Økonomisk Ugebrev har gentagne gange forsøgt at få forklaring på Nykredits overraskende udmeldinger om, at man skal skaffe mindst 10 mia. kr. i ekstra kapital inden 2019. Økonomisk Ugebrev forsøgte i forrige uge at få Nykredits ledelse, ved bestyrelsens næstformand Nina Smith, til at fremlægge et detaljeret regnestykke bag det udmeldte kapitalbehov, som ledelsen mener nødvendiggør en børsnotering og højere bidragssatser. Som bekendt ønskede Nykredit ikke at fremlægge regnestykket.
Økonomisk Ugebrev har nu med hjælp fra eksperter opstillet regnestykket, som vi havde forventet at få fra Nykredit. Vores regnestykker er fremsendt til Nykredit, som har kommenteret mellemregningerne, som vi har justeret på baggrund af Nykredits forklaringer. Nykredit har dog ikke kommenteret konklusionen: Nemlig, at med anvendelse af Nykredits egne forudsætninger er der fortsat mere end rigelig kapital til at opfylde de fremtidige kapitalkrav. I regnestykket er således indregnet, at Nykredit venter at ekspandere både realkreditforretningen og bankens forretningsvolumen ganske betydeligt.
Det er en af de vigtige forudsætninger bag ledelsens melding om, at der skal hentes mere kapital. Hvis der i regnestykket indregnes, at Nykredit selv forventer betydelige overskud de kommende fire år, som altså i sig selv styrker kapitalgrundlaget, er Nykredit mere end solid, nærmest supersolid, altså også uden forhøjede bidragssatser og en børsnotering. I årsregnskabet for 2015 giver ledelsen selv tre forklaringer på, at man frem mod 2019 forventer, at risikoeksponeringen skal stige. Som det fremgår at regnestykket her samt grafikker her lever Nykredit ikke kun op 2019-kravene som de er velkendt i dag.
Nykredit lever også op til kapitalkravene med den ekstra risikoeksponering, Nykredit selv venter. Indregnes de kommende års forventede overskud, vil den overskydende kapitalbuffer blive endnu større. Regnestykket viser altså klart, at Nykredit-koncernen allerede er i mål med at opfylde kravene i 2019, også med den med øget risikoeksponering, som forudsat af Nykredit selv. Trods de solide kapitalforhold tyder meget på, at koncernchef Michael Rasmussen har tegnet et forvrænget skræmmebillede af Nykredits situation. I forordet til årsregnskabet for 2015 skriver han:
”Nykredit står ved en skillevej. Vi kan enten søge ny kapital gennem en børsnotering, og samtidig hæve priserne, eller vi kan hæve priserne væsentligt mere og skære dramatisk ned på aktiviteter og udlån.Det sidste vil ramme hårdt ind i vores kerneforretning.”
Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev ligger det med stor sikkerhed i kortene, at Nykredit ønsker at ekspandere bankforretningen meget massivt, og det koster selvfølgelig ekstra kapital. Men det er blot ikke en debat, som har været oppe i repræ- sentantskabet. Og det kan også være forklaringen på, at Nykredits ledelse ikke ønsker at fremlægge dokumentation for påstanden om et markant højere kapitalkrav.
Carsten Tirsbæk, adm. direktør i BRFKredit, udtrykte i Estra Bladet onsdag i sidste uge forundring over Nykredits forventninger til kommende kapitalkrav:
”Vi kan slet ikke genkende det niveau, som Nykredit og Totalkredit taler om. Selvfølgelig er truslen der. Men den er jo slet ikke materialiseret. Det er jo ren spekulation,” Carsten Tirsbæk.
Læs her Nykredits svar på Økonomisk Ugebrev spørgsmål
Nationalbanken: Nykredits kapitalstyrke i top blandt finanskoncerner
Økonomisk Ugebrevs regnestykke bekræftes af en opgørelse fra Nationalbanken i publikationen Finansiel Stabilitet 2. Halvår 2015. Den viser, at Nykredit er den danske systemiske koncern med det højeste kapitalgrundlag i forhold til risikoeksponering. Dermed ligger Nykredit bedre end både Danske Bank, Jyske Bank, Nordea Bank Danmark, Sydbank og DLR Kredit.
Nationalbankens oversigt viser også, at kapitalgrundlaget ved udgangen af første halvår 2015 langt overgik de forventede krav i 2019. Når det gælder den del af kapitalgrundlaget, som Nykredit selv fokuserer meget på – egentlig kernekapital – viste oversigten, at netop på dette punkt ligger Nykredit i særklasse godt. Som eneste systemiske koncern lå Nykredit ved udgangen af første halvår 2015 på det dobbelte af kravet i 2019. Nykredit havde en egentlig kernekapital på 18,0 procent af risikoeksponeringen, og kravet i 2019 er 9,0 procent, ifølge Nationalbankens opgørelse.
Til sammenligning ligger Danske Bank-koncernen mindre end en halv gang over kravet i 2019. Ser man frem mod 2019, ser det sådan ud: Med de allerede vedtagne stramninger vil lovkravet i 2019 til Nykredits kapitalgrundlag være maksimalt 15 procent af risikoeksponeringen. Risikoeksponeringen er i øjeblikket på 311 mia. kr., og dermed svarer lovkravet til et kapitalgrundlag på knap 47 mia. kr. Udover lovkravet kan der være de ekstra behov ifølge den såkaldte søjle 2, og det vil kunne løbe op i omkring 11 mia. kr. ved uændret eksponering. I alt betyder det altså, at koncernens kapitalbehov for at tilfredsstille offentlige myndigheder vil være op mod 57 mia. kr. Uden at indregne forventede overskud de kommende tre år skal det sammenholdes med det aktuelle kapitalgrundlag på 74,5 mia. kr. – svarende til en overdækning på 30 procent.
