Danske Bank og Nordea er i løbet af de næste måneder klar med online robot investeringsløsninger. De kommer samtidig med nye regler, der skal begrænse bankernes muligheder for at modtage provisioner fra investeringsforeningerne. Økonomisk Ugebrev anmelder her Danske Banks ”June,” som er i beta-test.
Danske Banks nye online investeringsløsning virker ved første øjekast som et billigt alternativ til de dyrere investeringsforeninger. Men banken kommer på en stor pædagogisk opgave med at forklare investorerne, hvad en fond baseret på ETF’ere i Luxembourg er for en størrelse. Og investorerne gør klogt i at studere omkostningsstrukturen indgående.
Online-løsningen har fået det besynderlige navn June, fordi ”det er i juni måned alting blomstrer,” har Tonny Thierry Andersen, chef for Wealth Management, tidligere udtalt. Mere skeptiske personer ville måske notere sig, at juni måned er sidste frist for bankerne til at modtage provisioner for næsten 3 mia. kroner fra investeringsforeningerne, når bankernes sælger deres produkter.
Nordea har proklameret, at man er parat til at tage kampen om danskernes opsparing op, men har endnu ikke løftet sløret for hvordan eller hvornår, endsige hvad navnet på deres produkt vil blive.
Hele artiklen blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 08/2017.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.