undsiger Nykredits argument for at gå på børsen” citeret ministeren for bl.a. følgende:
”Jeg forstår udmærket, at Nykredit reagerer på baggrund af den regulering, som allerede er vedtaget. Men i forhold til ny og endnu ikke vedtaget regulering kan jeg ikke se for mig, at den skulle ramme den danske realkreditsektor så hårdt.”
Efter det stormfulde repræsentantskabsmøde i den forgangne uge, endte det med, at Frank Gad trak sig fra repræsentantskabet med øjeblikkelig virkning. I forhold til de udmeldte fremtidige kapitalkrav er det netop aflagte årsregnskab også interessant læsning:
Her oplyses det, at koncernen har et kapitalgrundlag på 74,5 mia. kr. Det består af egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. og hybrid kernekapital samt supplerende kapital på 14 mia. kr. Det aktuelle kapitalkrav er på i alt 36,7 mia. kr. som skal sammenlignes med de 74,5 mia. kr. koncernen råder over. Der er således lige nu en overdækning på 37,8 mia. kr. Over de kommende år frem til 2019 bliver en række nye krav indfaset, og det betyder at der ved indgangen til 2019 kan opstå en situation, hvor det samlede kapitalkrav vil udgøre 15,0 procent af de risikovægtede aktiver, og hertil det der måtte ligge i den såkaldte søjle to. Kapitalkravene er opdelt i søjle 1 og søjle 2, og groft sagt er søjle 1 de meget skematiske procentkrav, der måles i forhold til risikoeksponeringen, mens søjle 2 er den del, der ikke er omfattet af søjle 1. Det kan f.eks. være krav udløst af en stresstest. Ifølge Finanstilsynet kan de samlede søjle 1-krav 1. januar 2019 opgøres til maksimalt 15 procent af risikoeksponeringen. Denne risikoeksponering udgør i øjeblikket 311 mia. kr. Det betyder, at søjle 1 kravet med satserne for 2019 og den nuværende risikoeksponering vil udgøre 46,7 mia. kr. Hertil kommer søjle 2 krav, der i øjeblikket udgør 11,8 mia.kr. Det er i alt 58,5 mia. kr. Det skal sammenlignes med et aktuelt kapitalgrundlag på 74,5 mia. kr. Konklusion: Der er altså stadig ganske god luft, og ikke umiddelbart det minus på ti mia. kr. topledelsen påstår. Hertil kommer så en række mulige reguleringer, som koncernledelsen skønner vil ske i risikoeksponeringen. Men som indtil videre er gætterier og meget usikre. Herudover skriver Nykredit i regnskabet, at forretningsplan 2018 medfører en stigning i risikoeksponeringen på 30 mia. kr. frem mod 2019. Det er ikke nærmere specificeret, hvad det dækker over.
Endelig nævnes det, at justeringer i de detaljerede kapitalkravsberegninger vil øge eksponeringen med yderligere 25 mia. kr. Heller ikke dette er på nogen måde forklaret. Samlet betyder det, at koncernen altså uden at forklare i detaljer skønner, at risikoeksponeringen kommer op på 400 mia. kr. i 2019. Heraf kan der altså maksimalt blive tale om en kapitalkrav på 15 procent, og det svarer til 60 mia. kr.
Herudover kan der komme det, der stammer fra søjle 2. Det er i øjeblikket 11,8 mia. kr., men en del af ændringerne går netop på at overføre fra søjle 2 til søjle 1, og dermed må dette tal forventes at falde. Men selv, hvis det ikke falder, så er det maksimalt 60+11,8 mia. kr. og dermed i alt 71,8 mia. kr. De skal sammenholdes med et aktuelt kapitalgrundlag på 74,5 mia. kr. Det betyder, at selv i den situation, hvor ledelsens skøn over stigningen i risikoeksponering fra 311 til 400 mia. kr. gøres gældende, da er der allerede nu ved udgangen af 2015 tilstrækkelig kapital.
Hertil kommer, at der fortsat – også efter 2019 kan bruges supplerende kapital og hybrid kernekapital, hvis der opstår kapitalbehov. Og med de udmeldinger om indtjening i år og i 2018 kan indtjeningen frem til 2019 gøres op til mindst 15 mia. kr.
Bundlinjen er, at det er meget vanskeligt at se, at Nykredit på nuværende tidspunkt skulle have behov for mere kapital
