Over det seneste tiår har Danmark ligget i en europæisk bundgruppe når det gælder økonomisk vækst. Vækstplanerne fra skiftende regeringer har mest været småreparationer eller initiativer uden perspektiv. Denne gang er der klart dybde i forslagene. Læs chefredaktør Morten W. Langers anmeldelse af 2025-planen.
Økonomisk Ugebrev har de seneste syv år været meget kritisk overfor de forskellige vækstplaner, som er fremlagt af både socialdemokratiske og borgerlige regeringer. Der har hverken været dybde, perspektiv, nytænkning eller mærkbar effekt af initiativerne, som har haft karakter af spredehagl uden en sammenhængende visionær tænkning. Det tydelige bevis på, at erhvervspolitikken har været uden mærkbar effekt er, at væksten i det danske samfund fortsat befinder sig i slæbegear lige over nulvækst. Denne gang virker det som om, at vækstplanen har mere dybde og forsøg på nytænkning.
Indførelse af investorfradrag
”For at lette mulighederne for at skaffe risikovillig kapital til små og nystartede virksomheder ønsker regeringen at indføre et investorfradrag. Sverige og Storbritannien har indført et sådant investorfradrag for at understøtte adgangen til risikovillig kapital (…). Det foreslås, at der indføres et investorfradrag fra 2017. Forslaget indebærer, at personer, der investerer i små unoterede virksomheder får mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 650.000 kr. (som et ligningsmæssigt fradrag). Dermed vil skattebesparelsen kunne udgøre op til ca. 90.000 kr. i 2017.” Forslaget vil uden tvivl kunne blive en meget stærk dynamo for investeringer i små virksomheder de kommende år. Et helt centralt punkt i regeringens vækstplan.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 27.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.
