Efter tilsyn hos Fynske Bank skriver Finanstilsynet i en tilsynsredegørelse, at: ”Banken har en vækststrategi og havde i 2015 en udlånsvækst på 6,2 pct. Væksten er for en stor andels vedkommende realiseret gennem lån til erhvervskunder, herunder ejendomskunder. Enkelte ejendomme er beliggende udenfor bankens markedsområde. Bankens ejendomseksponering er i 4. kvartal 2015 kraftigt forøget fra 10,3 pct. til 16,3 pct. ultimo 2015. Bankens ejendomseksponering ligger nu mærkbart over gennemsnittet for sammenlignelige institutter (9,7 pct.). Det er erfaringen fra finanskrisen, at det kan være forbundet med væsentlige risici at være eksponereret mod ejendomme. Finanstilsynet gennemgik bankens 36 største udlån samt en tilfældig udvalgt stikprøve på 209 udlån. De gennemgåede udlån svarer til ca. 40 pct. af den samlede udlånsmasse. Finanstilsynet var generelt enigt i bankens vurdering af de store udlån.”
