Analyse: Dansk del af PostNord i klar bedring

Nok var der store underskud i regnskabet, da skandinaviske PostNord præsenterede årsregnskab for 2016.

Men faktisk går driften i Danmark betydeligt bedre end i 2015. Er vi vidne til politisk skueproces, som de fleste medier ubevidst spiller med på?

Officielt var der ingen grænser for, hvor galt det økonomisk står til med den danske del af skandinaviske PostNord, da der blev aflagt regnskab 10. februar. Eksperter, politikere og erhvervsmedier gik i selvsving i hamsterhjulet. Og alle medier formidlede den stort set samme historie om en accelererende krise i den danske del af PostNord. Men hvis man nærlæser regnskaberne for de seneste år, tegner der sig et helt andet billede af den danske PostNord forretning. Faktisk er driftsresultatet før afskrivninger betydeligt bedre end i 2015.

Indtil videre har PostNord kun offentligt summariske regnskabsresultater for den danske forretning i 2016, nemlig driftsresultatet (EBIT). Det landede på minus 625 mio. SEK. Den vigtigste regnskabspost er imidlertid driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA), som PostNord indtil videre ikke vil oplyse. Men da de ordinære afskrivninger er stort set ens fra år til år, og med ca. 400 mio. SEK i normale afskrivninger, var det reelle cash flow underskud nærmere 225 mio. SEK (eller ca. 200 mio. danske kr.). Dette EBITDA resultat skal sammenholdes med regnskabsresultatet i 2015 , som på papiret var plus 81 mio. kr.

Men hvis man korrigerer dette EBITDA-resultat for en engangs-avance på salg af ejendomme på 391 mio. kr., var det reelle EBITDA underskud på 310 mio. DKK – i 2015 knap 400 mio. SEK. Altså et driftsunderskud, der er næsten dobbelt så stort, som i 2016.

Med andre ord går det den rigtige vej med den underliggende drift i den danske del af PostNords forretning. Det rejser naturligvis to store spørgsmål: Hvorfor har politikerne og/eller PostNord nu behov for at signalere en krisehistorie om den danske del af PostNord? Og hvorfor signalerer man en historie til offentligheden, som grundlæggende ikke er korrekt? Der er ingen tvivl om, at PostNord er presset af faldende brevmængder, og skal investere i den digitale udvikling. Det første sted er i Danmark, hvor fokus groft sagt er at blive en større logistikvirksomhed for private virksomheder og også tage yderligere del i den stærkt voksende e-handel på såvel virksomheds som på privat plan: ”Der bliver i de kommende år implementeret en ny produktionsmodel i Danmark. Det betyder, at PostNord som den første postvirksomhed

i verden skaber en økonomisk bæredygtig produktion, som fuldt ud er baseret på fælles udnyttelse af infrastruktur og transportnetværk til den kraftigt voksende logistikvirksomhed og den stadig mindre brevvirksomhed,” oplyses i regnskabet .

Færre ansatte
Omstruktureringen medfører færre ansatte, så en af de vigtigste udgiftsposter bliver reduceret, og PostNord bærer rundt på 3.000 tjenestemænd, som det koster fem milliarder kroner at komme af med. Men intet tyder på i forhold til den hidtidige udvikling, at det sker i morgen: ”Ved at udbygge logistiknetværket skabes en effektiv og skalerbar distribution af breve, og samtidig sikres et fremtidigt konkurrencedygtigt logistiktilbud. Den nye produktionsmodel forventes at medføre en kraftig reduktion i antallet af medarbejdere i løbet af en periode af flere år, samtidig med at store dele af infrastrukturen i brevvirksomheden kan afvikles.”

Opråb fra Svensk erhvervsminister
Opråb fra den svenske erhvervsminister om, at PostNord fusionen måske skal rulles tilbage, er givet politisk tågesnak, da bestyrelsen i Post Danmark har givet udtryk for, at selskaberne så hinanden godt i øjnene forud for fusionen. Efter et møde i Transportministeriet onsdag med flere bekymrede post- og transportordførere, udsendte transportminister Ole Birk Olesen (LA) en pressemeddelelse, hvori han skrev, at: ”den danske del af PostNord står i en alvorlig situation, og virksomhedens ledelse har fremlagt en plan, der skal skabe balance i økonomien. Jeg har i dag orienteret ordførerne fra partierne om, at vi sammen med eksterne rådgivere er i gang med at efterprøve den plan, som PostNord har fremlagt for at være sikre på, at den er realistisk – både økonomisk og i forhold til at sikre den fremtidige postbetjening.” Med andre ord er ministeren ikke længere i processen end, at der er en plan, der skal valideres, hvilket bekræftes i en anden mail fra Transportministeriet. Flere eksperter har i pressen foreslået, at den danske del af PostNord skal på finansloven. Men som reglerne er i dag, vil Danmark meget hurtigt komme på kant med EU om mulig ulovlig statsstøtte, hvis det sker. Ministeren afviser da også, at det er en vej at gå: ”Postområdet er fuldt liberaliseret i Danmark og i EU, så det er ikke en option at sætte PostNord på finansloven.”

læs hele udgivelsen her

Lars Abild